De bløde værdier er afgørende

Af Birthe Willumsgaard Pedersen - Journalist FSR - danske revisorer

Mere end en tredjedel af alle virksomheder skal inden for de næste ti år have nye ejere. Ejerskifteprocessen er lang og skal planlægges. Revisor har en fornem opgave i at få sine kunder til at tænke i ejerskifte, og hvad der skal ske bagefter. I

Når en virksomhedsejer hører ordet ejerskifte, er det ofte ord som salg, regnskab og profit, der først dukker op i tankestrømmen. Overvejelser om , hvad der skal ske efter et givent ejerskifte, og hvordan man på bedste vis sælger virksomheden, som i mange år har været ens hjertebarn, er ifølge statsautoriseret revisor Jannik Hansen et ømt punkt for mange virksomhedsejere. 

De bløde værder er afgørende i forbindelse med et ejerskifte, da det handler om virksomhedsejeren selv, og for nogle kan det være svært at se frygten i øjnene: 

"Virksomhedsejere er meget identificeret med den virksomhed, som de har stiftet ióg driver. Nogle oplever, at de har skabt deres person gennem virksomheden, så frygten for ikke at være en aktiv del af virksomheden længere skræmmer mange. For hvad så når de har solgt den, hvem er de så?", fortæller Jannik Hansen, som blandt andet rådgiver virksomhedsejere i ejerskifte. 

En af de vigtigste ting ved at være ejer af en virksomhe er at være afklaret med, at den skal ejerskiftes på et tidspunkt. Derved er de personlige overvejelser, som hører med til et ejerskifte alfa og omega for, om et ejerskifte er en succes. 

"Desværre oplever jeg forbavsende mange, der har de samme  kendetegn: at virksomhedsejerene bliver indhentet af alderen. De føler sig friske, er innovative og har pondus, men de glemmer, at alderen tikker deropad. De mangler simpelthen noget realitetssans for egen formåen i virksomheden", fortæller Jannik Hansen. 

For eksempel var Jannik Hansen i løbet af en årrække rådgiver for en virksomhedsejer. Det var en virksomhed, der arbejdede med højteknologi. Ejeren blev tilbudt to millioner euro for virksomheden, men han takkede ned. Både revisoren, bestyrelsen og Jannik Hansen havde rådet ham til at sælge, men han stod fast. 

"Når je ser tilbage, så tror jeg, at det skræmte ham, at virksomheden var hele hans hverdag, og det han stod op til hver morgen. Han elskede produkterne så højt, at at han ikke kunne give slip. Ejeren blev bare ældre og ældre, og til sidst var han 70 år. Virksomheden endte desværre med at gå i rekonstruktion, så han fik ikke en krone ud af det. Det er et trist eksempel, men desværre bare et eksempel ud af mange, som ender sådan", fortæller han. 

Hvad er din virksomhed værd?

En sund ting for virksomhedsejere er altid at have virksomheden klar til salg, og her kan revisoren spille en vigtig rolle. Revisoren kan hjælpe ejeren i gang med at overveje ting, såsom hvornår det er tid til at sælge, hvordan virksomheden bliver salgsmoden, og hvad der skal ske ved et slag. Men det er lettere sagt end gjort. 

"Revisoren kan starte med at stille spørgsmålet: 'Hvad er din virksomhed værd?" Det er ofte en ting som virksomhedejeren er interesseret i. Revisoren må gerne gå lidt hårdt til kunden og stille det følgende spørgsmål: 'Kan virksomheden i det hele taget sælges?' Det er et lidt provokerende spørgsmål, som samtidg kan være med til at åbne øjnene for, at det ikke altid er lige til at sælge en virksomhed. jeg ser ofte, at mange virksomhedsejere tror, at de har opbygget en stor pension i virksomheden, som skal udløses den dag de stopper, men virkeligheden er ofte en anden", fortæller Jannik Hansen. 

