

FAQ - Frequently Asked QuestionsHer har vi samlet nogle af de mest stillede spørgsmål fra dimittender:
Hvad er min ROI på et medlemskab?En måneds dagpenge svarer til ca. 3 års kontingent, og modtager du den fulde feriedagpenge sats, svarer det til 4 års kontingent. Hvad er 14 dages reglen, og hvorfor er den vigtig?14 dages reglen betyder, at du senest 14 dage efter, du afslutter din uddannelse, skal være meldt ind i en a-kasse. Misser du denne frist, kan du ikke modtage dagpenge, før du har været betalende medlem i et år og har arbejdet fuld tid i 52 uger. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er ledig, når min uddannelse er afsluttet?Så skal du melde dig ind i en a-kasse senest 14 dage efter, du afslutter din uddannelse. Du skal desuden melde dig ledig på Jobcenteret senest en måned efter, du afslutter din uddannelse. Så er du som minimum sikret 13.368 kroner om måneden i dagpenge. Hvorfor skal jeg melde mig ind, når jeg har fundet et job?Selvom du har et job, når du afslutter din uddannelse, er det en rigtig god idé at melde dig ind i en a-kasse. Medlemskabet giver dig økonomisk sikkerhed, hvis du skulle bliver ledig, bliver opsagt i din prøvetid, eller hvis du selv vælger at stoppe. De par måneder, der nemt går mellem to job, kan betale mange års kontingent. Derudover får du som medlem af CA også mulighed for feriedagpenge i dine to første år på arbejdsmarkedet, så du ikke skal holde ferie helt for egen regning. Husk at 14 dages reglen også er gældende selvom du har et job. Kan jeg ikke bare melde mig ind i en a-kasse senere?Jo, men som nyuddannet har du en speciel rettighed, der gør, at du kan få dagpenge blot en måned efter, du har afsluttet din uddannelse. Melder du dig ind senere, skal du være i arbejde for blive meldt ind, og du skal herefter være medlem og have arbejdet fuld tid et år for at være berettiget til dagpenge. Hvad skal der til for at få feriedagpenge?Som medlem af en a-kasse har du mulighed for at modtage feriedagpenge - uanset om du er i job eller ej. Du kan, alt efter hvornår på året du bliver medlem, og om du selv har optjent feriepenge gennem et arbejde, få op til 18.510 kroner i feriedagpenge de første to ferieår.
Meld dig ind i CA |
|




