Et klap på skulderen og et skub i den rigtige retning

”Jeg blev medlem af CA for 35 år siden, da jeg blev færdig med mine studier. Jeg havde en holdning til, at jeg skulle være med i en a-kasse for at få økonomisk tryghed, hvis det gik galt og jeg ikke fik arbejde eller mistede mit arbejde, og det har jeg faktisk holdt ved siden. Den tryghed har været vigtig for mig.

Jeg valgte for 1½ år siden at opsige mit job i et større revisionsfirma, og der havde jeg brug for sparring, inden jeg sagde jobbet op, og jeg har haft brug for sparring undervejs i jobsøgningsprocessen og så har jeg naturligvis også benyttet mig af den økonomiske tryghed, det er at modtage lidt på bankkontoen. Selv uden job.

Jeg har oplevet en superpositiv og konstruktiv og venlig sparring på et niveau, der passer mig perfekt. Måske var mit behov størst inden jeg sagde mit job op, fordi jeg var meget usikker på hvordan verden ville se ud for mig, og hvordan jeg skulle agere. Og der er jeg faktisk blevet klædt på til - både mentalt og rent praktisk - hvad der skulle ske og kunne ske.

Men også i det tidsrum hvor jeg var uden job og søgte job, har jeg fået en god og konstruktiv sparring, lige fra jobsøgning til ansøgning, og LinkedIn – Jeg har fået et klap på skulderen og et skub i den rigtige retning på forskellig vis - så det har været en konstruktiv og god proces.”

Torben Nørskov Jensen, cand.merc.aud. – Senior Fonderevisor i Danske Forvaltning

 

Læs mere om CA's karriererådgivning: Nå dine mål med karriererådgivning >