

Hvis du har studiejobHvis du arbejder ved siden af studiet, skal du som studiemedlem være opmærksom på de muligheder og regler, der gælder i forhold til at kunne få dagenge, når du afslutter studiet. Herunder kan du læse om nogle af de vigtigste regler og frister. Hvis du er i tvivl, så kontakt os på tlf. 3314 9045. Hvis du bliver opsagt eller din kontrakt udløber Hvis du er i tvivl om dit opsigelsesvarsel, er du velkommen til at kontakte os for nærmere vejledning. Hvis du fortsætter i jobbet på mindre end fuld tid Forudsætningerne for at kunne få supplerende dagpenge er bl.a., at du aktivt søger fuldtidsjob, og at din arbejdsgiver frasiger sig et evt. opsigelsesvarsel fra din side, enten som en del af kontrakten eller ved at underskrive en såkaldt frigørelsesattest. Du kan læse mere om supplerende dagpenge her. Har du spørgsmål, så kontakt os. Hvis du vil sige dit studiejob op Hvis du ikke vil fortsætte i dit studiejob, efter du er blevet færdiguddannet, skal du have opsagt og fratrådt din stilling senest dagen før, du afslutter uddannelsen. Gør du det senere, bliver du pålagt en karantæne på 3 uger, hvor du ikke kan få dagpenge. Karantænen kan kun afvikles i en periode, hvor du har ret til dagpenge – det vil sige, at perioder, hvor du fx holder ferie eller af andre årsager ikke er jobsøgende, ikke tæller med. Hvis jobbet er på mindre end fuld tid, kan du dog kræve, at din arbejdsgiver frasiger sig et opsigelsesvarsel fra din side, fx ved at skrive under på en frigørelsesattest, så du har mulighed for at søge om supplerende dagpenge. Vil din arbejdsgiver ikke det, kan du sige jobbet op uden at blive pålagt en karantæne. Bemærk dog, at du ikke kan få dagpenge i den periode, du stadig er ansat.
|
|



