

Lønmodtager - ledigNår du bliver ledig efter lønmodtagerarbejde skal du indsende
Alt efter hvad du svarer på din ledighedserklæring, skal du eventuelt udfylde en række supplerende skemaer - For eksempel hvis du har haft fravær, har haft overarbejde, drevet selvstændig virksomhed, eller hvis du deltager i uddannelse. I det følgende kan du læse nærmere om de enkelte skemaer, og downloade dem du skal bruge. Du kan også læse nærmere om de særlige forhold, du skal være opmærksom på som lønmodtager. Indholdsfortegnelse
BlanketforklaringAR251 - Ledighedserklæring for lønmodtagerePå ledighedserklæringen skal du oplyse, hvor du har været ansat og i hvilken periode. Du skal også svare på en række spørgsmål om andre forhold. Spørgsmålene danner rammen for, at vi kan vurdere din mulighed for at kunne få udbetalt dagpenge. AR 296 Erklæring om fraværErklæringen skal bruges, hvis du har haft fravær fra din arbejdsplads, og du er blevet trukket i løn. Det kan for eksempel være, hvis du har holdt ferie for egen regning, eller hvis du har været på barsel uden løn. AR 232 Overskydende timerHvis du har arbejdet eller fået løn for mere end 37 timer i de sidste 13 uger, før du blev ledig, skal vi trække de overskydende timer fra i den første tids ydelser fra os. Dog skal vi maksimalt trække 185 timer i ydelserne - det svarer til ydelser i fem uger. AR 259 Supplerende oplysning om drift af selvstændig virksomhedDen blanket skal du udfylde, hvis du eller din ægtefælle ejer eller driver selvstændig virksomhed. Hvis du har noget med virksomheden at gøre, skal vi som hovedregel også bede dig om at udfylde supplerende oplysninger. Det er ikke altid drift af selvstændig virksomhed er forenelig med udbetaling af dagpenge. Det er en afgørelse, som vi skal træffe. Derfor skal du også udfylde og sende skema til oplysning om selvstændig bibeskæftigelse. Deltagelse i undervisning Du kan deltage nogle former for undervisning/uddannelse samtidig med at du modtager dagpenge - men ikke alle. Hvis du vil deltage i uddannelse, mens du er ledig, skal vi vurdere, om du kan bevare dagpengseretten under uddannelsen. Du skal i så fald udfylde og indsende kursuserklæring til os. Du kan også udfylde kursuserklæringen via Online a-kasse på vores hjemmeside. Læs mere om mulighederne for uddannelse, mens du er ledig. Selvforskyldt ledighedNår du ophører med et arbejde, får du en effektiv karantæne på 3 uger, hvis du er selvforskyldt ledig. Effektiv karantæne betyder, at du ikke kan få dagpenge i de første 111 (3 x 37) timer, hvor du ellers ville have fået en udbetaling. Dette betyder blandt andet, at du skal stå tilmeldt som ledig på Jobnet i din karantæneperiode. Læs mere om selvforskyldt ledighed. 1., 2. og 3. ledighedsdagHvis du ikke er selvforskyldt ledig efter et arbejdsophør, skal din arbejdsgiver som hovedregel betale dig en godtgørelse for første, anden og tredje ledighedsdag (de såkaldte G-dage), hvis du har arbejdet mindst 74 timer inden for de sidste fire uger inden arbejdsophøret. Da det er en pligt for arbejdsgiveren at betale G-dage, må vi ikke udbetale dig dagpenge på de dage, hvor du har ret til G-dagsbetaling. Hvis din arbejdsgiver ikke betaler G-dagene senest 2 lønudbetalinger efter arbejdsophøret, kan vi hjælpe dig med at inddrive pengene. Læs mere om g-dage. Overskydende timerHvis du i de sidste 3 måneder, før du blev ledig, har arbejdet mere end 37 timer om ugen, skal du som udgangspunkt afspadseres disse overskydende timer, før du har få dagpenge. Der vil dog maksimalt være 185 arbejdstimer. Hvis din arbejdstid er det, der kaldes ukontrollabel, det vil sige, at det ikke er naturligt for jobindholdet, at din arbejdsgiver har kunnet kontrollere din arbejdstid, skal vi omregne din lønindtægt til timer med en omregningssats, som er 200,51 kroner. Hvis du efter omregningen har haft mere end 37 timer om ugen, skal vi modregne de overskydende timer i dine dagpenge. Det vil dog maksimalt være 185 timer. Er du idømt en karantæne for selvforskyldt ledighed, skal timerne 'afspadseres', før karantænen kan afvikles. Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelseHvis du har en selvstændig virksomhed, som er din bibeskæftigelse, kan du under visse betingelser beholde din dagpengeret, mens du driver virksomheden. Det er dog meget vigtigt, at du kontakter os, så vi kan vurdere, om din selvstændige bibeskæftigelse er af en sådan karakter, at du kan udføre den samtidig med, at du modtager supplerende dagpenge. Læs mere om selvstændig bibeskæftigelse. UddannelseHvis du deltager i undervisning, bør du altid kontakte os, da det kun er under visse betingelser, at du kan deltage i uddannelse samtidig med, at du modtager dagpenge. Læs mere om uddannelse, mens du er ledig. DagpengeHar din månedsløn været på 20.607 kroner eller derover, vil du som udgangspunkt kunne få udbetalt dagpenge med den lovgivningsbestemte maksimal sats. Den er i 2012 = 788 kroner per dag og udbetales fem gange for en uge = 3.940 brutto. Har din månedsløn været mindre end de 20.607 får du maksimalt 90 procent af din tidligere løn. Da du ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag af dagpenge, er det maksimalt 90 procent af din tidligere løn efter arbejdsmarkedsbidrag. Udregningen er således: (bruttoløn tre måneder / 65) * 0,92 * 0,90 = dagpengesats. Hvis du er uge- eller 14-dageslønnet er det bruttoløn i 12 uger / 60 i stedet. For at få dagpenge, skal du indsende et dagpengekort til CA a-kassen. Dit første dagpengekort får du på Jobcentret, når du melder dig ledig. Hvis du har tilmeldt dig via Jobcentrets hjemmeside, kan du selv downloade og udskrive dagpengekortet her. Du skal udfylde kortet og sende det til CA a-kasse lige efter dagpengeperiodens udløb (næstsidste søndag i måneden). Du kan også vælge at udfylde dit dagpengekort via Online a-kasse på vores hjemmeside Læs mere om dagpenge. |
|



