

Flere i job får karriererådgivning i CA
Den stigende ledighed og de dårlige tider får kunderne til at strømme til CA’s karriererådgivere. I de første 7 måneder af 2011 har 1.995 medlemmer brugt CA’s tilbud om gratis karriererådgivning. I samme periode sidste år fik 1.301 karriererådgivning - Det svarer til en stigning på 53 %. De ledige medlemmer er naturligt nok storforbrugere af CA’s jobsøgningskurser og karriererådgivning, men folk i job fylder mere og mere. I 2010 var 22 % af kunderne i karriererådgivningen i job – i 2011 er 24 % af kunderne i job. Kommer lige efter fyring Halvdelen af kunderne i job er blevet fyret, men henvender sig allerede i opsigelsesperioden, fortæller Lars Moesgaard, der er udviklingschef i CA a-kasse. ”Mange kommer til os, så snart de er blevet fyret. De kommer for at få hjælp til at komme videre – rent praktisk med at få afklaret deres muligheder og for at få styr på CV og ansøgning - men også mentalt for at få hjælp til at bearbejde chokket og håndtere stress og usikkerhed over at blive fyret” siger Lars Moesgaard. Presset i hverdagen Men også medlemmer i fast job, bruger også i stigende grad CA’s karriererådgivere. En del kommer for at få input til deres karriereudvikling, men flere og flere kommer også, fordi de er mere pressede i hverdagen, mener Lars Moesgaard. ”I rådgivningen ser vi en klar stigning i de problemer, der handler om at være i job, og om at fastholde jobbet. De vil lære mere om stresshåndtering og konfliktløsning i forhold til ledere og andre medarbejdere”, siger Lars Moesgaard. Lovpligtig indsats ikke nok A-kasserne er egentlig først forpligtet til at hjælpe deres medlemmer med jobsøgningskurser og rådgivning, når medlemmer ér blevet ledige – og næsten alle a-kasser holder sig til den lovpligtige indsats. Men i CA er strategien en anden. ”Vores kongstanke er, at vi helst skal undgå at medlemmerne bliver ledige. Hvis du har en udfordring i forhold til jobbet, så skal du kunne bruge vores rådgivere, mens du har udfordringen, så du måske kan undgå at blive ledig, eller i hvert fald hurtigere kan komme i job igen. Hvis du f.eks. er blevet fyret, skal du jo ikke sidde i hele opsigelsesperioden, og vente på at lønsedlerne holder op med at komme. Du skal ud og i gang med jobsøgningen med det samme – og derfor skal du også kunne få de kurser og den rådgivning, som kan hjælpe med at optimere din jobsøgning”, siger Lars Moesgaard. Gav et boost Sussie Clausen er et af de medlemmer, som har brugt CA’s karriererådgivning, selvom hun var i et job. ”Jeg sad i en fast stilling og var ikke ved at miste mit job, men var ikke 100 % tilfreds. Jeg kunne fornemme et eller andet sted inde i mig, at der skulle ske noget nyt. Jeg havde gået og tænkt over, om jeg ikke havde brug for nogle fæere udfordringer. Og så blev jeg overrasket over, hvor meget CA faktisk hjælper. Jeg blev taget alvorligt med det samme, og rådgivningen var venlig og professionel”, fortæller Sussie Clausen, der på det tidspunkt sad sikkert i et job som teamleder i en Københavnsk IT-virksomhed. Sussie Clausen har taget en personprofil analyse via CA, som efterfølgende blev gennemgået med en af CA’s karriererådgivere. Det satte ord på hendes styrker og udfordringer, som hun kunne arbejde videre med. Hun har også fået konstruktiv hjælp til, hvordan man laver cv, og gode indspark og opbakning til at finde sin nye vej. ”CA’s karriererådgivning var givende, og gjorde mig endnu mere klar til at tage ansvar. Det gav mig meget mere selvtillid og det ekstra boost til at kunne tage det næste skridt”, siger Sussie Clausen. Nyt jobI juni fik Sussie Clausen et nyt job i virksomheden Unwire, som arbejder med mobilteknologi. Hun er fortsat teamleder, men nu med tre gange så mange medarbejdere under sig – og med mere ansvar og flere udfordringer.
Karriererådgivning hos CAHos CA’s karriererådgivere kan du få coaching, karriererrågivning og kurser, der kan hjælpe dig videre i din karriere - uanset om du er ledig eller i job: · Afklaring · Hjælp til at optimere ansøgning og CV · Rådgivning om dit jobmarked · Samtaletræning og test · Kvalificeret sparring gennem hele din jobsøgningsperiode. CA’s karriererådgivere har en baggrund inden for ledelse, HR og rekruttering. De kender dit jobmarked. Læs mere på www.ca.dk/karriereraadgiver
|



