100 kandidater i job på et år

På et år har Firebrand Academy rekrutteret 100 højtuddannede konsulenter til danske IT-virksomheder. De skal bruge flere kandidater - også uden IT-baggrund - så der er god grund til at tage en snak med Firebrand Academy på næste Company Day.

Mange IT-Virksomheder har behov for at finde højtuddannede med kompetencer til at arbejde med forretningsprocesser – men de har problemer med at finde dem.

Derfor bruger virksomhederne Firebrand Academy til at finde egnede kandidater med forretningsforståelse og så give dem de kompetencer, de har brug for.

”Det er ikke IT-erfaring, der er afgørende for, om man kan blive en god konsulent. Den del kan man lære, hvis man ellers har de rigtige menneskelige og personlige egenskaber”, siger Frank Højgaard, der er direktør for Firebrand Academy.  

Der findes rigtig mange uddannelsesprogrammer, hvor man tager en uddannelse eller noget træning for at blive dygtigere – og så måske få et job. Men med Firebrand Academy er processen vendt på hovedet, fortæller Frank Højgaard.

”Vi rekrutterer kandidaterme, de bliver ansat af virksomhederne, og så træner vi dem bagefter – alt sammen på arbejdsgiverens regning”, siger Frank Højgaard.

De første måneder af ansættelsen veksler mellem arbejde, uddannelse og oplæring i jobbet, så kandidaterne kan være selvkørende i løbet af få måneder.

”Vi har været i gang i et år, og har haft 100 unge mennesker igennem Firebrand Academy og 99 ud af de 100 er stadig ansat og har et rigtigt job og en karriere i IT-branchen”, fortæller Frank Højgaard.


Læs mere om Firebrand Academy her

Se video med Frank Højgaard fra seneste Company Day.

Mange gode match på Company Day

Orker din virksomhed ikke en lang ansættelsesproces?

Se hvordan Nestlé, P&G og andre fandt skarpe relevante kandidater face-to-face på Company Day.

Trustpilot fandt flere ansatte på Company Day

Amnah Sharif og Catrine Genesteix mødte Trustpilots HR Business partner Mirela Buculeu på Company Day. Det match endte med job til både Amnah og Catrine.