Big Brother ser alt på SoMe

Vi har solgt vores sjæl, næsten, til de store teknologi-virksomheder. Om ikke sjælen, så alle vore data, og det har vi gjort, fordi vi er dovne, og vi elsker gratis, står der i en ny bog ”Data and Goliath”.

Af Christian W. Larsen, cwl@markedsforing.dk

Mennesker vil ”gratis” og de vil ”convenience”. Siden 1993, hvor reklamer for første gang blev kastet på internettet, det famøse World Wide Web, er finansieringen af dette gigantiske værktøj sket via reklamer.

Fordi vi er så dovne og nærige, er en helt enorm industri opstået, den data-opsamlende og data-crunchende industri. Det er godt for rigtig mange ting, nemlig i sidste instans, at vi kan kommunikere gratis med hinanden, og vi kan bruge gratis tjenester, men som de fleste jo godt ved:

– There’s no free lunch.

Der er et andet, skal vi kalde det for et psykologisk aspekt ved ”free”, nemlig at vi forbruger det ukritisk. Gratis medfører et overforbrug, og at vi presser vennerne til at følge eksemplet. Gratis er en marketing-maskine i sig selv.

Data er valutaen

Vi glemmer bare, at når vi bruger gratis-ydelser, betaler vi med data, og det betyder igen, at vi undervurderer værdien af ”det private”. Fra at vi i gamle dage var kendt af kreditbureauer, der solgte oplysninger om os til banker og andre i den finansielle sektor, er vi i dag totalt i lommen på Google, Facebook, YouTube, og ikke mindst data-bureauer, som ingen kender navnene på.

De sælger vore data videre, simpelthen fordi de kan, og fordi der er penge i det. Vil du undvære ”gratis”, skal du aldrig tale i mobiltelefon, aldrig bruge e-mails, aldrig være til stede i det digitale rum.

Det skriver Bruce Schneier, en af verdens førende sikkerhedseksperter (siger Wired, red.), der via sin blog når ud til +250.000 mennesker, hver gang han pipper.

Hans bog ”Data and Goliath” er grummere læsning end ”American Psycho”, der ellers var grum nok.

Menneskehedens grådige valg udstilles i den bog, selv om den på ingen måde klandrer Google, Amazon, Apple, Facebook for noget som helst. Han fastslår blot, at de er de nye kaliffer, kald dem bare herremændene, og hele menneskeheden er de livegne bønder, der aldrig slipper ud af deres greb.

Fordi vi vil have ”Gratis”, og vi vil have ”convenience.”

Logik for burhøns

Vi sælger vor privatsfære for langt mindre, end informationerne er værd. Ellers ville forretningsmodellen rundt om nettet jo ikke eksistere. Det er logik for burhøns.

Eric Schmidt, Googles nuværende bestyrelsesformand og CEO da bogen blev researchet, sagde tingene klart:

– Moderne teknologi-platforme som Google, Amazon, Facebook og Apple er endnu mere magtfulde, end folk gør sig forestilling om … og det der gør dem stærke, er evnen til at vokse lynhurtigt.

De bliver ved med at vokse, og når Microsoft, Apple, Adobe og de andre mastodonter siger, at der er sikkerhed i at gemme alle informationer i clouden, har de ret. Men de fortæller jo ikke, at clouden altså ikke befinder sig i den blå luft.

Clouden eksisterer i databaser, ejet af … Microsoft, Google, Adobe, Apple, Amazon osv.

Og de bliver brugt, når den automatiserede kommunikation rulles ud til ”the Segment of One”.

Feudale herremænd

De store teknologifirmaer bruger vore data til at tjene penge og ved at forsøge at monopolisere anvendelsen, sikrer de deres fremtidige indtjening. De er ”valgt” af os som de nye feudale herremænd, simpelthen fordi vi er så dovne, elsker gratis og gerne vil have andre til at håndtere vore devices. Det er det letteste. Vi vil hellere være livegne slaver, så længe vi afleverer magten for at opnå gratis og convenience.

I USA kører der biler rundt med en radar på taget. De læser nummerplader og de forsøger sig med facial recognition teknologien. Til glæde for de forsikringsselskaber, der gerne vil have de stjålne biler tilbage, der stadig kører rundt, og de vil gerne forbinde personer, ansigter, med tyveknægtene.

De samme informationer kan naturligvis sælges til skilsmisse-advokater og detektiver, der er i gang med deres undersøgelser. Der er penge i at overvåge, en sidegevinst ved selve overvågningen forstået som ny teknologi.

På det helt store plan rullede NSA, den amerikanske sikkerhedstjeneste, ind med et budget på 53 mia. dollar i 2013, at fange Osama Bin Laden ved overvågning. De ”låste” simpelthen Afghanistan inde i en kommunikationsboble, så ikke et ord undgik NSA’s opmærksomhed. Ikke et ord, video, e-mail, mobilsamtale osv. osv.

En ganske betydelig, og i situationen efter 9/11 en forståelig, indsats. Den teknologi kan bruges over for alt og alle, hvis behovet opstår.

Nu er langt, langt det meste af overvågningen fornuftig og hensigtsmæssig, men det rører ikke ved det principielle: At alle er overvågede, og at man med den rette teknologi, der trawler vore forbindelser op i andet og tredje led – ens venner og deres venner – ved mere om os, end vi selv gør.

Det er ikke en vittighed, skabt af en konspirationsteoretiker, det er realiteterne i dag. Når vi vil have gratis og convenience, betaler vi for ydelserne med data.

Læs Bruce Schneiers ”Data and Goliath”, 425 sider om denne verdens data-tilstand skrevet af et ekstremt indsigtsfuld forfatter. 19 dollar som hardcover og 11,50 dollar som paperback på Amazon.