Læringsstile er kommet for at blive

Af Lars Ulrik Jeppesen, karriererådgiver, CA

Som studerende bliver DU på studiet og senere på arbejdsmarkedet konstant bombarderet med vinkler på læring og indlæring - DU skal lære mere, DU skal lære at indlære hurtigere, DU skal være mere effektiv til at omsætte viden til handlinger - og ikke mindst: DU skal 'Work smarter – Not harder'.

Mange steder fra tyder det på, at læringsstile har langt mere vidtrækkende effekt end til at rykke elever 'opad kompetence-stigen' i folkeskolen (jf. programmet PLAN B). Det vides jo ikke med sikkerhed, om emnet læringsstile blot er endnu et 'Buzzword', jeg har dog holdningen 'If it works – it works!!' - og så er det lidt lige meget, om jeg tror på den teoretiske vinkel og tradition eller ej.

Lidt om indholdet i læringsstile 

Der er flere, der ud fra læringsmodeller har beskæftiget sig med læringsstile, og en af de mest kendte er psykologen D. Kolb, som i sin læringscirkel beskæftiger sig med 4 indlæringstyper:

  1. Konkret oplevelse;

  2. Reflekterende observation,

  3. Abstrakt forståelse &

  4. Systematiseret afprøvning

Kolb mener, vi alle rummer og dermed benytter os af alle 4 stile i en læringsproces, det er dog typisk en af de overstående, som vi har den største præference for at anvende.

De 4 læringsfaser skaber ligeledes de 4 læringsstile:

  1. Aktivisten (studerende der kan lide at se på tingene fra mange forskellige sider, og som hellere vil observere end handle)

  2. Reflektoren (studerende der foretrækker at løse problemer og finde praktiske løsninger og anvendelse for det, de lærer)

  3. Teoretikeren (studerende som er kortfattet og logisk, som foretrækker abstrakte ideer og begreber frem for menneskelige spørgsmål)

  4. Pragmatikeren (studerende der har tendens til at stole mere på intuition, og som holder af at anvende det, de lærer i situationer fra det virkelige liv).

De 4 stile adskiller sig ved den måde, de optager viden og læring på og dermed, hvad deres tilgang til indlæringsprocessen er, som det fremgår af skemaet nedenfor:

Og hvad kan stilene give af udbytte til din læring og indlæring?

Om det er ift. dit studium (lektielæsning, eksamensforberedelse, projektskrivning), eller om det er i dit studiejob, i dit Internship, i en undervisningssituation, i samarbejde eller kommunikation med andre, at du skal optimere brugen af din primære læringsstil, har nok ikke den store betydning. Du vil under alle omstændigheder med fordel gøre dig tanker om dine læringsstile og om den måde, du indlærer på.

For den studerende kan bevidsthed om stærkeste og svageste læringsstil give nogle seriøse skub i en rigtig retning. Forstået på den måde, at sidder DU som studerende og indlærer på den måde, der er 'rigtigst for dig', eller skal du søge nye måder, søge nye rammer for indlæring og ikke mindst, hvordan gør du det. Eksempelvis, hvis du sidder og skriver et teoriafsnit til et større projekt, og du har størst præference for at være aktivisten. Så skal du finde måder at få indarbejdet praktisk afprøvning i din indlæring.

Eksempelvis i forbindelse med samarbejde i grupper – enten på studiet eller på arbejdspladsen. Her kunne en god øvelse være at få testet jeres læringsstile i gruppen og så få en snak om, hvad denne sammensætning af stile betyder (og kan få af betydning) for jeres måde at arbejde på? Endvidere den måde I kommunikerer med hinanden på i gruppen og den måde, I giver hinanden feed-back på?

Er du jobsøgende – og står du over for at skulle til et eller flere jobinterview i den kommende tid, så vil test af dine præferencer inden for læringsstile give dig nogle gode bud på, hvad du skal fremhæve som dine styrker og udfordringer (svagheder).

På jobbet – kunne viden om dine læringsstile ligeledes give dig stort udbytte. Eksempelvis hvordan bør du gå til nye opgaver, hvad skal rammerne være, når du skal lære nye opgaver eller procedurer fx hvis du skal lære et nyt software at kende. Eller når du skal arbejde tæt sammen med en bestemt person...

Top 5, du bør gå igennem

  1. Hvilken læringstype er du? Dan dig et billede af, hvilken af de kendte læringsstile, der bedst matcher den måde, du foretrækker at indlære på.

  2. Hvor godt matcher du den præfererede læringsstil? – gennemfør din egen for/imod analyse af læringsstilen og se, hvad passer på dig og hvad passer ikke.

  3. De andre læringsstile, som du ikke har helt så stærke præferencer for – stil dig spørgsmålene om: Hvad er grunden til, at JEG placerer mig lavere på dem, hvad kan jeg bruge fra de andre stile til at BOOSTE min indlæring samt, hvad vil det få af betydning for min indlæring, hvis jeg udviklede disse sider af min indlæring.

  4. Fastholde/udvikle/afvikle fra min stærkeste læringsstil – med udgangspunkt i det du genkender ved dig selv fra din stærkeste præfererede læringsstil, hvad ønsker du så at fastholde og udvikle, og hvad vil du gerne 'af med'? Og hvad vil disse tiltag få af betydning for resultaterne af din fremtidige indlæring?

  5. Fastholde/Udvikle/afvikle fra min svageste læringsstil – Hvilke karakteristika fra din lavest liggende læringsstil ønsker du bliver en del af din indlæring, og hvordan vil du planlægge at arbejde videre med disse elementer?

Læs mere om læringsstile

Bøger:

  • "Fokus på læring – om læringsstile i dagligdagen professionelt og privat" (2007); Ole Lauridsen

  • "Læring med bundlinjeeffekt", Ledelse af læreprocesser (2006); Finn Van Hauen & Mette Denager

Web:

ASB.dk/lslab

Psykoweb.dk  

Blivklog.dk

Learningstyles.net