Fradrag i dagpenge for arbejde m.m.

Fradrag i dagpenge for arbejde, sygdom, m.m.  

Arbejde

På dagpengekortet skal du oplyse om alt arbejde - såvel lønnet som ulønnet. Du skal anføre antal arbejdstimer, evt. lønindtægt og arbejdsgivers navn og adresse. Vi skal vurdere, om du har ret til supplerende dagpenge, og hvordan arbejdet skal fradrages i dagpengene. Du skal derfor udfylde et skema til oplysning om beskæftigelse for hvert ansættelsesforhold. Hvis du er omfattet af et opsigelsesvarsel, skal vi også have en frigørelsesattest.

Læs mere om reglerne for supplerende dagpenge her.

Hvis du er syg
Du kan ikke få dagpenge fra os, hvis du er syg. Det er fordi, du ikke kan eller skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet under sygdom. I stedet kan du få udbetalt sygedagpenge fra din kommune. Ydelsen er den samme, som vi udbetaler - det er altså blot kommunekassen, der betaler i stedet for statskassen.

På ydelseskortet skal du skrive S ud for hver enkel sygedag. Hvis du er syg i mere end 14 dage, skal du ikke længere stå tilmeldt Jobcentret som aktiv. Derfor skal du afmeldes.

Du skal kontakte os, hvis du bliver syg. Vi udfylder et skema med oplysninger om blandt andet typen af ydelser, vi senest har udbetalt til dig. Skemaet skal du også selv udfylde med nogle oplysninger og herefter videresende til din kommune. Når du igen er rask, skal du meldes til dit Jobcenter igen. Du skal også sende dokumentation til os, der viser, at udbetalingen af sygedagpenge fra kommunen er ophørt. Bemærk, at du skal melde sygdom hurtigt, ellers kan der blive problemer med udbetaling af sygedagpenge fra kommunen.

Find adressen på din kommune her.

Hvis du har ferie
Når du holder ferie, skal du ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Og du kan dermed ikke få udbetalt dagpenge.

Hvis du har et feriekort fra en tidligere arbejdsgiver, kan du få udbetalt feriegodtgørelsen for de dage, du holder ferie. På dagpengekortet skal du skrive F ud for hver af dagene, du holder ferie.

Feriedagpenge er noget, som vi udbetaler. Du skal udfylde dagpengekortet på samme måde, som ovenfor beskrevet. Se mere om det her OM FERIE.

Hvis du er omfattet af konflikt
Hvis du bliver omfattet af strejke på din arbejdsplads, får du selvfølgelig ikke løn under strejken. Det samme gælder, hvis du i stedet bliver omfattet af lock-out fra arbejdsgiverens side.

Men selvom du ikke får løn under konflikten, kan du ikke få dagpenge i stedet.

Hvis du er med i en faglig organisation, kan du eventuelt få konfliktstøtte derfra. Spørgsmål om en eventuel konflikt, og muligheden for udbetaling af konfliktstøtte, skal du stille til din faglige organisation.

Dagpenge, hvis du i forvejen er ledig

Hvis du ikke er ansat på en konfliktramt virksomhed, når konflikten starter, vil din ret til dagpenge som udgangspunkt ikke blive påvirket af en konflikt.

Det gælder dog ikke, hvis du har haft en længerevarende, fast tilknytning til virksomheden forud for konflikten, og det er på grund af konflikten, at du i en periode ikke har arbejde i virksomheden.

Du kan som ledig heller ikke få dagpenge fra CA, hvis en ikke-overenskomststridig konflikt omfatter 65 pct. eller mere af CA’s medlemmer i arbejde. Det er dog et scenarie, der næppe er sandsynligt, da det nærmest vil kræve en generalstrejke. Regler om konflikt og dagpenge

Indtægter

Som udgangspunkt skal stort set alle indtægter modregnes i de ydelser, som vi udbetaler. Det betyder derfor, at du altid skal oplyse os om indtægter du måtte få samtidig med, at du modtager ydelser. Det kan måske være svært at få plads til at beskrive hvilken type af indtægt, det drejer sig om, på ydelseskortet. Du er altid velkommen til at supplere oplysningerne på kortet med et brev og/eller bilag.

Vi skal modregne

Vi skal altid modregne løn, feriegodtgørelse, bestyrelseshonorar, skattepligtige diæter for møder og offentlige hverv som borgmester og rådmand samt pensioner med løbende udbetaling.

Vi skal ikke modregne
Vi skal ikke modregne beløb, du får for hverv som nævning, domsmand og tilforordnet ved valg. Vi skal heller ikke modregne bonus, kapitalpensioner, erstatninger og indtægt ved salg af fast ejendom.

Supplerende dagpenge

Begrebet supplerende dagpenge dækker over den situation, hvor du arbejder mindre end fuld tid, fordi den virksomhed du er ansat hos ikke kan tilbyde dig en fuldtidsstilling. Eller at du for eksempel er tilknyttet et vikarbureau og alene får tilbudt timer hist og her.