En ejerskifteproces tager cirka to til tre år, inden virksomheden er klar til salg. Jo længere tid der investeres i salgsmodningsprocessen, jo bedre, lyder rådet fra Jannnik Hansen. 

"Dialogen mellem revisor og virksomhedsejer er meget vigtig i forhold til at få ejeren til at forstå, at det er en god ide at arbejde på at gøre viksomheden salgsklar. Per definition vil virksomheden også blive bedre og mere fintunet i forbindelse med en salgsmodningsproces. Jeg ser ofte, at virksomhedsejeren bliver endnu gladerefor sin virksomhede gennem salgsprocessen og modningsfasen, at han/hun vælger at beholde den i lidt flere år, indne den sælges", fortæller Jannik Hansen. 

Gode råd til revisor

      Tre gode råd til revisor ville være at

      1. indgå i en løbende dialog med virksomhedsejeren.
      2. tage fat i dialogen så tidligt som muligt,
      3. indkalde kunden til et møde, hvor ejerskifte er det eneste punkt på dagsordenen. 

      "At revisoren tager initiativ til at tale om andet end det sædvanlige, bliver som regel taget godt imod. Det giver en ekstra service fra revisorens side, som kommer med noget mere, end kunden forventer. Ejerskifte er nemlig ikke altid noget som kunden forventer, at revisor vil tage fat på . Når samtalen er åbnet, der der potentiale for et godt forløb både for revisor og ejer", fortæller han. 

      El del virksomhedsejere føler sig ldit alene, fordi de sidder med mange beslutninger selv. Jannik Hansen foreslår derfor, at revisoren kan hjælpe med at sætte snakken i gang blandt ejerledere. 

      "Den enkelte revisor kan for eksempel invitere fire til seks af sine kunder ind til et møde, hvor der vil være en åben snak om ejerskifte og de personlige overvejelseer, man bør gøre sig. Revisoren behøver ikke byde særlig meget ind, men blot styre mødet. Det giver virksomhedsejeren anledning til at tale med andre, som står i samme situation, men samtidig giver det revisoren mulighed for at komme tættere på sine kunder og få en større forståelse for dem", fortæller Jannik Hansen. 

      Inddrag medarbejdere og familie i procesen

      Det er ejerens ansvar og opgave at tage medarbejderne med i processen ved et ejerskifte. Dog er det et følsomst emne, fordi virksomhedsejeren ikke vil skbe utryghed i medarbejderflokken.

      "Hvis ejeren er en god leder og har en god kontakt til sine medarbejdere, så er det naturligt at have en åben dialog om, hvad der skal ske med virksomheden. Medarbejerne kan også se, at ejeren bliver ældre, og hvis de ikke får noget at vide, så gætter de - ofte gætter de tignen værre, end de reelt er, så dialog er vigtigt", fortæller han. 

      Medarbejderne er ikke de eneste, som bør inddrages. Virksomhedsejerens familie er også vigtig at få med i processen, idet det bliver en anden hverdag, de kan se frem til efter ejerskiftet. 

      "Jeg oplever generelt, at familierne er for lidt med inde over. Det er noget, som man bør drøfte i familierne, fordid et fylder meget. Når man alligevel taler om virksomheden, så skal man også huske at tale om de svære emner som for eksempel et salg. Revisoren kunne derfor med fordel invitere ægtefælelrne med til møderne om ejerskifte", fortæller Jannik Hansen. 

      Hvis man skal måle på, hvornår revisorerne har succes med en ejerskifteproces, så er det, når virksohedsejeren går hjem og taler med familien over spisebordet, om hvad der skal ske med  virksomheden fremadrettet. Når dialogen er skabt, sætter det nogle tanker i gang, som er positive  for ejerskifteprocessen. 

      Denne artikel bringes i samarbejde med FSR - Danske revisorer, som er en af CA's samarbejdspartnere. Artiklen er en del af et tema om ejerskifte i FSR's magasin Signatur, som du kan læse her.