Mediation - den bedste vej til løsning af en konflikt.
Konflikter og samarbejde er to sider af samme sag, der ikke kan adskilles. Hvor der er mennesker der samarbejder, vil der derfor altid opstå konflikter.
Mediation, og det at beslutte at ville håndtere konflikter på en relationsbevarende måde, skaber to vindere. Det er der mange, der har fået øje på og mediation er derfor ved at finde indpas i danske virksomheder. Mediation anvendes såvel internt mellem fx personale/ledelse som eksternt med fx kunder og leverandører ligesom metoden også anvendes mellem private i skilsmissesager, arvesager, nabostridigheder osv.
Uanset hvilken relation man bevæger sig i, og på hvilket niveau er det yderst værdifuldt at kende til principperne for mediation som konflikthåndteringsværktøj, idet dette er med til at skabe såvel personlig som økonomisk vækst.
På dette gå hjem møde sætter Marianne Søgaard-Richter fokus på hvordan konflikter mellem mennesker kan løses ved hjælp af mediation og den positive relation derved bevares. Marianne er exam. mediator, uddannet advokat og indehaver af SØGAARD personalejura & konflikthåndtering.
Tid og sted
Tilmeld dig foredraget ved at klikke på datoen.
Bemærk
Deltagelse er gratis - men vi opkræver et gebyr på 250 kroner, hvis du udebliver uden afbud.
Du er velkommen til at tage en ven med, dog skal alle tilmeldes særskilt på ovenstående link.
Praktisk info:
Der vil være parkeringsmuligheder på siden af og bag ved CBS.
Der vil blive serveret en sandwich og lidt at drikke til arrangementet.
Til top
|