Din økonomi – Er du husmorfornuftig eller selvglad amatør?

Selvom man har en erhvervsøkonomisk uddannelse, og generelt ved mere om økonomi end de fleste, kan det godt knibe med at handle rationelt på det privatøkonomiske område.

Af Michael Møller, professor ved CBS
    
Min kollega Niels Chr. Nielsen og jeg har forsøgsvis opdelt danskerne i 4 hovedgrupper set ud fra deres privatøkonomiske forståelse og handlemåde:

  • Personer med husmorfornuft
  • De økonomisk uinteresserede
  • De misundelige
  • De selvglade amatører

Lad os se på personerne i hver af disse grupper:

DEN FORNUFTIGE HUSMOR-TYPE

Han/hun læser ikke Børsen og investerer ikke i aktier. Men denne person har orden i sin økonomi, betaler sine regninger til tiden, lægger et privatbudget, der holder, og har en økonomisk reserve til uventede begivenheder.

De er ganske langt mht. at handle optimalt på det økonomiske område. De kan dog godt kludre på specielt pensionsområdet, hvor sund fornuft ikke er nok, og på forsikringsområdet, hvor de let overforsikrer sig, og på investeringsområdet, hvor de er for bange for aktier.

DEN ØKONOMISK UINTERESSEREDE

Vedkommende beskriver sig selv som uinteresseret i økonomi og som lidt af et rodehoved. Andre vil nok bruge lidt mere negativt ladede ord.  De økonomisk uinteresserede har ikke den selvopholdelsesdrift, som gør, at et gennemsnitligt begavet egern kan finde ud af at lægge forråd til side til vinterens komme. De må som regel betale overtræksrenter og indimellem også gebyrer på grund af for sen betaling af regninger af forskellig art.

DEN LET MISUNDELIGE

Det er måske ikke sådan, vedkommende opfatter sig selv, men sådan er det nu. Det er oftest folk med en ganske høj indkomst, friværdi i huset, og måske nogle penge i banken, ofte i form af ratepension og aldersopsparing (tidligere kapitalpension). Personen har en følelse af, at der er noget, der går hans næse forbi. Hvordan kan andre mennesker med nogenlunde samme indtægt tillade sig et så højt et forbrug, som de tilsyneladende gør.

Forbløffende mange med samme indkomst i omgangskredsen forekommer personen at have væsentligt større forbrug, end han/hun selv har. Naboer og bekendte fortæller om store gevinster på aktiemarkedet og store fradrag på ejendomspro¬jekter. Den let misundelige føler, at han på en eller anden måde er en dumrian ved at lade sine penge ligge passive hen i stedet for at sætte dem i “arbejde”.

DEN SELVGLADE AMATØR

Han har penge, viden om og interesse for privatøkonomi, læser Børsens og Berlingskes erhvervssider med iver. Han drømmer ikke om at købe investeringsbeviser. Det er for de naive. Han skal nok selv investere dine penge. Han føler han er ganske smart, og handler en del.

Folk med en erhvervsøkonomisk baggrund kan man finde i alle grupper, men de er nok overrepræsenteret i de to sidste grupper. Men det er langt fra de to grupper, der dummer sig mindst. Specielt den sidste gruppe af selvtillidsfulde personer er en oplagt risikogruppe.

Sandheden er, at de ikke har nogen som helst evner til at investere. Deres tro på, at de er ganske gode, skyldes enten held eller almindelig selvovervurdering, jf. at de langt de fleste mænd mener, de som bilister ligger klart over gennemsnittet af mandlige bilister – for slet ikke at tale om kvindelige bilister.

Hvor dummer folk sig på det økonomiske område?

Relativt få dummer sig ved at overse gode skattefiduser. Sagen er, at der ikke er så mange.

Mange dummer sig ved ivrigt at søge efter skattefiduser, herunder at have lån samtidig med at de indbetaler på rate-og alderspension. Et langt stykke af vejen er det bedste nemlig at forenkle sin økonomi og betale gæld tilbage, før man begynder at indbetale på pension. Der er ikke meget skattefidus tilbage på pensionsområdet. På det område slår den forsigtige husmodertype sandsynligvis mange med økonomisk baggrund, som har et rygmarvsinstinkt der siger, at pensionsopsparing er kraftigt subsidieret.

Mange – og specielt folk med økonomisk viden – dummer sig ved som følge af overdreven selvtillid at købe og sælge aktier ud fra egne analyser. Det er udtryk for en grotesk selvovervurdering, når folk køber ud fra bestemte signaler, f.eks. et kursfald på 10%: ”Aktiemarkedet overreagerer”. Priser på aktier er i høj grad domineret af professionelle storinvestorer, og der er ikke meget grund til at tro, at de er så naive. Moralen af det engelske ordsprog ”The early bird gets the worm” er som bekendt, at før man foretager sig noget, skal man være helt sikker på, om man er orm eller fugl. På de finansielle markeder er privatpersoner orme og ikke fugle, set i forhold til de store investorer. Derfor er en passiv ”køb og behold”-politik, hvor man spreder sine investeringer og beholder sine aktier i 20-30 år nok udtryk for den klogeste investeringsstrategi.

