Vælg dækning og pris

Du kan vælge en udbetalingsperiode på enten seks måneder eller tolv måneder i hver ledighedsperiode. Samlet kan du få udbetalt CA PLUS tillægsforsikring i 24 måneder. 

Dækningen fra tillægsforsikringen og dagpenge må tilsammen udgøre op til 80 % af din hidtidige indkomst. Derfor skal du vælge den dækning, der passer til dine behov.

Eksempel:

Hvis du har en månedsløn på 40.100 kroner, kan du maksimalt få en samlet dækning på 80 % af dette beløb, svarende til 32.073 kroner. Med 17.073 kroner i dagpenge om måneden, kan du derfor højst få 15.000 kroner i dækning fra CA PLUS.

Den maksimale CA PLUS dækning på 30.000 om måneden - plus dagpenge i alt 47.073 kroner om måneden - kan du få,  hvis du har haft en månedsløn på mindst 58.842 kroner. 

Når vi skal opgøre din hidtidige månedsløn, tager vi udgangspunkt i din bruttoløn pr. måned inklusiv alle lønandele, såsom provision, bonus, fri bil og ferietillæg. Arbejdsgivers pensionsbidrag skal derimod ikke medregnes.

Er du på fast løn løn eller fast løn og provision, tages et gennemsnit af de sidste 3 måneders løn. Er du på ren provision, tages som hovedregel et gennemsnit af de 3 bedste måneder inden for de sidste 9 måneder.

Udbetaling i 6 månede

Dækning pr. måned (kroner) 2.000 4.000  6.000 8.000 10.000 15.000 20.000 25.000 30.000
Præmie pr. måned (kroner) 81 163 242 322 403 605 806 1.008 1.209

.

Udbetaling i 12 måneder

Dækning pr. måned (kroner) 2.000 4.000  6.000 8.000 10.000 15.000 20.000 25.000 30.000
Præmie pr. måned (kroner) 108 216 325 433 540 810 1.079 1.349 1.620

.

95 % af præmien er fradragsberettiget, ligesom dit a-kassekontingent. Udbetalingen fra CA PLUS er almindelig skattepligtig A-indkomst. Ydelsen ved uarbejdsdygtighed udgør 50 % af det forsikrede beløb - til gengæld er beløbet skattefrit.

Du får en udbetaling fra tillægsforsikringen, hver gang du har været ledig i 30 sammenhængende dage. Se Betingelser for dækning og Betingelser for udbetaling.


 

Ændring i forsikringsdækning

Du har løbende mulighed for at ændre din forsikringsdækning. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis du får en lønstigning, som gør, at din hidtidige forsikring ikke længere dækker tilstrækkeligt.

Eneste betingelse for at ændre forsikringsdækning er, at du sidder i uopsagt stilling helt frem til det tidspunkt, hvor Europæiske Rejseforsikring har accepteret ændringen, og den første forhøjede præmie er indbetalt.

Der er 6 måneders karenstid på den forhøjede dækning.

Det betyder, at hvis du for eksempel betaler den forhøjede præmie fra 1. juli 2008, men i mellemtiden er blevet opsagt til fratræden den 30. november 2008, vil du få den oprindelige dækning i december 2008, og først fra den 1. januar 2009, kan du få den forhøjede dækning.  

Ændringer i dækninger, der medfører en lavere præmie, træder i kraft næstkommende 1. i en måned. Har du f.eks. ændret din dækning fra 10.000 kroner til 8.000 kroner den 14. juli 2008, træder ændringen i kraft den 1. august 2008.

Klik ind her, hvis du ønsker at ændre din dækning:
 


Download de samlede forsikringsvilkår


 Til top