Hvis du får et arbejde på nedsat tid, har du i de fleste tilfælde mulighed for at få supplerende dagpenge. Der er dog en række betingelser, der skal opfyldes. Et eksempel er, at du kun kan få supplerende dagpenge i uger, hvor du har mindst 7,4 ledige timer. Det betyder, at arbejder du mere end 29,6 timer, kan vi ikke udbetale for den uge.

Rådighed

Selv om du har deltidsarbejde, skal du fortsat være til rådighed for arbejdsmarkedet i fuldt sædvanligt omfang. Det betyder blandt andet, at du fortsat skal være tilmeldt det lokale Jobcenter som ledig, og at du skal være jobsøgende til fuldtidsarbejde. Du skal også med dags varsel kunne overtage arbejde formidlet af os eller dit Jobcenter.

Modregning
Hvis du arbejder i en ledighedsperiode, skal vi som hovedregel modregne de timer, som du får løn for, time for time. Hvis arbejdsgiver ikke - eller kun vanskeligt - kan føre kontrol med dit tidsforbrug, skal vi modregne i forhold til din løn. Det betyder for eksempel, at sidder du hjemme og arbejder, kan arbejdsgiveren som hovedregel ikke kontrollere dit tidsforbrug. Det betyder, at arbejdet i forhold til reglerne på dette område, bliver ukontrollabelt.

Det berører ofte for eksempel free-lance beskæftigede, provisionslønnede, musikere og foredragsholdere.

Det gælder i øvrigt også undervisere, hvis arbejdsgiver ikke har en overenskomst, der regulerer omfanget af forberedelsestid per undervisningslektion.

Arbejdstiden bliver i disse tilfælde beregnet ved omregning af indtægten med den såkaldte omregningssats. Omregningssatsen er pr. 2. januar 2012 fastsat til 209,63 kroner. Omregningssatsen reguleres én gang årligt i forhold til den generelle lønudvikling. Endvidere skal der i visse tilfælde ved ukontrollabel beskæftigelse ske fradrag for mindst 7,4 time per arbejdsdag - det gælder f.eks. ved arbejde som hyrevognschauffør.

Fradrag ved fast ansættelse
Hvis du indgår en fast aftale om ansættelse på nedsat tid, er du ofte omfattet af et opsigelsesvarsel. Og så har du kun ret til supplerende dagpenge, hvis din arbejdsgiver udsteder en frigørelsesattest. Du kan downloade blanketten her. Det betyder, at arbejdsgiver skal se bort fra dit opsigelsesvarsel, hvis du finder arbejde med en længere arbejdstid. Med andre ord betyder det, at du skal kunne opsige og fratræde arbejdet med dags varsel.

Du skal sende attesten til a-kassen, så vi har modtaget den senest 5 uger efter, at ansættelsen er begyndt. Den dag, du starter ansættelsen, tæller med i 5-ugers fristen. Modtager vi attesten senere end 5 uger efter din første ansættelsesdag, vil du tidligst kunne få dagpenge fra den dag, vi modtager attesten.

Tidsbegrænsning
Når du har deltidsarbejde, kan du kun få supplerende dagpenge i en begrænset periode. Dette gælder uanset om det er en fast ansættelse med frigørelsesattest eller en løs ansættelse - se næste afsnit.

Hvis du starter på et arbejde på nedsat tid, kan du kun få supplerende dagpenge i 30 uger inden for en periode på 104 uger.

Det er kun uger, hvor du får udbetalt supplerende dagpenge, der tæller med i de 30 uger. Det er kun uger med supplerende dagpenge, der tæller med - uger med supplerende aktiveringsydelse tæller ikke med i 30 ugers begrænsningen. Uger, hvor du arbejder så mange timer, at du ikke kan få supplerende dagpenge (over 29,6 timer), og uger, hvor du slet ikke arbejder, tæller heller ikke med. 

Hvis du ikke får fuldtidsarbejde, kan du uden at få karantæne sige dit arbejde op, hvis du tidligst fratræder samtidig med udbetalingen af den 30. uge. Du kan også fortsætte med dit deltidsarbejde uden supplerende dagpenge. Retten til udbetaling af supplerende dagpenge kan du generhverve ved at arbejde mindst 26 uger med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder.

Når du arbejder i et fast ansættelsesforhold, skal din arbejdsgiver først betale G-dage (1., 2. og 3. ledighedsdag), hvis du fratræder. 

Løs ansættelse

Hvis du arbejder som tilkaldevikar, har du 'kun' en løs tilknytning til arbejdsgiver, og du skal derfor ikke bruge en frigørelsesattest. Du er i dette tilfælde omfattet af tidsbegrænsningen på 30 ugers supplerende dagepenge inden for 104 uger med virkning fra den første uge, du modtager supplerende dagpenge - dog tidligst fra den 14. april 2008. Der gælder de samme regler som beskrevet i afsnittet 'Tidsbegrænsning' med hensyn til genoptjening af retten til en ny periode med supplerende dagpenge.

Du skal udfylde et skema til oplysning om beskæftigelse.

Som hovedregel skal arbejdsgiver betale G-dage, hvis du arbejder mindst 74 timer inden for 4 uger.

 Til top