Job + studier presser privatlivet

Af Ole Strand, 29. juni 2011

Højtuddannede i erhvervslivet, der tager videregående uddannelse, må forsømme hjemmefronten, viser ny undersøgelse 

For de fleste kan det være svært nok at få arbejde og privatliv til at balancere. Alligevel vælger hver tredje højtuddannede i erhvervslivet også at presse en videregående efteruddannelse – typisk en HD, en akademiuddannelse eller en master-uddannelse - ind i kalenderen. Men de ekstra studietimer giver ekstra pres på arbejds- og privatliv for hver tredje. Det viser en ny medlemsundersøgelse blandt 1.287 medlemmer af CA a-kasse.

Påvirker privatlivet

Det er ikke uden konsekvenser at tage en videregående efteruddannelse. De højtuddannede bruger i snit 19 timer om ugen på deres studier – ved siden af arbejdet - og det giver ekstra pres på arbejds- og privatliv i de år man læser. 

 

 

For 36 % har der slet ikke eller kun i lille grad har været balance mellem arbejdsliv, studieliv og privatliv, og kun 28 % mener, at der har været balance i nogen eller i høj grad.

Og når der ikke er balance, går det for 85 % ud over privatlivet. 10 % lader det gå ud over studierne, mens kun 2 % har ladet det gå ud over arbejdslivet.

Lav aftaler

Presset ved at tage en efteruddannelse kan dog mindskes ved grundige aftaler med baglandet, fortæller Trine Lundgaard Nielsen, der er karrierekonsulent i CA a-kasse.

”Det kan ikke undgås, at der bliver tidspres, når du kaster 10-20 timers uddannelse ind i en i forvejen travl hverdag, men du kan gøre meget ved på forhånd at forventningsafstemme og aftale med baglandet. Er de villige til, at du bruger så mange timer hver uge i to år på studier, opgaver og gruppearbejde? Og hvordan skal det fungere i praksis? Hvis det på forhånd er aftalt, kommer det ikke som en ubehagelig overraskelse bagefter”, siger Trine Lundgaard Nielsen.

Karrierejob sideløbende med to uddannelser

Brian Kruse Jacobsen er en af dem, der har prøvet at kombinere job og uddannelse – to gange i løbet af de sidste ti år - fra han startede som salgsleder i TDC til hans nuværende job som administrerende direktør i McPHONE Telemarketing i Silkeborg. Først med en HD ved Aarhus School of Business i 2001-2003 og derefter en Executive MBA ved Henley Business School i 2005-2009.

Han har brugt omkring 15 timer om ugen på studierne ved siden af chefjobs med arbejdsuger på 40-50 timers arbejde.

Men uddannelse ved siden af arbejdet kræver to ting, mener Brian Kruse Jacobsen.

”Du er nødt til at have en personlighed, som gør dig i stand til at arbejde, når tiden er til det – også selvom resten af familien tager til familiefødselsdag eller kører til fodbold. Og så er du nødt til at have fuld opbakning fra din familie til, at du prioriterer sådan. Når mine kolleger spørger, hvad der skal til for at tage en MBA, så er det vigtigste, at man har en klar aftale med hele familien. 

Jeg har set for mange skæbner undervejs, hvor man ikke havde gjort sig det klart. Den væsentligste årsag til frafald fra studiet er ikke faglige udfordringer, det er simpelthen, at man ikke kan få det til at hænge sammen i forhold til familien og ens arbejdsplads”, siger Brian Kruse Jacobsen.  


Gode råd om efteruddannelse

 

Afklaring

  1. Lav en ordentlig plan for dig selv. 1: Hvad er det for kompetencer, jeg mangler. 2. Hvad er det, jeg skal være bedre til. Så ved du, hvor du er i dag, og hvilke kompetencer, du skal tilegne dig.
  2. Hvilken efteruddannelse passer bedst til dine behov. Hvis du har afdækket dit behov og har fundet ud af, hvordan det kan opfyldes, så har du også argumenterne på plads i forhold til din chef.
  3. Lav evt. et uddannelses-scorecard med chefen næste gang, du er til MUS-samtale:

1

2

3

Hvilke kompetencer skal du bruge?

Hvor god er du i dag? (skala fra 1-10)

Hvor vigtige er de (skala fra 1-10)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis scoren er lav i nr. 2, men høj i nr. 3, så er der et udviklingsbehov.  

Aftale med dig selv

  1. Hvad er dit ambitionsniveau? Skal du være en A-student, eller er det fint nok at gå igennem med et mere almindeligt snit.
  2. Hvad meget tid skal du bruge? Hvor mange timer vil det kræve at få topkarakterer, hvor mange timer kan du nøjes med? Udover undervisningen, skal der også være tid til forberedelse, gruppearbejde, opgaver og transport.

Aftale med baglandet

  1. Sæt dig ned med familien og find ud af, hvordan det i praksis skal fungere med studier, familie og arbejdsliv. Skal ægtefællen stå for alt det praktiske? skal du læse om aftenen og/eller rive søndagen ud af familiekalenderen til studierne?

Aftale med chefen

  1. Aftal med chefen, hvad der forventes af dig, mens du læser, så I er enige om rammerne for din uddannelse: Betaler virksomheden uddannelse og bøger? Kan du få fri, hvis der er undervisning på hverdage? Bliver der taget hensyn, eller skal du bare passe din kvote? Er der forventninger fra virksomheden til, hvornår du er færdig og til dit eksamensresultat?
  2. Sæt dig ned med din chef og lav en plan for implementeringen, inden du tager på kursus eller starter på uddannelse. Hvis der ikke er en plan for, hvordan din nye viden skal bruges, så ryger kursusmappen ind på hylden og bliver den dyreste støvsamler.

Kilde: Trine Lundgaard Nielsen, CA a-kasse.


CA’s undersøgelse om efteruddannelse 

 

CA a-kasse har i foråret 2011 sendt en elektronisk survey til 3.070 deltagere i CA’s medlemspanel. 1.287 har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 37,6. Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til medlemssammensætningen i CA a-kasse.

CA er a-kasse for højtuddannede i erhvervslivet, f.eks. indenfor ledelse, økonomi, salg, marketing, it og kommunikation. CA har 38.000 medlemmer, hvoraf størstedelen har en erhvervsøkonomisk eller samfundsfaglig baggrund. Læs mere på www.ca.dk

 


 Til top