Bekendelser fra en arbejdsnarkoman

 Af Ole Strand, kommunikationskonsulent, CA karrierepartner og a-kasse

Strategidirektør Hanne Feldthus har knoklet igennem hele karrieren. Men efter 12 år i reklamebranchen går den selverklærede arbejdsnarkoman ned med et brag i 2004. I månedsvis er hun syg af stress og ude af stand til noget som helst. Og først efter 9 måneder er hun ovenpå igen til en ny tilværelse som freelancer.  

Nogle arbejder hårdt i perioder. Andre gør det hele tiden. Hanne Feldthus starter sin karriere som arbejdsnarkoman i 1990 i Q8 Petroleum, da hun får mulighed for at komme med i en nystartet strategi-projektgruppe.

Strategiprojektet skulle kun tage 9 måneder, men udvides til to år, og i den periode udvikler Hanne Feldthus sig til typen, der altid arbejder. Der er hele tiden undersøgelser, der skal laves, møder, der skal holdes, og rapporter og præsentationer, der skal være færdige og koordineres med hovedkontoret i London og resten af koncernen.

”I de to år, projektet varede, holdt jeg sammenlagt kun tre ugers ferie. Og jeg var gud hjælpe mig stolt af det. Stolt af at blive udpeget til at være ansvarlig for vigtige projekter og stolt af at være den, der var med til at holde et højt tempo og en konstant fremdrift”, siger Hanne Feldthus.

Hun arbejder hårdt og leverer varen. På hjemmefronten skranter forholdet til kæresten, så det er godt at kunne fordybe sig i arbejdet. Altid opdateret, altid parat, altid på. Det bliver bemærket. Hanne Feldthus bliver forfremmet og nyder succesen og adrenalinsuset.    

Superliga og skruen uden ende

I 1992 skifter Hanne Feldthus til reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners. Det er et jobskifte, som for alvor fyrer op under adrenalinsuset og arbejdsnarkomanien, og som i sidste ende også fører den lige vej til stress og sammenbrud 12 år efter. For havde hun travlt i Q8, får hun endnu mere travlt på reklamebureauet. Hele kulturen og atmosfæren på bureauet er, at man knokler for fællesskabet og den fælles ære. Og når man arbejder sammen med de bedste, kan man ikke tillade sig at falde af på den. De, der ikke kan klare mosten, stopper, og de andre knokler videre. De fester og går i byen, arbejdsliv og fritid flyder sammen, og forholdet til kæresten løber ud i sandet.   

”Der var en stemning af superliga, Champions League og verdensmesterskab på bureauet. At vi er de bedste. Og den kultur tiltrækker så mennesker, som synes at det er sjovt at give den en skalle, og som kan holde til det. Og jo flere mennesker der er af den slags, jo mere får man også gejlet hinanden op til, at det gør man bare. Og hvis du kan sidde der til kl. 3 om natten, så kan jeg i hvert fald sidde der til kl. halv fire”, siger Hanne Feldthus.

Hanne Feldthus får – og tiltager sig - mere ansvar, efterhånden som man på bureauet får øjnene op for, at hendes strategiske input gør tingene nemmere og bedre. I løbet af nogle år er hun højrehånd for partnerne, og bliver også selv partner og strategisk direktør. Det er i den periode, hvor bureauet bl.a. finder på Sonofon-pigerne, Polle fra Snave, Squaaaash-reklamerne, mågerne Kaj og Bøje fra Scandlines, chokoladefamilien Thoms’en og KiMs onde storebror Jørgen.

”Efterhånden som jeg får mere ansvar og også direktøransvar, så vokser det pres, der ligger på mig. Det er ikke længere bare mit eget ønske om at gøre det godt, nu er det også ansvaret for kompagniet jeg sidder med, og så bliver det en tungere byrde at bære. Der er mere på spil. Og jo mere der kommer på spil, jo bedre bliver det selvfølgelig, også når det går godt, og så har du den der skrue uden ende. For så skal det selvfølgelig være endnu flottere næste gang. Så vi ender med konstant at køre på de høje nagler”, siger Hanne Feldthus.

