CA-Connect: CA's CV-bank på LinkedIn

Lad jobbet finde dig med CA-Connect. Mange virksomheder kontakter CA for at finde kandidater til ledige stillinger - og vi finder de rigtige match via LinkedIn-gruppen CA-Connect.

  • CA-Connect er en LinkedIn-gruppe, hvor du bliver en del af et netværk, der deler viden og inspiration om  karrieremuligheder.
     
  • Men CA-Connect er også en CV-bank og en jobplatform, hvor vi kan kontakte dig direkte på LinkedIn med relevante stillingsopslag, der matcher din LinkedIn-profil. På den måde kommer du forrest i køen til en række stillinger, der som oftest slet ikke slås op andre steder. CA formidler årligt mere end 250 job.

Nemt og hurtigt at blive en del af CA-Connect

Vi bruger CA's LinkedIn-gruppe som en CV-bank til at matche medlemmer og virksomheder, fordi næsten alle CA's medlemmer i forvejen har en profil på LinkedIn. Det betyder, at du ikke behøver oprette dig i en CV-bank, men med få klik kan være aktiv på CA-Connect. 

Sådan bruger du CA-Connect som CV-bank 

  1. Meld dig ind i LinkedIn-gruppen CA-Connect. *
  2. Gå ind på din LinkedIn-profil under fanen 'Jobs.  
  3. Klik på 'Karriereønsker'
  4. Klik på "on" ud for feltet ”Vis rekrutteringskonsulenter, at du er interesseret”.  

Hvis du er medlem af gruppen uden at slå denne funktion til, vil du kunne se alle opslag om job mm., men vi vil ikke sende dig målrettede henvendelser om relevante job. 

Vær opmærksom på, at ved at markere på din Linkedin-profil, at du er åben for karriereønsker, giver du også andre rekrutteringskonsulenter mulighed for at kontakte dig om job-muligheder. 

*OBS: Måske er du allerede medlem af CA-Connect. Den hed nemlig tidligere 'CA Karrierepartner og a-kasse'

CA-Connect indgår i din jobsøgningsstrategi

Dit medlemskab af CA-Connect er en vigtig forudsætning for, at vi kan formidle kontakten mellem virksomhederne og dig som jobsøgende. Alle ledige CA-medlemmer skal tilmelde sig CA-Connect som en del af deres jobsøgningsstrategi.