

Positiv psykologi- en dokumenteret genvej til vækst og engagement Vi gentager efterårets meget populære arrangement om positiv psykologi. I alt for mange år har vi troet, at hvis man skulle blive bedre og udvikle sig, så skulle man fokusere på sine svagheder og lære af sine fejl. Hvad der lyder fornuftigt og logisk har dog vist sig at være ineffektivt og langsomt. Ved i stedet at fokusere på det positive kan du nå meget længere – og oven i købet hurtigere. På dette gå-hjem-møde sætter Henrik Kongsbak, partner i konsulentvirksomheden Resonans, fokus på, hvordan man kan accelerere læring og udvikling i organisationer, grupper og hos individer ved at fokusere på det, der fungerer. Du vil blive præsenteret for simple principper og redskaber og præsenteret for banebrydende forskning, der viser, hvorfor det kan betale sig at fokusere på det positive frem for det negative. Principperne omkring positiv psykologi er bl.a. benyttet i en opgave for Novo Nordisk, der resulterede i, at Resonans vandt ’Konsulentprisen 2009’. Opgaven var et turnaround projekt, der forvandlede en lukningsdømt fabrik til global konkurrencedygtig produktion. Læs mere om Resonans og Novo Nordisk-casen.
Tid og sted
Tilmeld dig foredraget ved at klikke på datoen.
BemærkDeltagelse er gratis - men vi opkræver et gebyr på 250 kroner, hvis du udebliver uden afbud.
|
Henrik Kongsbak |




