Gør dine erfaringer til værdifulde kompetencer - og få dem synliggjort i CV'et

Af Lars Ulrik Jeppesen, karriererådgiver, CA 

En ting er at skrive erfaringer på dit CV, en anden ting er at få dem præsenteret på en måde, der giver mening i modtagerens verden. Det er alfa og omega, at du som jobsøger tænker i marketingbaner, når du laver dit CV. Du skal sælge et produkt, der letter modtagerens hverdag.

Find dine salgsargumenter frem

Når du skal til at skrive om dine mest overbevisende kvalifikationer og erfaringer, er det væsentligt, at du starter med at beskrive argumenterne for, at de (virksomheden) skal vælge netop dig? Således at hvis du blev spurgt om netop det spørgsmål, så vidste du lige nøjagtigt, hvad du skulle sige.

Eksempelvis hvis en virksomhed søgte en nyuddannet cand.merc.AEF til at arbejde som analytiker i deres Finansieringsafdeling, så vil nogle af dine gode salgsargumenter for at vælge dig være:

  • Tidligere erfaring med analysearbejde i Danske Markets

  • Projekterfaring omhandlende spidskompetencer hos chefanalytikere hos Sydbank Arbitrage

  • Erfaring med udarbejdelse af markedsanalyse ifm. fusioner mellem 2 midtsjællandske dagblade

  • Erfaring med at arbejde velorganiseret og med fokus på detaljen

Erfaringer garanterer imidlertid ikke, at du er kompetent til at arbejde som analytiker, derfor bør du arbejde med at få oversat dine erfaringer til brugbare og overførbare kompetencer. Det er her EFU modellen kommer ind i billedet.

Husk EFU og Modtageren

I forbindelse med min første Testcertificering (DiSC profilen), læste jeg en gang følgende citat, hvor ordlyden har fulgt mig lige siden: Du trænger bedst igennem, når du sender på modtagerens frekvens. Det er netop det, du skal. Det kan du gøre med EFU modellen, som i bund og grund er verdens bedste (og enkleste) kommunikations- og salgsmodel. Den handler om at få oversat Egenskaber [E], som du fremhæver om dig selv, til Fordele [F] som i sidste ende bliver til Udbytte [U] for virksomheden, som er deres What’s in it for US. 

Det væsentlige er ligeledes at vende argumentationen 180 grader rundt og starte med at præsentere udbyttet for virksomheden.

Når du får anvendt EFU-modellen i din kommunikation i CV'et, så vil jeg næsten love dig, at du kommer til flere jobsamtaler – du får i hvert fald drejet kommunikationen i CV'et hen mod at blive langt mere interessant og vedrørende, idet du taler til virksomheden og viser interesse for, hvad der betyder noget for virksomheden.

   

Udbytterne kan med fordel præsenteres som kompetencer i dit næste CV under de forskellige jobs, hvor du har høstet erfaringen fra.


Klik her, hvis du vil læse flere artikler med inspiration, tips og tricks om CV >


 

Få CA's gratis e-bog "Jobbet er dit" med inspiration til din jobsøgning

** Ja tak, jeg ønsker at modtage e-bogen og accepterer samtidig, at CA kontakter mig telefonisk og/eller på e-mail med henblik på en dialog om CA's medlemsfordele, hvor der kan ske yderligere indsamling af personoplysninger. CA opbevarer mine data i 4 år. CA tilmelder mig ikke automatisk til nyhedsbreve og lignende, og jeg kan til hver en tid få indsigt i samt tilbagekalde mit samtykke ved at skrive til kommunikation@ca.dk. Du kan læse mere i vores persondatapolitik eller kontakte vores dataansvarlige for spørgsmål og klager: Kianoush Yazdanyar, direktion@ca.dk.

CV-kurser

Skriv CV og ansøgning, så du kommer til jobsamtale

Få styr på opbygningen af CV og ansøgning og lær at skrive så godt, at du snart sidder til jobsamtalen og fortæller om alt det, du kan hjælpe virksomheden med.