Dagpenge inden jul - Ferie mellem jul og nytår
Dagpenge inden jul
|
Du kan nå at få dagpenge den 23. december, hvis vi modtager dit dagpengekort senest med morgenposten mandag den 21. december.
Hvis du vil være sikker på kortet når frem til tiden, skal du i stedet udfylde et elektronisk dagpengekort på vores hjemmeside allerede søndag den 20. december.
Hvis du skal bruge elektronisk dagpengekort for første gang, skal du bestille en elektronisk pin-kode.
|
 |
Bestil pin-koden allerede nu, så du er sikker på, at den virker, når den skal bruges den 20. december.
Directen - elektronisk dagpengekort
Husk at meddele juleferie til jobcentret - og til CA
|
Dit jobcenter og CA har mulighed for at indkalde dig til møder og aktivtiteter på hverdagene mellem jul og nytår (28.-30. december).
Hvis du planlægger at holde juleferie på disse dage, skal du give dit Jobcenter og CA besked om dine ferieplaner senest 14 dage før feriens første dag. Ellers har du pligt til at deltage i møder og aktiviteter, som Jobcentret eller CA indkalder til - også selv om du holder ferie.
Hvis du allerede er blevet indkaldt til møde eller aktiviteter, som ligger på dage, hvor du gerne vil holde ferie, men ikke har fået meddelt det endnu, så har du mødepligt.
|
 |
Det gælder også selvom der er mere end 14 dage til den ønskede ferie.
Deltager du ikke, mister du ret til dagpenge i en periode og risikerer desuden en karantæne på 2 uger eller helt at miste din ret til dagpenge, alt efter om det er første gang det er sket. Du skal give Jobcentret og CA besked om ferie, uanset om du holder ferie for egen regning, med feriedagpenge eller feriegodtgørelse.
Mere om ferie
Til top
|