Ikke nogen svagpisser

Det går derudaf i 10 år, men da Hanne Feldthus fylder fyrre år, får hun et vink med en vognstang. Hun får vand i kroppen, fingre og lægge svulmer op, hun føler sig oppustet, og hun får ustandselig drønende hovedpine, så hun er nødt til at gå hjem fra arbejde. Til sidst har hun det så elendigt, at hun får et sundhedstjek hos sin læge-far.

Blodtrykket er skyhøjt – 200 over 140. På kanten til en hospitalsindlæggelse, men Hanne hader hospitaler, og i en lægefamilie er man pragmatisk og klarer man tingene selv. Hanne får ordineret piller, og besked om at købe en blodtryksmåler og tage sit blodtryk tre gange om dagen.

”Jeg får selvfølgelig styr på blodtrykket med piller og daglige målinger. Men så måtte det også glemmes og gemmes væk. Jeg skulle ikke være en svagpisser. Det var ikke den historie, jeg var i gang med at fortælle om mig selv. Jeg var den mest udholdende, og den der kunne blive ved i længst tid, og den der nok skulle sørge for at det hele kørte, når de andre ikke kunne”, siger Hanne Feldthus.

De andre partnere på bureauet er bekymrede over Hannes høje blodtryk. Men ethvert tilløb til debat om emnet bliver lukket af Hanne.

”Det skal de ikke blande sig i! Det styrer jeg helt selv. Jeg tager mine piller … så bare glem det! Jeg havde været på bureauet i 12 år på det tidspunkt. Jeg havde kørt med den fart altid. Jeg har holdt til det hele mit liv. Hvorfor så ikke nu. Hvis jeg havde villet det, kunne vi sikkert have fået en konstruktiv løsning på det. Det er jo ikke onde mennesker. De vil deres medarbejdere det bedste. Jeg var jo oven i købet partner, så jeg kunne have skabt et rum til mig selv. Men det skulle jeg i hvert fald ikke bede om”, siger Hanne Feldthus.

På auto-pilot mod sammenbruddet

Pillerne holder blodtrykket i ro, så derfor fortsætter Hanne som før med fuld fart og fokus på arbejdet. Ingen kan se sprækken i panseret; at hun alligevel ikke er usårlig. Det holder hun for sig selv.  Men efter et halvt år i højt tempo, går gassen langsomt af ballonen. Energien og begejstringen forsvinder, og bliver afløst af kedelig rutine, hvor strategien er sat på autopilot.  

”Det var slut med den nytænkning, der altid havde været en del af det jeg kunne. Hele fundamentet for at være en ekstraordinær kommunikationsstrateg – ja fundamentet for min personlighed. Jeg, der i min egen selvforståelse skulle skabe forandring, kunne nu ikke andet end at kopiere mine tidligere ideer”, siger Hanne Feldthus.

Og når resultatet ikke længere kan blive ekstraordinært, mister hun interessen for at lave det. Arbejdet, kunderne, opgaverne er ligegyldige og uinteressante. Fra nu af kan det kun gå ned af bakke. Tanken om at hun ikke vil kunne blive ved, presser sig på. Men den bliver også fejet bort.

”Jeg måtte hanke gevaldigt op i mig selv, for jeg skulle jo blive ved. Det var mit liv at være strategisk direktør og partner på reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners. Det var det, jeg var, og det jeg kunne og ville. Og jeg kunne slet ikke overskue at være noget andet og mindre end det”, siger Hanne Feldthus.

Sammenbrud over Jaka Bov

Når Hanne Feldthus ikke vil lytte til kroppen, skruer den til gengæld op for signalerne. Et møde med Tulip om markedsføring af Jaka Bov bliver den faktor, som skubber Hanne Feldthus ud i stress-sammenbruddet. Efter mødet kører hun hjem til sin lejlighed, mens tankerne presser sig mere og mere på. Billeder af Jaka Bov flimrer på nethinden. En ting er, at hun selv er begyndt at køre i den samme rille, men at hun skal markedsføre en dåse med ubestemmeligt lyserødt kød, det slår hovedet på sømmet. Hun kan ikke stå inde for produktet, og hun kan heller ikke stå inde for sit eget arbejde. Det forstærker den følelse, hun har haft gentagne gange før i de sidste måneder: Det her kan hun ikke blive ved med. Og denne gang kan Hanne Feldthus ikke hanke op i sig selv. Hjemme i lejligheden bryder hun helt sammen.

