

Når test skaber værdiSelvom nogen synes, det er interessant at blive testet, så er det samtidig et område, der gør mange usikre, når der anvendes test ifm. jobsamtaler eller som en del af deres personlige udvikling på jobbet. Hvorfor skal jeg testes? Hvad bruges resultaterne til? Hvad måles jeg på? Hvad siger det om mig? er bare nogle af de spørgsmål, man stiller sig selv... Med foredraget tager Lars udgangspunkt i netop disse spørgsmål og ”grå-zoner” for at gøre op med den usikkerhed, der ofte er forbundet med tests. Lars vil blandet andet belyse hvorfor test er meget brugbare værktøjer både i rekrutteringen og i udviklingen af menneskelige ressourcer i virksomheder og hvad der gør nogle gode andre mindre gode. Afslutningsvis vil vi i foredraget se på et eksempel fra en personlighedsmodel, og hvordan test kan anvendes til at skabe udvikling i en gruppe. Om foredragsholderen:Lars Ulrik Jeppesen er i dag karrierekonsulent i CA a-kasse og har en lang karriere bag sig fra bl.a. konsulentverdenen. Lars er Cand. Merc. inden for Human Resources og internationalt certificeret businesscoach. Endvidere har han lang erfaring med ledelse, assessments, personligheds- og intelligenstest samt undervisning inden for ledelse, brug af testværktøjer team, salg og coaching. Tid og sted
Tilmeld dig foredraget ved at klikke på datoen.
BemærkDeltagelse er gratis - men vi opkræver et gebyr på 250 kroner, hvis du udebliver uden afbud. Praktisk infoDer vil blive serveret en sandwich og lidt at drikke til arrangementet. OBS: Der kan være svære P-forhold omkring Nonnebakken. Det anbefales derfor at tage offentlig transport eller komme i god tid.
|
Lars Ulrik Jeppesen |




