Skal du ud og arbejde?

Skal du ud og arbejde skal du som studiemedlem først og fremmest sørge for at give CA besked om, at du afslutter din uddannelse. Det gør du ved at sende en e-mail til ca@ca.dk umiddelbart efter, du har fået karakteren for din sidste eksamen – og senest 14 dage efter. På den måde sikrer du dine rettigheder som nyuddannet. Når du har meddelt os, at du har afsluttet din uddannelse, vil du kort tid efter modtage et brev, hvor vi fortæller mere om dine muligheder, og hvordan du skal forholde dig.

Studiejob
Har du fortsat et job ved siden af studiet, skal du allerede nu være opmærksom på nogle forskellige muligheder og regler. Fx behøver du ikke nødvendigvis at sige dit job op for at kunne få ret til dagpenge – og hvis du vil sige jobbet op, skal du kende nogle vigtige regler og frister. Læs mere her.

Dagpenge og rådighed
Når du er blevet færdig med uddannelse og vil modtage dagpenge, skal du opfylde nogle forskellige forpligtelser. Bl.a. skal du melde dig ledig på jobnet.dk såvel som hos CA. Vær opmærksom på, at hvis du har været medlem i mindst ét år, skal du melde dig ledig allerede dagen efter, du har afsluttet din uddannelse, for at kunne få dagpenge med det samme.
Alt det kan du læse mere om på siderne her – og er du i tvivl, kan du altid ringe eller skrive til os for personlig vejledning.

Kontingent
Når du har afsluttet din uddannelse, er du ikke længere berettiget til kontingentfritagelse, og du skal derfor betale kontingent fra dagen efter, du har afsluttet uddannelsen.
Starter du på en ny uddannelse, kan du søge om kontingentfritagelse og blive studiemedlem på ny. Søg kontingentfritagelse her

Ferie og feriedagpenge
Som konsekvens af regeringens genopretningsplan er muligheden for feriedagpenge faldet bort for de medlemmer, der afslutter deres uddannelse efter 1. maj 2011. Du kan læse mere om feriedagpenge for nyuddannede her.


 Til top