Selvstændig

Driver du selvstændig virksomhed og er uddannet inden for business, ledelse og økonomi er CA  a-kasse det naturlige sted at tegne arbejdsløshedsforsikring. Det er begrænset, hvad a-kasser må gøre for at hjælpe dig, mens du driver selvstændig virksomhed. Men den dag, du eventuelt sælger virksomheden eller lukker den, er CA uden tvivl det sted, hvor du kan få den bedste rådgivning og sparring for at komme videre.

   

Want to use an application form in English?

Find it here.

 

Hvad kan jeg få?

Som medlem af CA kan du selvfølgelig først og fremmest få dagpenge, hvis du ikke har et arbejde. Det er der desværre i dag mange, der ikke har. Dagpengene er 788 kroner om dagen. Det svarer til 17.073 kroner om måneden. Er du forud for medlemskabet hos os ikke medlem af en anden a-kasse, kan du dog tidligst få dagpenge efter et års medlemskab. Du skal desuden i en medlemsperiode inden for de seneste tre år have arbejdet 1.924 timer eller drevet din virksomhed på fuld tid i et år.

Men CA er meget mere end dagpenge. Det er faktisk her, at vi adskiller os fra de andre a-kasser. Vi afsætter store ressourcer og 13 medarbejdere alene til at hjælpe medlemmerne til at komme og forblive i arbejde. Vores karriererådgivere hjælper dig med individuel rådgivning, test, ideer til ansøgninger, forberedelse af ansættelsessamtaler og meget mere. Brug af vores karriererådgivning er en del af medlemskabet og koster således ikke yderligere udover kontingentet til os.

I CA bliver du en del af et stærkt netværk. CA har i dag 40.000 medlemmer og er den største forening overhovedet i Danmark for økonomer fra erhvervsakademier, handelshøjskoler og universiteter.

Hvad koster det?

Kontingentet til CA udgør 1.332 i kvartalet. Af disse går 945,- kroner til staten og 342 kroner til administration.

Hele beløbet er fradragsberettiget. For dette beløb får du arbejdsløshedsforsikring og karriererådgivning. Hvis du vil have mulighed for at benytte dig af efterlønsordningen, skal du betale særskilt til denne. Efterlønskontingentet udgør 1.380 kr. i kvartalet. Beløbet er fradragsberettiget.

Læs mere om efterlønsordningen

Hvad skal jeg gøre?

Hvis du i dag er medlem af en anden a-kasse, kan du udfylde en elektronisk anmodning om overflytning til os her. Du kan også downloade en overflytningsblanket. Den skal du udfylde og underskrive og sende til os. Vi sender herefter blanketten til din nuværende a-kasse, der skal give os oplysninger om din tidligere medlemsperiode, betaling af efterlønskontingent, dagpengeret mv. A-kassen har fire uger til at få det administrative i forbindelse med overflytningen på plads. Så snart vi får oplysningerne fra a-kassen, bekræfter vi dit medlemskab af CA.

Du bliver som udgangspunkt optaget fra den dato, vi modtager din indmeldelsesblanket. Det er dog sædvanligt, at skæringsdatoen aftales til at være ved førstkommende månedsskifte.

Er du ikke medlem af en a-kasse, kan du her downloade en optagelsesblanket for selvstændige.  Blanketten skal du sende til os. Du bliver medlem fra den dag, vi modtager blanketten.

Hvem er vores medlemmer?

CA henvender sig til alle, der ønsker en kompetent vejledning, service og karriererådgivning. Vores speciale er medlemmer, der arbejder med business, økonomi og ledelse.

Det giver os mulighed for at koncentrere vores rådgivning og services til veluddannede og professionelle medlemmer, der arbejder i eller søger job i et ensartet segment af arbejdsmarkedet. Det giver dig value for money.

Hovedparten af vores medlemmer har en af følgende uddannelser.

For at blive medlem skal du drive selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse og have bopæl og ophold i Danmark.

Hvis du er i tvivl, om du kan blive medlem hos os, så kontakt os.

 

Regler

 

Dagpengeret

Vi bedømmer din dagpengeret ud fra din anciennitet, beskæftigelse og indtægt.  Anciennitet, beskæftigelse og indtægt under medlemskabet af en tidligere a-kasse tæller som den, du efterfølgende opnår i din CA-medlemskabsperiode. Dog kun hvis du flytter direkte fra en anden a-kasse til os.

Hvis du ikke umiddelbart forud for din indmeldelse i CA var medlem af en anden a-kasse, skal du have arbejdet mindst 1924 timer i medlemsperioden (svarende til 52 uger af 37 timer), før du kan få dagpenge. Drift af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse tæller altid som 37 timer per uge. Dagpengeretten kan godt stykkes sammen af perioder med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse og perioder med lønmodtagerarbejde. Du har dog under alle omstændigheder tidligst ret til dagpenge et år efter din optagelse i CA.


 Til top