Hvordan skriver du et godt CV?

At have et godt og gennemarbejdet CV er ofte det, der får dig til samtale. Men hvordan skriver du et godt CV?

At skrive et godt CV kræver, at du formår at sætte ord på dine personlige kompetencer og de resultater, som du har opnået. Du skal se dit CV som et dynamisk dokument, som du hele tiden skal sørge for at skræddersy og målrette til netop det konkrete job, du søger. Derfor skal du også sørge for at prioritere en grundig research, inden skrivningen går i gang og sætte dig ind i den virksomhed, som du planlægger at sende dit CV til.

I CA a-kasse hjælper vi dagligt medlemmer med at optimere deres CV. Nogle af vores gode råd, tips til det gode CV og eksempler på CV, kan du se i artiklerne herunder.
 

Det gode CV - sælg dig selv på 30 sekunder

CV’et er på mange måder det, der skal sælge varen – varen, som i dette tilfælde er dig. 30 sekunder er nemlig typisk den tid, som bruges på at scanne et CV fra ansøgningsbunken. Sølle 30 sekunder er altså det, det tager at vurdere, om du er kvalificeret til jobbet.

Derfor er det også vigtigt, at du prioriterer at udarbejde et struktureret CV, der indeholder al den information, der er relevant for din kommende arbejdsgiver. Indholdet i dit CV skal kort og præcist beskrive dine arbejdsopgaver og kompetencer på en fyldestgørende måde. En beskrivelse af arbejdsopgaver er ligeledes god dokumentation for din erfaring og dine kompetencer.

Har du behov for personlig vejledning, så se vores arrangementer og kurser inden for bl.a. CV-skrivning og jobsøgning

Skriv CV’et, der får dig til samtale

Det er dog ikke kun vigtigt at have et CV fyldt med relevant information, du bør også bruge tid på det grafiske udtryk og hele den visuelle opstilling af dit CV – det giver et godt førstehåndsindtryk. Et CV er nemlig på mange måder også med til at give virksomheden et overblik over, hvem du er som person, og hvor du har dine unikke kompetenceområder. Helt overordnet set bør dit CV derfor give en fremtidig arbejdsgiver et overskueligt indtryk af, hvilke kompetencer og kvalifikationer du besidder.

Men hvad skal dit CV indeholde, hvis det skal få dig til den afgørende jobsamtale? Vi anbefaler, at du altid sørger for at være ærlig i dit CV – det er svært at sælge en vare, du ikke helt kan nikke genkendende til. Sørg for at fremhæve den del af din faglighed og motivation, der matcher netop det, som virksomheden efterspørger i den stilling, du søger. Tænk over helhedsindtrykket – er der en rød tråd i opbygningen af dit CV og tager det sig visuelt pænt ud?

Prioriter dine arbejdsopgaver, erfaringer og de resultater, du har opnået i en kronologisk rækkefølge, så det nyeste står først. Sidst men ikke mindst, så bør dit CV ikke være længere end 2-3 sider.

CA kan hjælpe dig med at skrive et godt CV

Hvis du har brug for hjælp til jobsøgningsprocessen, herunder hjælp til CV- og ansøgningsskrivning, så sidder CA’s karriererådgivere klar til at hjælpe dig.

Læs mere om CA's andre tilbud:  Medlemstilbud, der udvikler din karriere

Læs også: Jobansøgning - tips og hjælp til at skrive den gode ansøgning


 

Få CA's gratis e-bog "Jobbet er dit" med inspiration til din jobsøgning

** Ja tak, jeg ønsker at modtage e-bogen og accepterer samtidig, at CA kontakter mig telefonisk og/eller på e-mail med henblik på en dialog om CA's medlemsfordele, hvor der kan ske yderligere indsamling af personoplysninger. CA opbevarer mine data i 4 år. CA tilmelder mig ikke automatisk til nyhedsbreve og lignende, og jeg kan til hver en tid få indsigt i samt tilbagekalde mit samtykke ved at skrive til kommunikation@ca.dk. Du kan læse mere i vores persondatapolitik eller kontakte vores dataansvarlige for spørgsmål og klager: Kianoush Yazdanyar, direktion@ca.dk.