Neuroledelse…
- når ledelse og selvledelse kræver fællesskab
Siden Adam Smith har ideen om, at størst værdi bliver skabt af ’den usynlige hånd’ gennem den enkeltes bevidste optimering af sin egen situation, installeret sig selv sammen med idealerne om frihed og det frie valgs lyksaligheder i al vores tænkning.
Vi har fået en tendens til at tro, at når nogen agerer på en bestemt måde så er det ’med vilje’ eller i hvert fald noget, der kommer ’indefra’. Et godt eksempel er de moderne måder at arbejde med værdibaseret ledelse, lean og forandringsledelse. Men nu viser det sig at ’miljøet’ og omgivelserne – især de sociale – har meget større effekt end de fleste tror, og at vi kan bruge den viden til at blive både gladere og mere effektive. På gå-hjem-mødet vil vi koble denne indsigt med moderne ledelsesmetoder og forudsætningerne for, at vi som mennesker kan være både effektive, kreative og trives i det moderne arbejdsliv.
Mange oplever nemlig at de skal lede både sig selv, deres opgaver og deres ellers frihedskrævende selvledende medarbejdere i større og større grad. Men hvordan leder man sig selv og andre uden at få stress, præstationsangst og et ineffektivt behov for motivation og bekræftelse som resultat?
Kom og hør om neuroøkonomi, Nudge og Social Kapital og få svar på, hvordan du får det bedste ud af dine eventuelt selvledende medarbejdere og dit eget selvledende arbejdsliv. Og dermed, hvordan du leder dig selv og andre uden at få stress, præstationsangst og et ineffektivt behov for motivation og bekræftelse som resultat.
Du får bl.a. input til hvordan man:
- Skaber sammenhæng mellem det man gerne vil og det man rent faktisk gør
- Skaber motivation både hos sig selv, sine kollegaer og medarbejdere
- Bruger sin egen udvikling til at fremme et godt arbejdsklima
Om foredragsholderne
Vibeke Bendix Didriksen har arbejdet med Human Resource Management siden slutningen af 90’erne. Vibeke har en uddannelse som cand. merc. HRM og har gennem firmaet Syntese NET arbejdet med mange former for HR-opgaver. Nogle af disse er karrierecoaching, kompetenceafklaring, medarbejderundersøgelser, ledertræning, undervisning, personprofiler og test. Derudover optræder Vibeke som ekstern lektor på CBS og på SDU. Vibeke har et PhD samarbejde med Vrije University i Amsterdam, hvor hun forsker i koblingen mellem karriere og branding.
Mettelene Jellinggaard har været selvstændig konsulent, foredragsholder og underviser siden 1986 og partner og medejer af InSide Kommunikation siden 1991. Mettelene har arbejdet med de fleste moderne HR koncepter, men har siden 2002 brugt meget tid på at studere de kritikere, der i stigende grad dokumenterer bivirkningerne ved moderne styrings- og ledelsesformer og har sideløbende arbejdet på at studere og udvikle alternative modeller, som kan skabe såvel trivsel og arbejdsglæde som større effektivitet.
Tid og sted
|
Kl. 17.00-19.30
CA a-kasse
Vesterport 8K
8000 Århus C
|
Kl. 17.00-19.30
CA's kursuslokaler
Bredgade 36B, 1. sal
1260 København K
|
Tilmeld dig foredraget ved at klikke på datoen.
Bemærk
Deltagelse er gratis - men vi opkræver et gebyr på 250 kroner, hvis du udebliver uden afbud.
Du er velkommen til at tage en ven med, dog skal alle tilmeldes særskilt på ovenstående link.
Praktisk info
Der vil blive serveret en sandwich og lidt at drikke til arrangementet.
Til top
|