Brug video i jobsøgningen - Materialesamling

Her finder du alt materialet til videokurset.

I dette kursus får du:
  • Inspiration til din forberedelse – dit pitch

  • Inspiration til dine virkemidler

  • Viden om hvordan du optager din video 

  • Introduktion til hvordan du kan distribuere din video

Forventet tidsforbrug:

Arbejdet med videoer og manuskript tager ca. 1-2 timer. 

Start med at se alle videoerne. Der er mange videoer, men de er ikke ret lange. Begynd så at lave dit pitch/manuskript og tænk over hvordan du gerne vil optage din video, hvilket indtryk modtageren skal have af dig. 

 

Hvis du også deltager i en workshop:

Tilmelding til en workshop foregår via linket til højre.

På workshoppen vil der være fokus på forberedelse og produktion af en 1-minuts video efter dit eget valg. Det kan være til en konkret stilling eller en uopfordret henvendelse til en virksomhed. Du og de andre deltagere hjælper hinanden med jeres videoer og I giver feedback og øver jer i at vurdere forskellige virkemidler. Derfor er det vigtigt, at du har set videoerne og gjort dig overvejelser om, hvilken type video du vil arbejde med og hvilke virkemidler du vil anvende. Forberedelsesdokumentet guider dig til at forberede et manuskript, så du har noget at arbejde med på workshoppen.

Efter workshoppen har du praktisk erfaring og er klar til at optage en god video derhjemme. Du har alle forudsætninger for at kunne lave gode jobsøgningsvideoer og tilpasse dine budskaber, så tit du vil. 

Huskeliste til workshoppen:

  1. Manus/noter til dit pitch
  2. Telefon eller kamera til at optage videoen på
  3. Computer med et redigeringsprogram. (Du kan fx vælge iMovie (Mac) eller Microsoft Photos/Billeder (PC), som begge fås gratis).
  4. Headset til at optage lyd (et almindeligt mobiltelefon-headset (fx Earpods) plejer at virke fint).
  5. Et kabel til at overføre din video fra kamera til computer. Sørg for at det virker.

Praktisk information:

På workshoppen vil være kaffe, te og vand.

Materialet:

Forberedelse, hvis du vil deltage i en workshop