Networking giver plus på kontoenAf Lone Schrøder Jeppesen, journalist 14. maj, 2008
Bankdirektør Varnæs i Matador plejede bankens interesser samtidig med, at han dyrkede sit sociale netværk i Korsbæk. De gamle bankdyder gælder også i moderne bankdrift. Danske Bank vil være mere synlig lokalt, og metoden hedder networking. Tidligere var det imagekampagner, der skabte relationerne til kunderne. I dag arbejder banken målrettet på at opbygge relationer med lokale kunder og på den måde tage konkurrencen op med lokalbankerne om at være den mest attraktive bank ude i lokalsamfundene. Danske Banks regionale markedschefer er omdrejningspunktet for projektet, der er døbt Danske Netværk. ”Mange nye kunder og medarbejdere nås kun via netværk. Derfor er det vigtigt at knytte lokale kontakter og få aktiveret de netværk, vi allerede har i nærsamfundet. I dag skal vi være mere opsøgende for at drive bank”, siger markedschef Birthe Jakobsen fra bankens Region Jylland Nord. Den gode værtDanske Bank består af i alt 399 filialer, der typisk afholder to til fire arrangementer om året. Her kommer kunder, potentielle kunder og lokalrådsmedlemmer for at høre om temaer som generationsskifte, friværdi og pension. Inden bankmedarbejderne kan sige velkommen, uddannes de som værter og klædes på til at møde kunder og potentielle kunder. De lærer at være den gode vært, der cirkulerer rundt og får talt med alle gæsterne. Og de instrueres i at indlede samtaler med personer, som de ikke har mødt før. Ved sådan et arrangement er det bandlyst at stille sig ved en kollega. ”Nogle har lettere ved det end andre. Tilbagemeldingen fra medarbejderne er generelt, at de føler sig mindre usikre, når de får netværkstræning inden et arrangement. Og mange kunder sætter pris på, at det er banken, der tager initiativet til lige at give pensionen eller boligfinansieringen et serviceeftersyn”, fortæller Birthe Jakobsen. Medarbejderne i Danske Bank undervises også i at aktivere de netværk, som de har i fritiden via sportsklubben eller grundejerforeningen. De lærer teknikker i at netværke naturligt og omtale banken interesser uden at virke påtrængende. Birthe Jakobsen er ikke i tvivl om, at networking styrker forretningsudviklingen. Allerede nu kan det ses, at det er med til at generere flere kundehenvisninger internt i Danske Bank koncernen mellem banken, Realkredit Danmark og Danica Pension. Sofistikeret netværkskulturDanske Banks strategiske platform for øget lokal synlighed er en klog satsning, mener Tore Wanscher, der er partner i rådgivningsvirksomheden Wanscher og Nielsen. ”Jeg tror, Danske Bank får stor gevinst ud af det. Og det vil være noget, som andre banker vil kopiere. At lokke lokale borgere til arrangementer er i sig selv ikke nyt, men det er nyt at uddanne sit personale i at netværke og udfylde rollen som vært. Uddannelse og arrangementer kan gøres for betydeligt færre penge end imagekampagner”, siger netværksspecialisten. Wanscher og Nielsen har studeret netværkskulturen i Silicon Valley i samarbejde med Innovation Center Denmark under Danmarks Eksportråd. I centrum af verdens it- biotech- og health care-industri foregår innovationen i et højt tempo, som holdes oppe af en sofistikeret netværkskultur. Virksomhederne i området opfatter netværk som et strategisk værktøj, der udvikler forretningen og organisationen. Og den enkelte medarbejder ser det som en vej til at udvikle sine kompetencer og sin karriere. Kontakter skal bruges aktivtFor mange danskere kan det imidlertid være grænseoverskridende og samtidig stressende at skulle networke i fritiden. Der er ikke længere en grænse for, hvornår man er på arbejde. I USA er det en helt normal procedure, og den tendens vil vi også komme til at se herhjemme, forventer Tore Wanscher. ”Personligt anbefaler jeg, at man lukker ned for sit arbejde uden for arbejdstiden. Det kan godt være, at der er interessante gæster med til familiefesten, men dér skal man ikke snakke forretning. Man skal sætte en grænse et eller andet sted, så man ikke altid er på”, tilføjer han. Tore Wanscher erfarer, at virksomhederne herhjemme så småt er begyndt at stille krav til, at medarbejderne aktivt bruger kontakter, som de får via konferencer og kurser, i forhold til at varetage virksomhedens interesser, få flere kunder og udvikle nye produkter. Men det er stadig de færreste danske virksomheder, der kortlægger relationerne og sætter networking i system. Social Network AnalysisUSA er langt fremme med metoden SNA – Social Network Analysis til at analysere sociale sammenhænge i en organisation. Den giver et præcist billede af, hvordan medarbejderne i en organisation kommunikerer med hinanden, hvem der er flaskehalse i arbejdsgangene, og hvordan de ansatte trækker på hinandens viden. Analysen viser, hvilke barrierer der er for videndeling. Herhjemme er NNIT og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nogle af de første virksomheder, der bruger SNA til at måle, hvordan deres netværk ser ud. ”Som med alle andre målinger skal man passe på med at overfortolke på resultaterne, hvis eksempelvis netværksanalysen viser, at folk ikke snakker sammen. Det er ikke et kontrolværktøj, men et udviklingsværktøj”, siger Christian Waldstrøm, der er lektor og ph.d. på Institut for Ledelse ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Han har forsket i Social Network Analysis siden 2000 og er ikke i tvivl om, at mange flere danske virksomheder kunne have glæde af at få indblik i, hvordan networking og videndeling rent faktisk foregår i deres organisationer.
Du kan læse mere om netværk i næste udgave af medlemsbladet 'CA nyt', der er på gaden i uge 21. Læs også:”Netværk på bundlinjen” med flere af Wanscher og Nielsen erfaringer fra netværkskulturen i Silicon Valley ”Skab et bedre fundament for dit job og din karriere” om brugen af online sociale netværk ”Styrk din faglige udvikling med CA's netværk” om CA’s unikke tilbud om faglige netværksgrupper for medlemmerne ”Netværk kan læres” om CA’s kursus, der gør dig til en bedre netværker ”Konferencen 'Store netværksdag 2008'”, hvor du som medlem af CA får 20 % rabat på deltagergebyret |
|
