

Efterløn - pengene tilbage eller ej?6. juni 2011 Af Ole Strand, kommunikationskonsulent i CA a-kasse Regeringens aftale med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en reform af efterlønsordningen vil medføre væsentlige ændringer i efterlønnen, hvis den bliver gennemført efter det kommende folketingsvalg, som skal holdes senest til november 2011. Derfor vil reformen også give mulighed for at træde ud af efterlønsordningen og få de indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt skattefrit i løbet af 1. halvår af 2012. Op til 62.299 kroner udbetaltDet beløb, som du kan få tilbage, afhænger af, hvor længe du har indbetalt til ordningen. Hvis du har været med fra starten i 1999 og betalt fuldt bidrag i hele perioden, har du ved udgangen af april indbetalt 53.341 kroner, men du vil kunne få tilbagebetalt 62.299 kroner. Hvis du er tilmeldt efterlønsordningen siden 1. januar 2005, har du indbetalt 31.073 kroner, men kan få 33.957 kroner udbetalt. Beløbet, som du kan få udbetalt, er højere end det du har indbetalt, da pengene løbende er blevet forrentet svarende til reguleringen af dagpenge-satserne. Det lyder umiddelbart som en god forretning, men samtidig afskærer man sig fra muligheden for at gå på efterløn, eller at få den skattefri præmie. Skattefri præmie større – men ikke sikkerA-kassernes Samvirke har beregnet, at man - alt andet lige – får langt flere penge ud af at betale til den skattefri præmie, end at få pengene udbetalt nu. Hvis man bliver i efterlønsordningen, og samlet betaler efterlønsbidrag i 30 år, og arbejder frem til folkepensionsalderen, kan man få en skattefri præmie på 143.400 kroner. Se link til artikelen: 'Kæmpetab ved at få udbetalt efterlønsbidrag nu' ”Den skattefri præmie giver en god forrentning af din indbetaling. Men der er også en risiko ved den skattefri præmie, fordi man skal arbejde i de sidste 3 år inden pensionen. Gør man ikke det, får man ikke skattefri præmie”, siger Lars Christensen. Privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank advarer i Jyllandsposten om, at man skal være opmærksom på risikoen ved kun at gå efter den skattefri præmie. ”Hvis man mister sit arbejde, når man når efterlønsalderen, bliver man tvunget til at gå på efterløn, og da der lægges op til en skrappere modregning, kan det blive en meget dårlig forretning for mange danskere", siger Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank. Så kan 30 års indbetalinger til efterlønnen i jagten på den skattefri præmie i stedet ende med at blive vekslet til en tvungen efterløn med fuld modregning af alle private pensionsordninger. ”Dermed kan danskere med pæne pensionsordninger tabe stort, hvis de går efter den skattefri præmie, men mister deres arbejde”, siger Las Olsen. Indbetalte efterlønsbidrag ikke tabtDe indbetalte efterlønsbidrag vil dog ikke være helt tabt, mener forsikringschef Lars Christensen fra CA a-kasse. ”Hvis man finder ud af, at man alligevel ikke kan få den skattefri præmie, vil man stadig kunne melde sig ud af efterlønsordningen og få pengene tilbage – men kun overført til en pensionsopsparing, for muligheden for at få efterlønsbidragene tilbagebetalt skattefrit gælder kun i første halvdel af 2012”, siger Lars Christensen. Han anbefaler derfor, at de, der betaler til efterlønsordningen, undersøger deres muligheder grundigt, inden de reagerer på den forventede efterlønsreform. ”For det første: Vent og se, om reformen bliver vedtaget efter valget. Hvis reformen ikke bliver til noget, er dine efterlønsrettigheder de samme som før. For det andet: hvis reformen vedtages, så sæt dig ned og find ud af hvor stor din pensionsformue er, og hvad den betyder for dine muligheder for efterløn, inden du beslutter dig”, siger Lars Christensen.
Hvis du er startet på ordningen på et andet tidspunkt end 1. januar, eller hvis du har holdt pause med betalingen, vil beløbet være anderledes. Mere om efterlønAlle CA's artikler om efterlønsreformen |
Mere om efterlønAlle CA's artikler om efterlønsreformen Tjek selv:Dig og efterlønsreformenKlik ind og se de direkte konsekvenser for dig af efterlønsreformen.
|




