

Nyuddannede søger job for sent8. marts 2011 Omkring 8.000 studerende forventes at lægge vejen forbi landets største job- og karrieremesse, Karrieredagene, som finder sted i Ålborg, Århus, Odense og København i denne uge. Og det gør de klogt i, for hver anden nyuddannet kommer for sent i gang med jobsøgningen. Det viser en spritny undersøgelse fra CA a-kasse blandt 505 dimittender fra handelshøjskolerne, der blev færdige med uddannelsen i 2010. Hver anden søger job for sent 27,6 % søger først job, når de er ved at være færdige med uddannelsen. 20 % venter yderligere et par uger med jobsøgningen for at puste ud efter eksamen. Men det er en forkert strategi, som fører helt om bagest i køen af ledige nyuddannede, mener Trine Lundgaard Nielsen, der er CA a-kassses karriererådgiver på de merkantile uddannelser på Aalborg Universitet og på Aarhus School of Business og Social Sciences. ’Jo længere du venter med at søge job, jo længere er dine konkurrenter kommet ud af startboksen. 4 ud af ti starter med jobsøgningen allerede 3 til 6 måneder inden uddannelsens afslutning, så de får et gevaldigt forspring i forhold til dem, der lige skal skrive specialet færdigt først”, siger Trine Lundgaard Nielsen. Blandt de dimittender fra handelshøjskolerne, der blev færdige med uddannelsen i sommeren 2010, startede 50 % karrieren på arbejdsmarkedet med at være ledige i juli kvartal 2010. På CBS i København var 46 % ledige, på ASB i Århus var 52 % ledige, mens 70 % var ledige på Aalborg Universitet. ”Du får ikke et job fra den ene dag til den anden. Fra jobbet er slået op, og du har været igennem ansøgningsprocessen, og har fået jobbet, går der let 1-1½ måned – hvis du altså er så heldig at få jobbet i første hug. For de nyuddannede kommer ud på arbejdsmarkedet i store klumper ad gangen, så de, der først kommer i kontakt med arbejdsgiverne, har også de bedste chancer”, siger Trine Lundgaard Nielsen. Tidlig jobsøgning gavner specialet Trine Lundgaard Nielsen mener, at tidlig jobsøgning ligefrem kan gavne speciale-arbejdet. ”Selvfølgelig er det vigtigt, at koncentrere sig om at lave et godt speciale og få en pæn karakter for det. Men det er ikke godt, at sidde begravet i bøger og specialefims hele tiden. Det kan være rigtig sundt, at skifte fokus. Tag nogle timers pause indimellem fra bøgerne, hvor du arbejder med din jobsøgning, og f.eks. finder ud af, hvad du gerne vil arbejde med, laver dit CV, søger nogle jobs, og så kan du vende tilbage til specialearbejdet med fornyet energi”, siger Trine Lundgaard Nielsen. Stigende dimittendledighed skærper behovet for hurtig jobsøgning De fleste nyuddannede bliver færdige om sommeren og omkring nytår, og derfor stiger dimittendledigheden typisk i august måned og januar måned, og det skærper kampen om jobbene. Det gælder især for de cand.merc.-uddannede, hvor dimittendledigheden er steget 3,3% for hele landet fra december 2010 til januar 2011, mens dimittendledigheden kun er steget med 0,9 % for nyudannede akademikere generelt.
CA giver råd om jobsøgning på Karrieredagene På Karrieredagene kan de studerende få gode råd om job og karriere fra CA’s karrierekonsulenter, der også holder foredrag om jobsøgning i både Aalborg, Aarhus, Odense og København.
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||