Mange dummer sig ved ikke at kende sig selv. De er hele livet omkring én månedsløn bagefter, og de har hele livet en tro på, at det er en rent forbipasserende ting, som vil blive normaliseret om få måneder. Så gennem hele livet betaler de tårnhøje renter på overtræk, gebyrer som følge af for sen betaling, høje renter på kontokort, afbetalingskøb osv. i en klippefast tro på, at de om få måneder ikke længere vil være bagefter. Men også som 55-årige, hvor de har fået omkring 360 månedslønninger, er de stadig en månedsløn bagefter.

Et ganske særligt område, hvor selv dygtige mennesker, fejler, er opsparing til pensionistlivet. Her kan fejles på mange måder:

  • Nogle sparer op det forkerte sted (skal man betale gæld tilbage, spare op i fri midler, i ratepension, i alderspension eller i livsvarig pension?)
  • Andre sparer op i de forkerte aktiver (skal man spare op i aktier eller obligationer?)
  • Endelig er der mange, der fejler ved enten at spare for lidt eller for meget op. Forbløffende mange mennesker lader deres pensionsopsparing styre af, hvad deres arbejdsgivers politik er eller hvad arbejdsmarkedets parter har aftalt. Men akademikere vil ofte komme til at leve 20 år som pensionist. Her er det ikke nok at følge mavefornemmelserne. Dette udmærkede organ har mange gode egenskaber, men analytisk evne er ikke én af dem.

Har du truffet den forkerte pensionsbeslutning?

Et banalt, men vigtigt eksempel på forkert pensionsbeslutning er, at mange mennesker ud fra en misforstået risikobetragtning foretrækker ratepension fremfor en livsvarig pension. Deres argument for at vælge ratepensionen er følgende:

"Hvis jeg vælger en livsvarig pension og dør dagen før jeg går på pension, er hele min indbetaling spildt. Pengene går i andres lommer”.

Det er formelt set rigtigt, men irrelevant. Ved at vælge en livsvarig pension har man sikret sig, at man har en månedlig indkomst, så længe man lever. Selv om man bliver 100 år, får man hver måned penge. Man kan bruge sin månedlige indkomst uden større overvejelser.

For personen med ratepensionen er spørgsmålet meget mere kompliceret. Han skal hele tiden overveje, hvor længe han forventer at leve.  Bestemmer han sig til at leve sundere og tabe 5 kg. stiger sandsynligheden for et langt liv, og han bør derfor sætte sit månedlige forbrug ned. Ved at vælge en livsvarig pension indgår man et væddemål med de øvrige medlemmer af pensionskassen, hvor man vædder på, at man lever længe. Hvis man vinder væddemålet og lever længe, får man glæde af sin gevinst. Hvis man dør tidligt, har man tabt væddemålet, men hvad gør det? Man har ikke brug for penge, når man er død.

De kan være gode omkostningsmæssige argumenter for at vælge ratepension, og der kan være gode argumenter for at sikre sine efterladte en vis sum. Men det ændrer ikke ved, at ud fra en risikomæssig tankegang er det hensigtsmæssigt med en livsvarig pension, så man véd, at man ikke får økonomiske problemer, hvis man bliver meget gammel.

Så man skal være forsigtig med at tro, at fordi man har en lang uddannelse og erhvervserfaring, er man også en god privatøkonom. Man får ikke dyb viden om privatøkonomi ved at læse Børsen og Penge og Privatøkonomi, og stor viden om erhvervsøkonomi giver ikke nødvendigvis stor indsigt i privatøkonomi.
Man skal også være forsigtig med at tro, at ”andre tænker for én”, dvs. at den pensionsordning, man har fået i forbindelse med sit job, dækker det behov, man har. Man er nødt til selv at tænke – og at læse.

 

Michael Møller og Niels Christian Nielsen er begge professorer på Institut for Finansiering, Copenhagen Business School. De udkom i august med en ny og omarbejdet udgave af bogen ”Din Økonomi – en bog om tid og penge”, som første gang udkom i 2005. Akademisk Forlag.

Udbyttet af bogen skulle gerne først og fremmest være, at du bruger mindre tid på din økonomi, at du sparer/tjener en del penge og endelig, at du løber de rigtige risici. Du skulle også gerne få et analyseapparat, der gør, at du med større indsigt kan afvise en stor del af alle de produkter og al den rådgivning, som du får tilbudt fra den finansielle sektor (som omfatter både pensionssektoren, forsikringssektoren, banksektoren og realkreditsektoren).

Et gammel kinesisk ordsprog siger som bekendt: “Giver du en mand en fisk, har du givet ham mad for én dag. Lærer du ham at fiske, har du sikret ham mad resten af livet.” Denne bogs formål er at lære dig at klare dig uden at lytte til rådgivere.

Du kan købe bogen i webbutikken hos Akademisk forlag og spare 10%. Som CA-medlem kan du desuden få fri fragt af bogen (værdi 44 kr.), hvis du bruger koden ca, når du køber bogen på Akademisk Forlag.

Michael Møller er professor på Institut for Finansiering, Copenhagen Business School.

Han er medforfatter af bogen ”Din Økonomi – en bog om tid og penge”, der netop er udkommet i en revideret udgave.