Adfærdsdesign i kommunikation

Kom et syvmileskridt foran det øvrige kommunikationsfelt og hjælp din læser på rette vej.

Det får du

  • Helt lavpraktiske værktøjer, der hjælper dig til at flytte din modtager
  • Grundlæggende viden om din og min irrationelle og forunderlige adfærd, som har konsekvenser for kommunikationen

Indhold

Du har klikket på et kursus om adfærdsdesign i kommunikation. Det placerer dig et godt stykke fremme i feltet i forhold til de andre komm’ere derude. For det betyder, at du allerede ved, at adfærdsdesign har spændende ny viden at byde på.

Nu mangler du bare at lære, hvordan du kan bruge det, når du skriver. 

For at give et hint, kan vi afsløre, at du allerede i denne lille tekst er blevet udsat for adfærdsprincippet ’konsistens’. Se det var snedigt.

Klik på tilmeld, hvis du er klar til at tilføje en slagkraftig dimension til dit arbejde med tekst. Og vær forberedt på at blive en del af en eksklusiv klub, der kobler adfærds
design og kommunikation. 

Det var i øvrigt endnu et adfærdsprincip, du blev udsat for der. Måske du kan gætte hvilket inden kurset starter?

 

Temaer på kurset

Sprog med og uden adfærdsdesign
Vi diskuterer, hvor sprog og adfærdsdesign mødes og skilles, og ser på et par klassiske eksempler.

Hvad flytter modtageren - Tre enkle principper
Vi arbejder med principper, der overbeviser: Hvordan ser de ud i din tekst? Og hvordan kan praksis udvides?

Genre, modtager og trigger
Vi diskuterer dine vante genrer ift. bros model for adfærdsdesign. Herefter forpligter du dig til morgendagens implementering.

 

Deltagerprofil & -forudsætninger

Er du videnmedarbejder, der bruger en stor del af din professionelle hverdag på at orientere, oplyse eller engagere kolleger, kunder eller samarbejdspartnere via tekst? 

Dagen her kobler adfærdsteorien på den gode skrivepraksis: Når vi nu ved, at mennesket er så uendeligt irrationelt, kan tekster så overhovedet flytte nogen?

Du har ikke læst alt om emnet, men sandsynligvis skimmet en bog eller to om adfærdsteori. Vigtigst er det, at du er nysgerrig på praksis og klar til at dele og diskutere egne teksteksempler. For det kommer du til. Og det bliver sjovt.

 

Om underviseren

Din underviser er Emil Dahl-Nielsen. Emil er konsulent i bro og ekspert i fængende kommunikation og en af bros mest erfarne undervisere. Han skriver dagligt adfærdsrettede tekster, og underviser i skriftlig formidling.

Han har fx skrevet dette helt kontroversielle blogindlæg om Donald Trumps appelformer: https://wearebro.dk/blog/donald-trumps-retorikskole-for-begyndere-og-let-ovede

 

Bemærk: 
Den oplyste listepris er anslået, da dette kursus er udviklet af Bro specielt til CA+, og kun afholdes sammen med CA+

 

Forplejning

Dette kursus kan tilbydes til særpris bl.a. på baggrund af reducerede omkostninger til forplejning. Der vil blive serveret sandwiches eller smørrebrød til frokost samt lidt sødt om eftermiddagen. Der vil være vand, the, kaffe og frugt til rådighed hele dagen.

 

Praktisk info

Priser
CA+ medlemspris:
kr. 2.325,- (ekskl. moms)

CA-medlemspris:
kr. 2.650,- (ekskl. moms)

Normalpris:
kr. 3.600,- (ekskl. moms)

Varighed
1 dag

Dato og tid
Onsdag 11/9-19, kl. 9-16

Frist for tilmelding 
Onsdag d. 28/8-19

Afbud
Senest mandag d. 12/8-19
Se afbudsregler her

Sted
CA
Smakkedalen 2
2820 Gentofte