Consumertrends i en recessionstid - og hvordan de kan omsættes til kundekommunikation

Den økonomiske recession har markant ændret forbrugernes drømme, holdninger og indkøbsvaner. Statussymboler og fokus på egne behov er afløst af trends som recession og altruisme. Og forbrugerne forventer, at virksomhederne lytter til dem og møder dem på deres præmisser – som enkeltindivider. Samtidigt har mediebilledet ændret sig i takt med den teknologiske udvikling.

Men hvordan aflæser virksomhederne hver enkelt forbrugers præmis, og hvordan tilrettelægger man en tidssvarende og lønsom kommunikation, som udmønter sig i målbart resultat på bundlinjen?

På dette gå-hjem-møde får du et indblik i de væsentligste globale og lokale consumertrends, hvad angår forbrugeradfærd, forbrugermønstre, forbrugerteknologi og forbrugerkommunikation. Vi vil se på, hvilke udfordringer det giver i marketingafdelingen, og hvordan marketing kan løse disse. Du vil desuden se eksempler på, hvordan disse trends kommer til udtryk i praktiske kampagner – både i traditionelle medier og i nye medier.

Målet er, at du får inspiration til at gå hjem og se på nye muligheder i din egen kommunikation.
 

Om foredragsholderne

Kit Faber Boesdal og Tina Engberg er begge uddannet på Handelshøjskolen. De har gennem mange år arbejdet med og rådgivet virksomheder i kundedialog og direct marketing, bl.a. Nykredit, Toyota, B&O, Novo Nordisk, DISA og Hewlett-Packard.

I dag rådgiver de virksomheder til at få mere ud af deres kunderelationer. Som proceskonsulenter i konsulenthuset BusinessTree hjælper de virksomhederne til at blive mere kundeorienterede i deres forretningsstrategi og dermed blive bedre til at lytte til kunderne, tilpasse produktudvikling og organisation, samt effektivisere marketingprocesserne. Derfor følger de nøje med i udviklingen inden for bl.a. forbrugertrends og -teknologi, samt effektiv brug af medier.
 

Tid og sted


København

 

Wildersgade 55, stuen.
1461 København K

Klik her for kort over Wildersgade


Tilmeld dig foredraget ved at klikke på datoen. Hvis der er venteliste, så tilmeld dig alligevel. Der kommer altid afbud op til arrangementet, og det giver os mulighed for evt. at finde et større lokale.

Deltagelse er gratis - men vi forbeholder os ret til at opkræve et gebyr på 250 kroner, hvis du udebliver uden afbud.

Arrangementet er åbent for alle, uanset medlemskab af CA a-kasse. Dog skal alle tilmeldes særskilt på ovenstående link.


 

Praktisk info

Der vil blive serveret en sandwich og lidt at drikke til arrangementet.

Der er kun mulighed for parkering i Christianshavns gader. Kom derfor i god tid eller benyt offentlig transport - fx ligger Christianshavn Metro st. i gå-afstand.


 Til top