Efterlønsordningen

Efterlønsordningen giver dig mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet 3-5 år før folkepensionsalderen

Efterlønsordningen er en frivillig ordning, som du kan tilmelde dig, mens du er aktiv lønmodtager. Når du indbetaler til efterlønsordningen, har du mulighed for at gå på efterløn og trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet 3-5 år før folkepensionsalderen. I efterlønsperioden kan du få efterløn på op til 220.836,- kr./år (2017), afhængig af overgangstidspunktet, pensioner og indtægt fra arbejde. 

Når du er tilmeldt efterlønsordningen, skal du betale efterlønsbidrag på 220.836,- kr./år (2017) hvert kvartal. 

Du kan når som helst melde dig ud af ordningen, og pengene kan overføres til en anden pensionsopsparing og i nogle tilfælde tilbagebetales kontant - efter fradrag for skat. Det kan du, hvis du har betalt efterlønsbidrag i mindre end et år, eller hvis du har nået efterlønsalderen. Ved dødsfald bliver det indbetalte beløb udbetalt til boet.  

Hvornår kan du gå på efterløn?

Hvornår du kan gå på efterløn afhænger af din alder. Læs mere her: Regler om overgang til efterløn

Bemærk

  • Du kan tidligst gå på efterløn, fra den dag vi modtager din ansøgning om efterløn. 
  • Du skal desuden være dagpengeberettiget, når du går på efterløn.
  • Hvis du har opbrugt din ret til dagpenge, inden du når efterlønsalderen, skal vi modtaget din ansøgning inden, du når efterlønsalderen.
  • Er du ledig og opbruger din ret til dagpenge efter du har nået efterlønsalderen, skal vi modtage din ansøgning inden, din dagpengeret udløber.

Modtager vi den senere, vil du ikke være berettiget til efterløn.

Læs mere om reglerne om overgang til efterløn 

Fleksibel efterløn

Efterlønsordningen er fleksibel, så hvis du ønsker at trække dig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet, er der mulighed for det. Det betyder, at du kan arbejde som lønmodtager, mod at dine arbejdstimer bliver fradraget i efterlønnen. Du kan arbejde op til 145,53 timer om måneden, hvis du vil have udbetalt supplerende efterløn. Du kan optjene ret til en skattefri præmie, hvis du arbejder i efterlønsperioden.  

Læs mere om reglerne, når du er på efterløn


Er du i tvivl om du vil være med i efterlønsordningen?

Efterlønsordningen er som en lodseddel med mulighed for 3 gevinster - og pengene retur, hvis du ikke får gevinst. 

Efterlønsordningen er en gratis lodseddel


 

FAQ om efterløn

Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål..