

Hæve efterlønnen eller ej?Af Ole Strand 24. november 2011 Danske Bank har netop udsendt en helt ny analyse, hvor de grundigt gennemgår økonomien i at hæve efterlønspengene og selv spare op eller betale gæld - I forhold til, hvis man fortsat betaler efterlønsbidrag, og enten vil gå på efterløn eller hæve skattefri præmie. Skal du hæve indbetalingen til efterlønsordningen til næste år eller ej? Det er ikke nogen nem beslutning. Risiko ved skattefri præmieA-kassernes Samvirke har frarådet flertallet af danskerne at få udbetalt bidraget, da det ifølge deres beregninger er en dårlig forretning i forhold til den store skattefri præmie, som man kan få, hvis man bliver i efterlønsordningen og arbejder frem til pensionsalderen. Den skattefri præmie er isoleret set er en god forretning, fordi den giver et stort afkast i forhold til det, der indbetales. Men CA og Danske Bank har begge påpeget, at der kan være en risiko ved at satse på den skattefri præmie, fordi den netop forudsætter, at der arbejdes frem til pensionsalderen. Hvis ikke, mister man hele eller dele af den skattefri præmie. Gode penge i alternativ inveesteringDanske Bank regner i analysen på, hvordan pengene vil kunne forrente sig, hvis man i stedet investerer dem i en pensionsopsparing eller betaler gæld af, og det falder i flere tilfælde ud til den private opsparings fordel - afhængig af medlemmernes alder, hvor længe der er betalt til efterlønsordningen, og hvor meget der indbetales til pension. Se grundigt på egen situationAnalysen fra Danske Bank gør meget ud af, at understrege, at det kræver en helt konkret vurdering fra medlemmerne selv - i samarbejde med bank og a-kasse - at finde ud af, hvilken løsning, der passer bedst til den enkeltes økonomi og livssituation Tag højde for jobsikkerhed ved seniorjobNår du skal tage stilling til, om du vil hæve pengene, eller blive i efterlønsordningen, er der endnu en ting, du skal tage højde for i dine overvejelser, som ikke er nævnt i analysen fra Danske Bank. Hvis man bliver ledig, har man ret til dagpenge i op til 2 år, hvorefter man normalt er overladt til kontanthjælpssystemet. Men hvis du er tilmeldt efterlønsordningen, og mister dagpengeretten, tidligst når der er 5 år til du når efterlønsalderen, er du i stedet garanteret et seniorjob i kommunen frem til du kan gå på efterløn. Vel at mærke et job til en anstændig løn og inden for dit fagområde. Det vil sige: hvis du kan gå på efterløn, når du fylder 60 år, kan du få et seniorjob, hvis din dagpengeret udløber, efter du er fyldt 55 år. Hvis du først kan gå på efterløn, når du er 62 år, kan du få et seniorjob, hvis din dagpengeret udløber, efter du er fyldt 57 år. Det er altså ikke kun nødvendigvis et spørgsmål om økonomi, og om den skattefri udbetaling i 2012 giver et bedre afkast end den Skattefri præmie, når du en gang går på pension - Du skal tage det aspekt med i dine overvejelser, at efterlønsordningen og seniorjob-ordningen til sammen giver dig en ekstra og meget håndfast forsikring mod arbejdsløshed og mod at falde ud af systemet, når du først har fået 5 år eller mindre til efterlønsalderen. Læs mereDanske Bank: Bør man hæve sit efterlønsbidrag? CA a-kasse: Efterlønsreformen - fordele og ulemper |
Dig og efterlønsreformenKlik ind og se de direkte konsekvenser for dig af efterlønsreformen. Tjek selv konsekvenserne for dig
|




