Teamet bag CA Advokathjælp
Bag CA Advokathjælp står et stærkt, professionelt team af advokater fra Advokatfirmaet Advodan Holbæk.
Advodan Holbæk har en lang og bred erfaring med ansættelsessager. Advokatfirmaet er faste advokater for fagforbundet 3F, de fører løbende sager for andre fagforeninger – og for rigtig mange CA-medlemmer.
CA Advokathjælp:
 |
|
 |
|
Advokat Steen Marslew
Steen Marslew
Jeg var ansat i den juridiske afdeling i Dansk Handel & Service fra 1988 til 1995 - som advokatfuldmægtig, advokat og senere kontorchef. I den periode beskæftigede jeg mig udelukkende med ansættelsesretlige sager og problemstillinger. I 1995 blev jeg ansat som afdelingchef i CA a-kasse, hvor jeg bl.a. var ansvarlig for udvikling af a-kassens jobservice. I 1996 valgte jeg at blive selvstændig advokat på min hjemegn, idet jeg har boet i området omkring Holbæk hele mit liv. Jeg har møderet for højesteret og er partner i ADVODAN Holbæk, som beskæftiger i alt 12 jurister og ca. 40 personer i alt. Jeg beskæftiger mig med rådgivning til både erhvervslivet og private, men stadig primært med fokus på ansættelsesret, som har min store interesse.
|
|
Advokat Julie Johnsen - pt. på barselsorlov
Julie Johnsen
Jeg blev jurist fra Københavns Universitet i 2005. Jeg har både i min studietid og som færdiguddannet jurist hovedsageligt beskæftiget mig med ansættelsesret. Jeg har arbejdet med ansættelsesret i forskellige fagforeninger, senest i lønmodtagerorganisationen Business Danmark i perioden 2006-2009. Siden juni 2009 har jeg været ansat i ADVODAN - først som, advokatfuldmægtig og fra august 2010 som advokat - hvor jeg beskæftiger mig med ansættelsesret og anden erhvervsretlig rådgivning.
|
| |
|
|
|
|
|
|
Advokatfuldmægtig Karen Wung-Sung
Karen Wung-Sung
Jeg er oprindelig bankuddannet fra Danske Bank, og blev jurist fra Københavns Universitet i 2001. Efter endt studietid arbejdede jeg 4 år i Grønland hos Rigsombudsmanden, hvor jeg bl.a. sad med personaleområdet. Efterfølgende bosatte jeg mig i Holbæk, hvor jeg arbejdede som administrativ leder på Holbæk Private Realskole i 5 år. Jeg havde personaleansvar, og et af mine primære arbejdsområder var de ansættelsesretlige sager og problemstillinger.
Jeg blev ansat som 2. års advokatfuldmægtig hos Advodan i 2011. Jeg beskæftiger mig primært med ansættelsesret, og derudover rådgiver jeg private i familieretlige anliggender.
|
|
|
Til top
|