Når forretningen kommunikerer

Alle forholder sig hele tiden på kryds og tværs til virksomheders gøren og laden. Så hvordan kan ledelsen bruge kommunikation til at skabe bedre forretning? Og hvordan kan ledelsen skære igennem de utallige forslag om synliggørelse, politisk indflydelse, forandringsprojekter, sociale medier og kampagner? At balancere i alt dette er den nye strategiske udfordring for topledelsen.  

På dette gå-hjem-møde vil du få håndfaste anvisninger til, hvordan du skaber strategier på områder, som traditionelt opfattes som ’bløde’ og giver råd til, hvordan kommunikationsprocesser kan løfte hele organisationen ved at:  

• skærpe brandretning og innovation

• få sine politiske interesser og relationer udviklet

• få succes med forandringer 

 

Om foredragsholderen

Jesper Højberg Christensen er arbejdende bestyrelsesformand og stifter af bl.a. Advice A/S.

Jesper har i 25 år rådgivet private og offentlige virksomheder i strategisk kommunikation og branding samt forretningsudviklings- og forandringsprocesser. Han er en hyppigt benyttet underviser og censor på diverse universiteter og har skrevet en række artikler og bøger om kommunikation, branding og ledelse – senest bogen ’Når forretningen kommunikerer’, der udkom i maj 2010.

 

 

Tid og sted


27. september, København

Kl. 17.00-19.30

Wildersgade 55
1461 København K

Klik her for kort over Wildersgade

4. oktober, Kolding

Kl. 17.00-19.30

Aflyst.

 

Odense

Kl. 17.00-19.30

SDU
Campusvej 55
5230 Odense M
Lokale O-95

Kort over SDU


Tilmeld dig foredraget ved at klikke på datoen. 

OBS: Hvis der er venteliste, så tilmeld dig alligevel. Der kommer altid afbud op til arrangementet, og det giver os mulighed for evt. at finde et større lokale.

 

Bemærk

Deltagelse er gratis - men vi forbeholder os ret til at opkræve et gebyr på 250 kroner, hvis du udebliver uden afbud.
Du er velkommen til at tage en ven med, dog skal alle tilmeldes særskilt på ovenstående link.
 

Praktisk info

Der vil blive serveret en sandwich og lidt at drikke til arrangementet.

I København vil der kun være mulighed for parkering i Christianshavns gader. Kom derfor i god tid eller benyt offentlig transport.

 


 Til top