CA og Cecilia i dialog om ledige akademikere

17. januar 2020

Bølgerne gik højt i november, da beskæftigelsesborgmesteren i KBH gik i clinch med ’de dovne ledige akademikere’.

Men i går var det tid til dialog, hvor Cecilia Lonning-Skovgaard havde inviteret en række af de væsentligste aktører i debatten - fagforeninger, arbejdsgivere og a-kasser - til møde på Københavns Rådhus for at få konkrete bud på, hvordan vi får løst udfordringerne med de 6000 ledige akademikere i København.

Den høje dimittendledighed skyldes ikke sløve ledige

De fire akademiske a-kasser sad skulder ved skulder med DJØF og Dansk Magisterforening og havde samme dagsorden: Lad os komme væk fra myten om dovne dimittender og i stedet se på de reelle udfordringer med den høje dimittendledighed i København. 

CA’s direktør Christian Friis understregede, at det ikke er de ledige akademikere, der selv er skyld i den høje dimittendledighed. Den er nemlig langt henad vejen strukturelt betinget: 

  • Universiteterne har fordoblet kandidatproduktionen over de sidste ti år – så udbuddet af kandidater er meget stort.
     
  • De nyuddannede bliver færdige på de samme 2-3 tidspunkter på året, så arbejdsmarkedet har svært ved at opsuge så mange kandidater på én gang.
     
  • København har mange udenlandske studerende, som ikke lærer dansk under uddannelsen, og som kommer ud på et arbejdsmarked, hvor dansk ofte er en forudsætning for at få et arbejde.

Fem tiltag

Christian Friis havde også nogle bud på tiltag, der kan bidrage til at mindske dimittendledigheden:  

  1. Få uddannelsesstederne til at stoppe med at sende færdige kandidater ud af døren på samme tidspunkt. Med en kandidatproduktion som er jævnt fordelt over hele året, ville arbejdsmarkedet meget bedre kunne opsuge de mange nyuddannede.
     
  2. Stil krav til uddannelsesstederne om, at de udenlandske studerende lærer dansk under uddannelsen.
     
  3. Kommunerne skal blive bedre til at samarbejde på tværs af kommunegrænser om ledige jobs – det kan ikke nytte, at man kun fokuserer på sin egen kommune.
     
  4. Mange nyuddannede har ikke et helt realistisk billede af arbejdsmarkedet og af deres kompetencer og mange skal have hjælp til at ”oversætte” deres kompetencer til de jobs, der er i virksomhederne. Det kan a-kasserne hjælpe med både under og efter uddannelsen. Det gør vi fx allerede i CA.
     
  5. De nyuddannede skal holde op med at fokusere så ensidigt på opslåede jobs: 2/3 af alle nye jobs slås aldrig op – derfor skal vi også lære ledige akademikere uopfordret jobsøgning og jobsøgning via netværk.

Det kræver altså både en indsats fra uddannelsessteder, kommunen, a-kasserne - og de ledige selv. 

A-kasserne er ikke for flinke

Cecilia Lonning-Skovgaard mener fortsat, at de ledige akademikere søger for lidt, og at a-kasserne er for flinke ved dem, blandt andet fordi a-kasserne giver færre sanktioner til ledige end kommunerne gør.

Men den holdning køber Christian Friis ikke.

”Det er forskellige typer ledige, så det giver ingen mening at sammenligne. Det har ingen betydning, om man giver mange eller få sanktioner, så længe man giver de rigtige sanktioner – og det gør a-kasserne. Staten fører tilsyn med vores administration, og der er ikke noget at komme efter. Vi træffer vores afgørelser korrekt efter de rådighedsregler som staten har fastsat på området”, siger Christian Friis.

Samarbejde om lavere dimittendledighed

Selvom der fortsat ikke er fuld enighed efter mødet med borgmesteren, ser CA’s direktør frem til det videre samarbejde mellem kommunen og a-kasserne – og også gerne med uddannelsesstederne.

”Vi har et godt samarbejde i det daglige mellem medarbejderne i Københavns Kommune og CA. Hvis vi også kan samarbejde på det overordnede plan om at løse nogle af de strukturelle udfordringer for de ledige akademikere, er vi godt på vej til lavere dimittendledighed.


Læs også Borgmesters usaglige synspunkter afsporer debatten om ledige dimittender fra 18. november 2019.