”Jeg ligger i flere timer på køkkengulvet i fosterstilling og skriger og hulker af angst, for hvad skal jeg stille op? Min hjerne er mentalt gået i stykker, jeg kan ikke koncentrere mig, jeg kan ikke fokusere. Det rokker ved min identitet og mit eksistensgrundlag, for hvem er jeg, hvis jeg ikke kan klare mit fine job, og hvad skal jeg leve af? Og de to ting i kombination, det er sådan set det værste du kan gøre ved et menneske”, siger Hanne Feldthus.

Hanne Feldthus får slæbt sig ned til lægen, der sygemelder hende på stedet i 3 måneder. Hun skal have absolut ro og holde sig fra arbejdet, så hun får tid til at komme sig. I de følgende uger er der masser af tid, men det kniber med at komme sig.

”Tilværelsen gik dag for dag mere og mere i opløsning. Jeg lå i sofaen og stirrede ud i luften. Det gik de første måneder med, for jeg ikke kunne andet. Jeg rendte rundt og lagde tomme flasker ind i køleskabet, og prøvede at åbne hoveddøren med bilnøglen, og sejlede rundt i en tåge, og jeg græd og jeg græd og jeg græd”, siger Hanne Feldthus,

Ro, renlighed og regelmæssighed

Den ene dag tager den anden, og smuldrer væk i gråd og apati, indtil Hanne Feldthus tilfældigt hører et radioprogram på P1 med en stressforsker, der fanger hendes opmærksomhed. Han kommer med det ene eksempel efter det andet på mennesker med samme symptomer som Hanne. Og han kommer med en nøgtern biokemisk forklaring på deres tilstand: Når man har levet i konstant alarmberedskab i tilstrækkelig mange år, så kan hjernen ikke holde op med at pumpe stresshormoner ud i systemet, selv når man er i hvile. Så man slapper aldrig af, og kroppen overbelastes. Men man kan også stoppe den negative spiral, og genopbygge det ødelagte, hvis man lægger sit liv om med masser af hvile, ordentlig kost, motion og mental genoptræning.  

”For første gang var der nogen, der forstod mig. Jeg var ikke bare en svagpisser, der ikke kunne klare mosten. Jeg var fysisk ødelagt, men min hjerne var ikke gået i stykker for altid. Den kunne måske genoptrænes”, siger Hanne Feldthus.

Den nat sover hun godt for første gang i månedsvis, og da hun vågner næste morgen, lægger hun en plan.

”Jeg gik i gang med at få ordnet min meget lillebitte tilværelse i det, som jeg kalder Ro, Renlighed og Regelmæssighed. Jeg aftalte med mig selv, at jeg skulle stå op kl. halv otte hver dag, dyrke noget yoga, gå en tur, ned og bade i Øresund, og hjem og i bad. Det var meget vigtigt for mig at komme til at se ordentlig ud, så jeg ikke lignede en, der var gået sønder og sammen. Og så begyndte jeg at læse nogle bøger, så jeg kunne begynde at træne min koncentration. Det var sådan helt simpelt en fast rytme med små gøremål. Og så skulle jeg se nogle mennesker igen, og lave noget mad. For simpelthen at producere noget igen, så der kom et eller andet ud af mine dage”, siger Hanne Feldthus.

