10-meter springet til universitetslivet

Af Mia Nyborg Jørgensen - læser statskundskab på Københavns Universitet og er CA-ambassadør.

At starte på universitetet har overraskende mange paralleller til at hoppe fra 10-meter vippen.

Først og fremmest er der tvivlen, der både konfronterer en med om man kan, og om man vil.

Vil jeg bytte min jyske forstadstilværelse, hvor jeg kender al personalet i den lokale brugs, ud med livet i en dansk storby, hvor jeg er nødsaget til at købe 2 hurtige kyllingespyd i 7/11 hos en ekspedient, jeg ikke engang ved, hvornår har fødselsdag? Er jeg klar til at lade ord som qua og jævnfør snige sig ind i mit faste ordforråd, mens jeg sørgmodigt må se til at ’træls’ forsvinder, fordi københavnerne synes, det er træls at høre på?

Når jeg er færdig med at tænke det igennem, er jeg kun lige halvvejs oppe af stigen til vippen. For en ting er om jeg vil – men kan jeg overhovedet? Cirka 3 trin fra toppen ramler jeg ind i en eksistentiel krise, for er jeg overhovedet i stand til at flytte hjemmefra og starte uni, når jeg hverken ved, hvor mange grader man vasker bomuld ved, hvordan Max Weber kendetegner bureaukratiet, eller hvor jeg har lagt mit nem-id?

Nu har jeg efterhånden tænkt så meget, at jeg (med en smule hjælp fra Descartes) må konstatere, at jeg er til.  Det er vel ret akademisk, bliver jeg enig med mig selv om og konstaterer i samme nu, at min fredagsbars-basarm sidder hvor den plejer, og at jeg derfor må være klar til uni-livet. På vej ud af vippen, når jeg lige at melde mig på kollegiekontoret.dk, får fundet mig en a-kasse og bestilt en elkedel på nettet. Og så står jeg der – på grænsen til voksenlivet. På en kant hvor legender som Bølle ”Ikke rigtig voksne, ikke rigtig børn” Bob og Britney ”Not yet a woman” Spears har stået før. 

Trækker vejret helt ned i maven, slipper det ru underlag med fødderne og hopper ud i et hav af forventningsfulde, fuldstændigt grønne studerende, der til forveksling ligner mig selv.

Selvfølgelig bliver jeg våd af at hoppe i. Men på universitetet er det dog ikke forsaget af en stærkt klorduftede pool med tvivlsom hygiejne. Det skyldes nok i stedet et stærkt stigende forbrug af gulddamer på rusturen eller manglende motoriske skills på det nye 1 kvm vesterbro-badeværelse, hvor jeg, mens jeg vender mig om efter håndsæben, vælter ind i bruserens blandingsbatteri og bliver nødt til at skifte tøj for 3 gang inden klokken 8. Første skift selvfølgelig forårsaget af den obligatoriske tvivl der rammer, når man har taget sin yndlings GoT-fantrøje på og bliver bange for, at det sender signaler til den nye læsegruppe om, at man har en Netflix-rygrad.

10 meter var slet ikke så slemt, tværtimod. Livet som universitetsstuderende er ligeledes heller ikke så slemt, tværtimod. Det er fyldt med med en masse, der ligesom dig først lige er ved at få styr på det hele – hvad end det er ulykkesforsikring eller noteteknikken. Og hey – hvis der er noget, der ikke lige spiller, så er det jo ikke sværere end, at du enten kan ringe til din mor eller CA a-kasse og få en hjælpende hånd.

Rigtig god fornøjelse med livet som universitetsstuderende.

De bedste hilsner,
Mia