International Debate CBS (ID CBS)

ID CBS er en studenterdrevet non-profit organisation, som, uafhængig af politiske og økonomiske interesser, ønsker at forbedre studerendes viden om internationale forhold. Det gør vi ved at afholde paneldebatter, seminarer og studieture om diverse internationale forhold.

Vi har en årlig studietur til Bruxelles med ID fra Københavns Universitet, og derudover varierer det afhængigt af medlemmernes interesse. I efteråret 2017 var vi f.eks. i Sydafrika. Alt vores arbejde foregår på engelsk, da vi har en ambition om at holde vores profil international og være åben for både danske og internationale studerende.

Hvorfor være med?

Med ID CBS kan du styrke dine politiske, akademiske og sociale kundskaber ved at planlægge events om alt fra den sikkerhedspolitiske situation i Arktisk til internationale handelsaftaler og USA’s politiske dagsorden.

ID CBS er din chance for at samarbejde med et stærkt netværk af studerende fra alskens studieretninger fra CBS, samtidig med at få meningsfulde erfaringer med projektledelse, PR og fundraising, og dermed udvikle organisatoriske færdigheder der kan være værdifulde for din fremtidige karriere. Dertil er det en organisation, som sætter diversitet og forskellighed højt, og vi erfarer at samarbejdet mellem forskellige etniske tilhørsforhold og studieretninger ofte fører til, at begge parter opnår et helt særligt udbytte. Sidst og vigtigst er ID CBS en organisation med plads til selvstændighed, initiativ og kreativitet, og de aktive medlemmer er selv med til at fastlægge dagsordenen og projekter fra start til slut. 

CA og ID CBS søger at skabe den bedste synergi for begges medlemmer, der får det bedste af begge verdener, som er værktøjer til at styrke sin professionelle og personlige profil.

Interesseret eller nysgerrig? Så følg os på Facebook.
https://www.facebook.com/InternationalDebateCBS

Har du nogen spørgsmål, skriv til os på:
cbs@internationaldebat.dk

Vi glæder os til at møde dig!