Kommer din personlighed frem i test?

Af Lars Ulrik Jeppesen, karrierekonsulent i CA a-kasse

30. juli 2011

Personlighedstest er ofte en del af rekrutteringsprocessen. Men hvad er meningen med det? Hvad skal virksomheder bruge dem til? Hvad kan du komme ud for? Kan du blive bedre til at udfylde dem? Og er der ting du skal være opmærksom på?

Det vil jeg forsøge at give svar på i denne artikel.

Hvornår i rekrutteringsprocessen bruges test?

Det er oftest mellem 1 og 2. interviewsamtale, at du vil blive testet med et personligligheds-værktøj (test). Men det er kun en tommelfinger regel. Du kan sagtens komme ud for at både IQ & personlighedstest vil indgå som en del af første samtale.

 Det hele afhænger af hvordan virksomheden planlægger rekrutteringen og over hvor lang tid, de planlægger at processen skal strække sig.

Hvorfor tester virksomhederne?

Set med virksomhedens øjne, så er der mange penge at tjene ved at ansætte den rette person og lige så mange at tabe ved at ansætte den forkerte. Undersøgelser baseret på amerikansk forskning viser (Smith & Hunter, 1998), at der på bundlinjen kan være op til DKK 250.000 i forskel i indtjening det første år, når man sammenligner en ansøger, der ligger en standardafvigelse under gennemsnittet, med en ansøger, der er placeret en standardafvigelse over gennemsnittet.

Når virksomheder så vælger at bruger personlighedstest i udvælgelsen er det hovedsageligt på grund af:

• Sikkerhed i udvælgelsen
• Økonomisk gevinst ved at finde den rette person
• Godt dialogværktøj
• Afdække skjulte sider ved en ansøger
• Finde det bedste match
• Genvej til viden om personen
• Bedre match af person og jobprofil

Hvor udbredt er brugen af personlighedstest?

I Danmark har vi inden for de senere år set en stigning i brugen af personlighedstest ifm. rekrutteringer. I en CA-rundspørge blandt danske virksomheder har f.eks. over 70% af de adspurgte virksomheder anvender personlighedstest i rekrutteringen.

Så generelt må du forvente at du bliver testet på personlighed/adfærd ifm. de job du søger fremover!!

Er nogle test der er bedre end andre?

Her er svaret et KLINGENDE JA!

Antallet af test på det danske marked er ikke til at blive klog på. Men som jobsøgende har du sjældent brug for det forkromede overblik over det samlede testmarked. Når du skal vurdere, om den test du skal testes med er af høj eller mere tvivlsom kvalitet, så kan du med fordel spørge ind til:

• Reliabilitet & validitet – da det vil sige noget om stabiliteten i dit testresultat og om testen måler på det, som man ønsker at måle på (og reliabiliteten skal ligger over 0,7 og validiteten over 0,3 på en skala fra 0,0 til 1,0).
• Hvilke andre test er den sammenlignet med – Her skal svaret gerne være nogle af verdens mest anerkendte test (heriblandt MBTI/JTI, NEO-PI, OPQ-32, 16PF, MPA, HPI)
• Er testen blevet granskat af nogle af de kendte organisationer – Her er STP (Sverige), DNV (Norge), BPS (England)[1]. Desuden er det en god idé at få et billede af deres samlede granskningsresultat.
• Hvad med en referencegruppe – De seriøse test som anvendes til rekrutteringer, har alle en større eller mindre referencegruppe (normgruppe). som er de personer der er blevet testet med værktøjet , inden det er blevet udgivet på det danske marked. Her er det interessant at vide, hvor stor referencegruppen er,  samt om den er repræsentativ for den danske arbejdende befolkning,

Hvad bliver du egentlig spurgt om?

Mange er sikkert spændte på hvad de kommer ud for i en personlighedstest, og hvad kan testen egentlig sige om mig?

Hvad måler testen på?

De fleste test er baseret på nogle meget anerkendte personlighedsmodeller. Den ene kommer fra C.G. Jung, som udviklede sin teori om personlighedstyper og at vi alle har præferencer for, hvordan vi vælger at håndtere situationer og hvordan vi derfor agerer i disse (ses i testene: MBTI, JTI, INSIGHTS Discover og til dels MPA). Den anden er Fem-Faktor-modellen/The Big 5[2] (som ses i testene 16PF, OPQ-32, NEO-PI® & HPI).

