10 trends inden for forbrugeradfærd for 2017

’10 Hot Consumer Trends for 2017 and Beyond’ hedder den nyeste rapport fra Ericssons ConsumerLab. Vi bringer de vigtigste konklusioner.

Af Christian W. Larsen – Dansk Markedsføring

Ericssons ConsumerLab-report 2017 indeholder 27 millioner forbrugeres forventninger til de kommende år. og blandt konklusionerne er:

  • Kunstig Intelligens (AI) går fra en assisterende til en ledende rolle på jobbet.
  • Inden for 3 år kan vi ikke længere skelne mellem virtuel og fysisk virkelighed.
  • Mere end en tredjedel af respondenterne mener at digitalt privatliv ikke længere eksisterer.

Rapporten ’10 Hot Consumer Trends for 2017 and Beyond’ er barsk læsning.

  1. Kunstig Intelligens
    35 % af de adspurgte ønsker en assisterende robot med kunstig intelligens på jobbet, og en ud af fire ønsker en chef med kunstig intetlligens. Samtidig er næsten halvdelen af de adspurgte bekymret for, om robotter med kunstig intelligens snart vil være skyld i, at de mister deres job.

  2. Internet of things
    Forbrugerne benytter sig i stigende grad af automatiserede applikationer og bidrager dermed til  udbredelsen af IoT.To ud af fem adspurgte mener at smartphones kommer til at lære deres vaner og dermed automatisk vil kunne foretage handlinger på deres vegne.
     
  3. Selvkørende biler
    En ud af fire fodgængere ville føle sig mere sikker ved at krydse gaden, hvis alle biler var selvkørende, og 65% af dem ville selv foretrække at have en selvkørende bil.
     
  4. Virtual Reality     
    Næsten fire ud af fem Virtual Reality-brugere mener, at VR ikke længere vil være til at skelne fra virkeligheden inden for blot 3 år. Halvdelen af de adspurgte er allerede interesserede i handsker og sko, der lader brugeren interagere med viruelle objekter.
     
  5. Kroppe ude af trit
    Problemer med køresyge vil stige i takt med at selvkørende biler bliver en realitet, og tre ud af ti forudser  et behov for køresygepiller. En ud af tre ønsker også piller, når de bruger Virtual Reality-teknologier.
     
  6. Sikkerhedsparadoks
    Mere end halvdelen af forbrugerne anvender allerede alarmer, sporing eller notifikationer på deres smartphone. Af de, der mener, at deres smartphone får dem til at føle sig mere sikker, siger 3 ud af fem, at de løber flere risici, fordi de stoler på deres mobil.
     
  7. Sociale siloer
    I dag omdanner folk deres sociale netværk til siloer. En ud af tre siger, at sociale netværk fungerer som deres primære nyhedskilde, og mere end en ud af fire vægtere deres kontakters meninger højere end politikernes synspunkter.
     
  8. Augmented Reality
    Over halvdelen af de adspurgte vil gerne bruge augmented reality-briller til at oplyse mørke omgivelser  og fremhæve farer. Mere end en ud af tre ønsker også at bruge brillerne til at redigere virkeligheden og fjerne forstyrrende elementer omkring dem.
     
  9. Privatliv deler vandene
    To ud af fem af de adspurgte vil kun benytte sig af krypterede tjenester, men folks meninger er delte. Næsten havdelen ønsker kun et nogenlunde sikret privatliv på tværs af alle tjenester, mens mere end hver tredje mener, at privatlivet ikke længere eksisterer.
     
  10. Big Tech til os alle
    Mere end to ud af fem ønsker at få alle deres produkter fra de fem største it-virksomheder. Af disse mener tre ud af fire, at det bliver en realitet allerede om fem år.

’10 Hot Consumer Trends for 2017 and Beyond’ fra Ericssons ConsumerLab