Mindre snak – mere værdi under dine møder

Brug aktiv stilhed til at løfte kvaliteten af dine møder, og gøre din arbejdsdag mindre kompleks. Gratis gå-hjem-møde med stilhedsguru Bastian Overgaard, der har sat silent co-creation på dagsordenen.

På dette gå hjem-møde giver Bastian Overgaard dig viden om, hvordan aktiv stilhed kan hæve den kollektive intelligens og samarbejdet i dit team.

Du lærer grundprincipperne for ’silent co-creation’ - en metode, der kan styrke fælles samskabelse og samtidig skabe rum for individuel ro og refleksion.

Få konkrete idéer til, hvordan du skaber bæredygtige og effektive møder. Er du mødedeltageren, som ofte sidder fanget i meningsløse møder, vil foredraget give dig konkrete argumenter for at fjerne fyldet.

Om Bastian Overgaard

Bastian Overgaard har udviklet det innovative mødeværktøj ’silent co-creation’, som er omtalt i medier som Forbes, Børsen Executive, DR TV-Avisen og Politiken. Han har sat stilhed på dagsordenen i flere C20-virksomheder og offentlige organisationer, hvor stilhedsværktøjet har skabt effektive møder, højere trivsel og bedre samarbejde.

Som en af tidens efterspurgte foredragsholdere er han kendt for at levere sine visionære pointer med humor, stor faglig viden og imponerende nærvær.

Tid og sted

Gå-hjem-mødet finder sted tirsdag den 25. februar 2020, kl. 17-19.30 i CA Gentofte, Smakkedalen 2, 2820 Gentofte. 

Tilmelding - gratis adgang

Der er gratis adgang for CA's medlemmer og andre interesserede. Tilmeld dig på et af de to tilmeldingslinks. 

Vi forbeholder os dog ret til at opkræve et gebyr på 250 kroner, hvis du udebliver uden afbud.

Praktisk info

Der vil blive serveret en sandwich og kaffe/the/vand til arrangementet.

Led som en leder

Er du i stand til at lede dine medarbejdere, så de arbejder med glæde? Bliv bevidst om dine muligheder og handlinger. Gratis gå-hjem-møde den 5. februar i CA Gentofte.

Digitale trends i 2020

Få indblik i tre uundgåelige digitale trends i 2020: Betydningen af Amazons indtog, interaktivt indhold og Robotic process automation (RPA). Gratis gå-hjem-møde den 6. februar i CA Gentofte. 

Projektets styregrupper

Få værktøjer til, hvordan du kan lykkes i samarbejdet med dine projekters styregrupper. Gratis gå-hjem-møde den 19. februar i CA Gentofte.