Med disse psykologiske modeller/teorier, kan du forvente at der med testen ofte bliver målt på:

• Udadvendthed vs. Indadvendthed
• Dine reaktioner på pres fra omgivelserne
• Åbenhed ift. Omgivelserne
• Medgørlighed – Uafhængighed
• Selvkontrol
• Beslutningsprocessen
• Informationssøgning/-indsamling

Og de kompetenceområder, som virksomheder ofte vil matche test op imod er:

Giver testen det 100 % sande billede af dig?

Dels er testene standardiserede værktøjer, hvilket kan betyde, at det ikke er et meget nuanceret billede af dine personlighedstræk eller adfærdspræferencer, der kommer til udtryk via testen. Derudover kan forståelse af de ord og begreber der anvendes i testen være fejlkilder der gør at testresultatet passer godt på nogen områder, men mindre godt på andre.

Yderligere er en del af de test, som vi kender til på det danske marked, oprindeligt engelske/amerikanske test, som er blevet oversat til dansk. Og selv om testene ofte er valideret ift. nationale normer (ex. prøvet af i den danske version ift en dansk normgruppe), så kan det næsten ikke undgås, at der går noget tabt via oversættelsen.

 Det er altså forkert at antage, at en test kan sige noget endegyldigt om hvordan du er eller ikke er!

Det er stadig dig, som er specialist på dig og dit arbejdsliv. Med din testbesvarelse kan man i bedste fald danne sig nogle antagelser (hypoteser) om, hvordan du vil reagere i bestemte situationer.

Og det er disse tanker/idéer, som man i den efterfølgende samtale vil tage udgangspunkt i, og få bekræftet eller afvist af dig.

Formålet er, at kunne danne sig et billede af, hvordan du vil være i de arbejdssituationer du vil blive bragt i, hvis du får jobbet. 

Skal DU forberede DIG på at blive testet?

Generelt vil mit svar være nej, der er ingen grund til at forbered dig før du bliver testet. Du risikerer, at du er ”farvet” eller forudindtaget, når du besvarer testen, og det er ikke nogen fordel for dig, for din besvarelse eller for virksomheden – så det bedste råd er: VÆR ÆRLIG & FØLG DIN FØRSTE INDSKYDELSE!

Derimod kan du med fordel forberede dig til den efterfølgende samtale omkring testen.

Uden dog at vide præcist hvad du vil blive spurgt om, og hvilke konkrete kompetencer som testen måler på, så kan du med fordel forberede dig på forklaringer/fortællinger fra dine erfaringer om:·         

• Ledelse
• Resultatskabelse
• Mål-fokus og arbejdet med personlige målsætninger
• Detaljeorientering
• Analytiske evner
• Udadvendthed & kommunikation
• Individualisme vs. team-fokus
• Præsentation og formidling

Kan man snyde i en personlighedstest?

Det kan man måske godt, men det er sjældent at man får noget godt ud af det! Her fire gode grunde til at lade være:

1. Hvis man forsøger at snyde i en personlighedstest – ender testen ofte med, at man kommer ud med et billede af ens personlige profil, som slet ikke stemmer overens med det billede intervieweren ellers har fået af personen.
2. Det kræver FULD indsigt i testen (og de ting som testen måler på) for rigtigt at kunne snyde og dermed skabe et lidt bedre billede af én selv som person, end det er reelt er tilfældet.
3. De fleste testsystemer har fået indbygget specielle skalaer, som kun har til hensigt at afsløre snyd. Så det er slet ikke så let at snyde sig til et mere attraktivt testresultat
4. Hvis du bliver opdaget, fremstår du som en usikker og utroværdig person.  

– SÅ DU KAN LIGE SÅ GODT VÆRE ÆRLIG!

Gode råd til dig, når du skal testes.

• Udvis rolighed mens du udfylder testen og se det som en oplevelse at blive testet
• Udfyld testen mens du er frisk i hovedet
• Se det som en mulighed for personlig udvikling
• Udfyld testen på én gang, det er ikke en fordel at holde pauser undervejs
• Følg altid din første indskydelse, hvis først du begynder at tænke over dine svar, så vil din besvarelse ofte blive farvet og dermed fordrejet. 

God fornøjelse – God testlyst

Lars Ulrik Jeppesen; Karrierekonsulent

CA a-kasse

[1]STP– Stiftelsen för Tillämpad Psykologi; DNV –Det Norske Veritas; BPS – British Psychological Society

[2]http://en.wikipedia.org/wiki/Big_Five_personality_traits

 Til top