En tur ud i fremtiden

Er du ikke helt afklaret med dine ønsker, så drøm dig en tur ud i fremtiden. Jo før du kan blive afklaret på dine ønsker til din karriere efter studielivet, jo nemmere vil det være for dig senere at få dine ønsker opfyldt. Det er blandt andet en fordel, hvis du under studiet kan tilegne dig konkret praktisk erfaring, som du ved, at du efterfølgende kan bruge i bestræbelserne på at få ønskejobbet.

Hvad drømmer du om?

Hvis du er uafklaret med dine ønsker til din fremtidige karriere, så kan det være en idé at tænke lang tid frem. Hvad drømmer du om, at du laver om 10 år? Hvad siger dine venner, familie, kollegaer om dig? Hvordan er du kommet derhen? Med andre ord, begynd at regne baglæns. Hvis du kunne tænke dig en given situation om 10 år, hvad har du så gjort om 8 år, 6 år, 4 år, 2 år og nu for at nå derhen? Det kan ofte være en hjælp at bruge en ven eller en coach til at guide dig igennem disse tanker.

Husk, at når du tænker karriere, bør du også tænke dit liv som helhed igennem. Hvad er dine ønsker til ’work-life-balance’, hvilke værdier skal præge dit arbejdsliv etc.

Sådan gør du:

1. Tag et blankt stykke papir
2. Sæt dig et stille sted – gerne sammen med en anden person, der kan stille dig spørgsmål
3. Tænk dig frem til om 10 år, skriv ned:
Hvilket job vil du gerne have?
  • Funktion?

  • Opgaver?

  • Ansvar?

  • Branche?

  • Produkter?

Hvad omgiver dit arbejdsliv?
  • Fritidsinteresser?

  • Familie?

  • Økonomisk behov?

  • Ugentlig arbejdtid?

4. Vend papiret, hvis du skal nå dertil om 10 år, hvad skal du så lave i årene inden for at nå dertil:
  • Uddannelse

  • Erhvervserfaring

  • Stillingstyper

  • Efteruddannelse

5. Hvor starter du? Hvad skal der til for at nå dertil?

Læs flere artikler og inspiration om Kompetenceafklaring >