Selvledelse og sociale færdigheder

Et af den danske konsulentverdens store navne – Frank Johansen – tager på dette gå-hjem-møde fat i temaer som: Hvordan du kan ’blomstre’ og opnå personlig vækst? Hvordan du kan opnå større livsglæde og arbejdslyst? Hvordan du bliver mere produktiv og effektiv?
 

Omdrejningspunktet for dette er selvledelse og sociale færdigheder. At lede sig selv kræver, at du er i stand til at træde i personlig lederskab. Lederskab er indflydelse på egen og andres adfærd.
 

Sociale færdigheder er færdighed i at håndtere sig selv og andre mennesker til at opleve velvære og skabe gode relationer til andre. På dette gå-hjem-møde sætter vi fokus på 6 grupper af sociale færdigheder:

·         Nonverbale færdigheder

·         Verbale færdigheder

·         Emotionelle færdigheder (også kaldet følelsernes intelligens)

·         Empatiske færdigheder

·         Problemløsende færdigheder

·         Selvbeskyttende færdigheder

 

Om foredragsholderen

Frank Johansen er kendt både i erhvervslivet og i sportens verden som en karismatisk person med enorm energi, iderigdom, indlevelse og vilje til at skabe nyt og nå målet og sidst, men ikke mindst hans mange succesfulde resultater som coach for kunder og kollegaer i både ind- og udland.

Frank har udviklet læringskoncepter, som i 26 år er implementeret i store dele af erhvervslivet. Over de sidste 7 år er udviklingskoncepterne baseret på evidensbaseret kognitiv og positiv psykologi. Frank er stifter af FJ Gruppen, der nu bærer navnet Cultivator A/S og et hav af andre selskaber – senest Cognitive Learn Center og People Learn A/S.
 

Tid og sted


30. november, København

Kl. 17.00-19.30

Copenhagen Business School
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg
Auditorie SPs05 (ligger i stuen)

Klik her for kort over CBS, Solbjerg Plads.


Tilmeld dig foredraget ved at klikke på datoen. 

OBS: Hvis der er venteliste, så tilmeld dig alligevel. Der kommer altid afbud op til arrangementet, og det giver os mulighed for evt. at finde et større lokale.

 

Bemærk

Deltagelse er gratis - men vi forbeholder os ret til at opkræve et gebyr på 250 kroner, hvis du udebliver uden afbud.
Du er velkommen til at tage en ven med, dog skal alle tilmeldes særskilt på ovenstående link.
 

Praktisk info

Der vil blive serveret en sandwich og lidt at drikke til arrangementet.

Der vil være P-mulighed på Smakkedalen eller ved Gentofte Station.

 


 Til top