Stærkt stigende ledighed
05. februar 2009 - af Ole Strand
De gode tider er afløst af finanskrise og dystre udsigter. Eksperter forventer, at 400.000 mister jobbet i 2009, og at ledigheden stiger til det tredobbelte i 2010. Den stigende ledighed rammer også CA’s medlemmer.
September 2008 var et vendepunkt. Ledigheden i Danmark steg for første gang siden 2003. Efter fem år med opgangstider og mangel på arbejdskraft, går det nu den anden vej med finanskrise og dystre forventninger om stærkt stigende ledighed.
Stigningen i ledigheden er først lige begyndt. Fra august til november 2008 er der kommet 73 flere ledige i CA og 6.862 flere ledige på landsplan. I procenter er ledigheden steget fra 1,6 % i august til 1,9 % i november 2008.
Flere ledige på vej i CA
En stigning på 0,3 procent-point er ikke meget, men der er flere ledige på vej, mener Lars Christensen, der er forsikringschef i CA.
”Vi får mange henvendelser fra medlemmer, der er blevet ramt af nedskæringer eller lukninger. Vi har ellers ikke rådgivet om dagpenge ved konkurs og betalingsstandsning i årevis, men nu er det et fast tema i vores telefonrådgivning”, siger Lars Christensen.
Mange af de afskedigelser, der er sket i efteråret og vinteren, kan først mærkes i ledighedsstatistikkerne flere måneder efter, når folks opsigelsesvarsler udløber. Ledighedsstatistikken for januar 2009 kommer først i marts, men Lars Christensen har fået et kraftigt fingerpeg, om hvilken vej det går.
”Vi får flere ledige. I januar 2008 fik vi 158 ledighedserklæringer i CA. I januar i år har vi fået ledighedserklæringer fra 197 medlemmer, der er blevet ledige”, siger Lars Christensen.
Tre gange flere ledige i 2010
De regionale beskæftigelsesråd regner med en fordobling af ledigheden i 2010, mens Dansk Industri regner med en stigning fra det nuværende niveau på 52.000 personer til 90.000 i 2009 og knap 150.000 i 2010 – altså en tredobling af ledigheden på to år.
Det er en væsentlig stigning, men der er meget langt til en sammensmeltning på det danske arbejdsmarked, mener Per Kongshøj Madsen, som er professor i økonomi og arbejdsmarked ved Ålborg Universitet.
"150.000 ledige er mange i forhold til, hvad vi har været vant til. Men i et historisk perspektiv vil det fortsat være en relativt lav ledighed. Vi skal ikke længere tilbage end 2005 for at finde 150.000 ledige, og hvor der ikke var blæst krisealarm af den grund. Dengang var der ikke mange, der regnede med, at det overhovedet var muligt at komme under 100.000 ledige”, siger Per Kongshøj Madsen.
400.000 fyres i 2009
Selvom ledigheden ikke er så voldsom i det historiske perspektiv, vil den ramme meget bredt. Når prognoserne regner med 90.000 ledige i 2009, er det et gennemsnit, som dækker over, at over 400.000 lønmodtagere forventes at miste jobbet i 2009 og blive ledige i kortere eller længere tid.
”I Danmark er det nemt at hyre og fyre, så det er normalt med mange ledighedsberørte hvert år. Jo bedre konjunkturerne er, jo hurtigere kommer de i job igen. Men med dårlige konjunkturer og mange flere ledighedsberørte vil der også blive flere langtidsledige – især for de grupper, der har svagest tilknytning til arbejdsmarkedet f.eks. unge og dårligt uddannede”, siger Per Kongshøj Madsen.
Finanskrise giver domino-effekt
Ledigheden breder sig som ringe i vandet, mener chefanalytiker Frederik I. Pedersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Pilen peger nedad for det meste af den private sektor. Byggeriet er inde i en voldsom nedgang. Det giver ledige i byggeriet, men det smitter også af på følgeindustrien, som får mindre at lave. Helt generelt får krisen folk til at holde mere på pengene. Når de forbruger mindre, sælges der også færre varer, og så skal der produceres mindre. I alle led bliver der derfor også behov for færre hænder. Samtidig skærer den finansielle sektor også ned. Derimod regner vi ikke med stigende ledighed i den offentlige sektor, hvor der stadig er mangel på arbejdskraft”, siger Frederik I. Pedersen.
Han peger på, at forskellige ansættelsesvilkår spiller en stor rolle.
”Den stigende ledighed slog først igennem i byggeindustrien, fordi de har de korteste opsigelsesvarsler. Er du funktionær eller akademiker har du længere varsel, og så optræder du først i ledighedsstatistikken senere”, siger Frederik I. Pedersen.
HR og marketing ryger først
Risikoen for at blive ledig afhænger også af arbejdsområde og anciennitet, mener CA’s forsikringschef Lars Christensen.
”Marketing og HR er højrisikoområder, når virksomhederne skal spare. Det er områder med plads til større armbevægelser i gode tider. Men når krisen kradser, skæres aktiviteterne ned til det mest nødvendige. Salgsfunktioner er også udsat, når omsætningen går ned. Til gengæld er der stor efterspørgsel på økonomifolk. De sidder ret sikkert, medmindre selvfølgelig hele virksomheden lukker”, siger Lars Christensen.
Flere dimittendledige
Mens ledigheden endnu er lav for CA’s medlemmer generelt, er den steget forholdsvis meget for dimittender i de sidste måneder. Dimittendledigheden er 6,1 % højere i december 2008 end i december 2007.
”Når der er økonomisk krise og virksomhederne har mindre at lave, holder de igen med nyansættelserne. Færre job rammer især dimittenderne hårdt, fordi de ofte kæmper om jobbene med andre kandidater mere erfaring på CV’et end dem selv. Deres odds bliver ringere”, siger Lars Christensen.
Men også de nyuddannede, der har fået et job, kan være i fare for at miste det igen.
”Mange virksomheder skærer nu ned, og så ser de på, hvem de bedst kan undvære. Hvis valget står mellem den erfarne medarbejder med anciennitet på bagen og så den unge nyuddannede, falder det ofte ud til fordel for den erfarne”, siger Lars Christensen.
Til top
|