Anciennitets- og overgangsregler

Efterløn overgangsregler 

Reglerne for, hvilke anciennitetsbestemmelser du skal opfylde for at få ret til efterløn, er ændret flere gange i de seneste to årtier. De største ændringer er sket i 1992, 1999 og senest i 2007. Ændringerne har medført en række overgangsordninger, der kan gøre det lettere uoverskueligt at gennemskue præcis hvilke krav, man skal leve op til.

Vi har forsøgt at gøre reglerne lidt mere overskuelige med nedenstående skema. I skemaet kan du ud fra dit fødselsår aflæse, hvilke betingelser du skal opfylde.

Bemærk at skemaet er lettere forsimplet, da flere aldersgrupper kan opfylde betingelserne på flere forskellige måder. Vi har derfor uddybet reglerne under skemaet.

Bemærk at skemaet er lavet ud fra de betingelser du skal opfylde, for at få det optimale ud af efterlønsordningen.  

Forklaring af skemaet:

 
Efterlønsalder: Efterlønsalderen er den alder du har, når du kan få udstedt et efterlønsbevis, hvis du opfylder betingelserne for dette. 

Risiko for højere efterlønsalder: Fra år 2015 bliver efterløns- og pensionsalderen korrigeret hver 5. år, med virkning 10 år senere. Efterlønsalderen bliver hævet med udviklingen i den forventede levealder for 60-årige. Hvis levealder for 60-årige de sidste to år før år 2015 er på 81,4 år eller derunder, bliver efterlønsalderen på 62 år og pensionsalderen på 67 år fastholdt. Hvis levealderen er steget, lægges der 0,6 år til levealderen og fratrækkes 19,5 år. Efterlønsalderen er dette tal afrundet til nærmeste halve år. Pensionsalderen er efterlønsalderen plus 5 år. 

Hvis efterlønsalderen stiger, vil medlemmer født 1. januar 1963 eller senere komme til at betale i længere tid, end der er angivet på skemaet – dog højest i 30 år.   

Års betaling: Er det antal år, du kommer til at betale efterlønskontingent, hvis du opfylder betingelserne i 'Skal have betalt fra'. Skemaet er simplificeret, du kan læse de nærmere regler i afsnittet 'Uddybning af reglerne for hvor længe du skal have betalt' længere nede på denne side. 

Er du født i perioden fra den 1. juli 1963 til den 31. december 1971, kan du – hvis du i første omgang tilmeldte dig, efter du var fyldt 35 år, eller hvis du har holdt længere pause, end du efter dagældende regler havde mulighed for – slippe med at betale i ned til 25 år. De fleste i denne aldersgruppe vil dog komme til at betale i 26 år. 

Skal have betalt fra: Er den dato, du skal have betalt efterlønskontingent fra. For at få det optimale ud af efterlønsordningen skal du betale uafbrudt fra dette tidspunkt, til du når efterlønsalderen.

Du kan dog højest komme til at betale i 30 år. 

Mulighed for bidragsfrie perioder: Hvis du er født i perioden fra den 2. juli 1962 til den 31. december 1975 kan du dog holde bidragsfrie perioder, der i tid svarer til: 

• de perioder, du har betalt før du blev 35, og som ligger før den 1. januar 2008
• de perioder du har betalt i 2007, hvis du på det tidspunkt var over 35 år. 

De bidragsfrie perioder må dog aldrig være længere, end at du kan nå at betale til efterlønsordningen i 25 år, før du fylder 62. Du kan læse mere om bidragsfrie perioder her.   

Uddybning af reglerne for hvor længe du skal have betalt 

Grundreglen
Alle medlemmer kan uanset fødselsår opfylde betingelserne for at gå på efterløn, hvis de har betalt til ordningen senest fra den dag de fyldte 30 – og efterfølgende betaler i 30 år, før de når pensionsalderen. 

Er du født før den 1. juli 1969, kan du dog ikke opfylde dette krav, da du i dette tilfælde tidligst har kunnet betale efterlønsbidrag, efter du er fyldt 30 år.  

Uafbrudt fra 1. januar 2008
Alle medlemmer født mellem den 1. januar 1959 og den 31. december 1975 kan opfylde betingelserne for at gå på efterløn, hvis de betaler til ordningen uafbrudt fra 1. januar 2008. Dog skal de betale i mindst 25 år – og vil højest komme til at betale i 30 år. 

Er du født før 1. januar 1966, kan du ikke nå at betale i 25 år, før du når pensionsalderen, hvis du først har startet betalingen fra den 1. januar 2008. 

Er du født mellem den 1. januar 1966 og den 31. december 1970, vil du først opfylde kravet om 25 års betaling efter, du når efterlønsalderen (men før du når pensionsalderen), hvis du først har startet betalingen fra den 1. januar 2008. Du vil i dette tilfælde ikke få det optimale ud af ordningen. 

Uafbrudt fra 1. juli 1999
Alle medlemmer født før den 1. juli 1964 kan opfylde betingelserne ved at betale uafbrudt fra den 1. juli 1999. Det skal dog være i minimum 20 år inden for 25 år. Er du født den 1. januar 1959, er der 20 år fra den 1. juli 1999 til du når efterlønsalderen (60,5 år). Du kommer således til at betale i mere end 20 år, hvis du er født efter den 1. januar 1959.  

Uafbrudt fra 1. april 1999
Hvis du er født før den 1. januar 1959, kan du ikke opfylde reglen om betaling i mindst 20 år. Du skal derfor opfylde en anden overgangsregel. 

Alle medlemmer der er født før den 1. januar 1959 kan opfylde betingelserne, ved at betale uafbrudt fra den 1. april 1999. Opfylder man denne betingelse, er det ikke nødvendigt at betale til efterlønsordningen i 20 år, man skal dog have været medlem af a-kassen i 20 år inden for de sidste 25 år, før man når efterlønsalderen. 

Alle medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde betingelserne, ved at betale uafbrudt fra den 1. april 1999. Medlemmer i denne aldersgruppe, behøver desuden ikke 20 års medlemskab af en a-kasse, når blot de har været uafbrudt medlem af en a-kasse fra 31. marts 1992, til de når efterlønsalderen. 

Fortrydelsesordningen
Hvis du ikke opfylder betingelserne for at gå på efterløn, kan du måske gøre brug af fortrydelsesordningen. Læs mere om fortrydelsesordningen her.

 Til top