Opsigelse i etaper

Langsomt kommer Hanne Feldthus op af sumpen. Hun får struktur på hverdagen, læser skønlitteratur og senere også faglitteratur. Interessen for det faglige vender så småt tilbage. Hun ved med sig selv, at hun ikke kan tåle at komme tilbage til bureauet og til jobbet som strategisk direktør. Hanne har en opsparing, som sikrer at hun har penge på dankortet det første år uden job. Men det er svært at klippe den sidste forbindelse til det gamle liv. Det bliver en opsigelse med flere tilløb, før Hanne får afleveret den. En enkelt gang er hun kommet så langt, at hun sidder i stolen foran direktøren, men bryder sammen og tuder, og må tage hjem igen med uforrettet sag. Da Hanne endelig siger op, er det et vendepunkt, men arbejdsmæssigt er fremtiden blank:

”For første gang i mit arbejdsliv anede jeg ikke, hvad der var på den anden side, men det måtte vise sig. Det kunne ikke nytte noget, at jeg blev syg af mit arbejde. Intet arbejde var det værd, så langt var jeg trods alt nået i min selverkendelse”, siger Hanne Feldthus.

Efterhånden som månederne går, får Hanne Feldthus det bedre. Bladet Markedsføring skriver en artikel om nedturen og om ophør på bureauet, og det skaber opmærksomhed. Hanne Feldthus bliver kontaktet af kolleger og bekendte fra branchen, der roser hende for at turde stå frem med historien. Men hun gør det lige så meget, for at få fortalt historien på hendes præmisser, og få renset luften for rygter og mytedannelse. Samtidig får hun sendt et signal til branchen, om at hun er fri på markedet, hvis nogen vil lave noget med hende.

Det er der. Ni måneder efter sammenbruddet får Hanne Feldthus sin første freelance-opgave som ekstern sparringpartner på en kommunikationsstrategi. Med lige dele frygt og forventning går hun til opgaven, og opdager, at frygten kan holdes i ave, fagligheden er intakt, og evnen til at få gode ideer er tilbage.

Hun har været så heldig at være i en branche, hvor det at være freelancer er accepteret og en del af fødekæden, og mange tidligere kunder og kolleger bruger hende som ekstern konsulent og sparringpartner:

Det er naturligvis ikke alle jobs, som man kan varetage på freelanceniveau. Men så kan den stressramte måske finde en anden virksomhed, hvor det går lidt mere stille og roligt for sig, eller man kan gå ned af stigen, og finde et mindre krævende job med mindre ansvar, for ellers går det galt , mener Hanne Feldthus.

”Hvis du bliver syg af at arbejde, så bliver du nødt til at forstå, at der er noget galt, og at gøre noget ved det. Men jeg tror, at det er netop derfor, det går så galt for så mange. For vi kan ikke acceptere at gå ned af stigen. I vores samfund er der kun en vej og det er op. Hvis du tager et skridt tilbage, så begynder folk at undre sig og spørge, hvad er der galt - Kan han ikke klare det? Og det kan han måske ikke, men det er ekstremt svært at indrømme overfor andre – og overfor sig selv”.   


Fem gode råd fra Feldthus

  1. Husk et job er et forretningsanliggende. Du sælger noget at din vågne tid, din kompetence og dit engagement. Arbejdsgiveren betaler dig løn. De to ting skal stå i et rimeligt forhold til hinanden. Sig fra, hvis det ikke er tilfældet.
     
  2. Aflys ikke ferier og private aftaler. Din arbejdsgiver har ikke købt din sjæl. Ingen løn er høj nok til at betale for den. Sørg for at holde fast i dig selv, og hvad du ønsker dig af livet.
     
  3. Det er kun dig, der kender din kalender, så styr den. Hvis alle mulige trænger sig på med møder og deadlines, så find ud af, hvad der er vigtigst. Du kan ikke sidde i møde hele dagen, hvis du også skal producere noget.
     
  4. Tro ikke, at du får mere tid i næste uge. Når det projekt, du er i gang med nu, er færdigt, kommer der et nyt lige bagefter, og det er mindst lige så tidskrævende.
     
  5. Livet er for kort til elendige job. Hvis du igennem længere tid har det skidt på dit arbejde, så lad ikke angsten for forandringer lamme dig. Søg dig et andet job.

Kilde: Hanne Feldthus.


Få mere inspiration og gode råd på CA's temaside om stresshåndtering >

Hanne Feldthus