

Netværk på bundlinjenAf Tore Wanscher og Andreas Rønne Nielsen --------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Ingen går uregistreret ind i virksomheden LitePoint, der laver testudstyr til trådløse teknologier og ligger i Sillicon Valley syd for San Franscisco. I lobbyen står en scanner, og alle besøgende instrueres i at indlæse deres visitkort. Herefter indkodes alle deres oplysninger i LitePoints database. Scanneren er kun et lille eksempel på, hvordan LitePoint systematisk bruger netværk som et middel til at udvikle virksomheden. ”Når vi rekrutterer til vores bestyrelse er der en faktor, som overskygger alle andre: Netværk,” forklarer direktør Benny Madsen. ”Det kommende bestyrelsesmedlem skal have et netværk, der gør, at vi via ham kan komme i kontakt med de rigtige virksomheder. Vi kigger ikke på generalieblad og om vedkommende er en del af the establishment, men udelukkende på værdien af det netværk, vi nu knytter til virksomheden”, siger Benny Madsen, der dermed udtrykker en dimension i det at arbejde strategisk med netværk. Mødet med Benny Madsen var et led i en undersøgelse af strategisk brug af netværk blandt virksomheder i Silicon Valley som konsulentvirksomheden Wanscher og Nielsen (wogn) foretog i efteråret 2007. Målet var at identificere metoder og cases, hvor netværk brugt strategisk fører til forretningsudvikling og kan ses på bundlinjen. Strategisk brug af netværkEksemplet fra LitePoint viser, hvor bredt netværksbegrebet skal forstås, hvis man skal udvikle sin virksomhed gennem brug af netværk. Grundlæggende handler netværk om at skabe udvikling gennem samspil med andre mennesker både i og udenfor egen organisation. Virksomheden kan altså benytte netværk på en række områder. Nogle af de væsentligste områder er:
Valget af metoder og hvor mange ressourcer man sætter bag ved afhænger nøje af virksomhedens strategi. Et andet eksempel på strategisk brug af netværk hentet fra Silicon Valley er advokatvirksomheden DLA Piper. Her mødte vi partner Tom French, som har ansvar for virksomhedens tilgang af nye kunder i form af vækstvirksomheder. ”Når først en virksomhed er blevet etableret, har den også indgået samarbejde med en advokat. Vi skal altså spotte virksomhederne mens de stadig er på idéstadiet og hjælpe dem ind på markedet. Kun på den måde sikrer vi en sund tilgang af nye kunder,” siger Tom French. Tom French har to virksomhedsudviklere ansat, som udelukkende arbejder med at udvikle og understøtte de gode forretningsideer. Han har endvidere bygget en fødekæde op af investorer, revisorer og andre rådgivere, som samlet kan sikre en god og hurtig udvikling af de gode forretningsideer. Tom French fortsætter: ”Det altafgørende er at være aktiv i de mange netværk som findes her i Silicon Valley. Vi lægger også gerne lokaler til, når entreprenørerne skal mødes for at lære af hinanden. Når jeg skal ud til et event kigger jeg altid på hvor mange entreprenører der et tilstede og om der kommer andre advokater. Ofte betaler vi for at være den eneste advokat til stede”. Innovation gennem netværkStadig flere virksomheder erkender, at de ikke ved nok til at være sikret i fremtiden. Kravene til innovation kræver ofte, at virksomheden samarbejder med eksterne parter for på den måde at sikre tilgang af ny viden og at egne ”sandheder” og arbejdsgange bliver udfordret. Hos Stanford Research Institute (SRI) er åben innovation sat i system i en model kaldet Watering Hole. Cynthia Wagner Weick er Manager of Partnership Programs hos SRI. Hun forklarer Watering Hole således: “Traditionelle innovationsprocesser starter ofte med en brain storm, som leder til en række ideer. Det starter altid med en konkret ide og en ide-ansvarlig. Hvis ideen er god nok bevilliges ressourcer til at videreudvikle den og herunder identificeres de kompetencer, som skal til for at kvalificere/aflive ideen. Til dette arbejde er døren helt åben for folk udefra. De medarbejdere som deltager aktivt tilbyder vi tilmed medejerskab til de patenter, som innovationsprocesserne ofte fører til”. Cynthia fortæller begejstret om hvordan SRI´s direktør, regelmæssigt spiser i kantinen og når han gør det altid spørger ind og ideudveksler omkring de seneste Watering Holes og på den måde bidrager til at kulturen i virksomheden understøtter arbejdet. Netværk er, som eksemplerne ovenfor viser, meget mere og andet end at have et stærkt personligt netværk og bruge det aktivt. Netværk er i høj grad et tankesæt og en række konkrete værktøjer og metoder som brugt rigtig i forhold til virksomhedens strategi kan skabe en masse udvikling og i sidste ende styrke bundlinjen.
Du kan læse mere om netværk i næste udgave af medlemsbladet 'CA nyt', der er på gaden i uge 21. Læs også:”Networking giver plus på kontoen”, om Danske Banks arbejde med netværk ”Skab et bedre fundament for dit job og din karriere” om brugen af online sociale netværk ”Styrk din faglige udvikling med CA's netværk” om CA’s unikke tilbud om faglige netværksgrupper for medlemmerne ”Netværk kan læres” om CA’s kursus, der gør dig til en bedre netværker ”Konferencen 'Store netværksdag 2008'”, hvor du som medlem af CA får 20 % rabat på deltagergebyret |
|



