Ophold i udlandet - nyt opholdskrav i regeringens skatteaftale

12. februar 2018 - opdateret den 21. september 2018 og den 4. oktober 2018

Har du opholdt dig i over et år i udlandet - eller planlægger du det - kan du stå helt uden dagpenge som økonomisk sikkerhedsnet, hvis regeringens skatteaftale med DF bliver gennemført. Vi ser nærmere på de mulige konsekvenser.    

Af Ole Strand, CA Karrierepartner og a-kasse

Regeringens aftale med Dansk Folkeparti om lavere skat på arbejde, som blev indgået den 6 februar 2018, kan koste dagpengeretten, hvis du tager ophold uden for EU og EØS i mere end et år. 

A-kassemedlemmer skal – når/hvis aftalen bliver fuldt indfaset – have opholdt sig i riget eller et andet EU/EØS-land i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at få ret til dagpenge.

Hvornår ved vi, om der kommer et opholdskrav?

Politikerne har lavet aftalen den 6. februar. CA og mange andre a-kasser har protesteret mod aftalen, fordi den vil ramme danske a-kassemedlemmer urimelig hårdt – og i mange tilfælde med tilbagevirkende kraft. 

Vi har derfor arbejdet hårdt på, at få ændret aftalen eller påvirke lovgivningsprocessen, så opholdskravet bliver droppet, eller så reglerne bliver mere rimelige.

Opdateret 21. september: Regeringen har indtil videre ikke vist sig særlig lydhør. Der er nu fremsat lovforslag den 4. oktober, som kommer til førstebehandling i Folketinget den 23. oktober 2018. Det forventes at komme til afstemning senest inden årets udgang, da opholdskravet i givet fald skal gælde fra 1. januar 2019. 

Konsekvenser af et opholdskrav

Her kan du se, hvad et opholdskrav sandsynligvis vil betyde for CA-medlemmer, der

  • rejser til udlandet,
  • kommer hjem fra udlandet,
  • har været i udlandet for flere år siden, og har været i Danmark lige siden - de kan nemlig også blive omfattet. 

Hvornår kommer opholdskravet til at virke fra?

Hvis skatteaftalen bliver vedtaget som lov, gælder de nye regler fra den 1. januar 2019. Opholdskravet indfases dog gradvist frem til 2021, så for at få dagpenge skal du 

  • fra 1. januar 2019 have opholdt dig her i riget eller EU/EØS i mindst 5 ud af 8 år.
  • fra 1. januar 2020 have opholdt dig i riget eller EU/EØS i mindst 6 ud af 8 år.
  • fra 1. januar 2021 have opholdt dig i riget eller EU/EØS i mindst 7 ud af 8 år.

Gælder opholdskravet kun, hvis du kommer hjem fra udlandet efter den 1. januar 2019?

Nej. Det afgørende for, om du er omfattet af et opholdskrav, er ikke, hvornår du kommer hjem fra udlandet, men hvornår du bliver ledig og indplaceret i dagpengesystemet.

Hvis du

  1. bliver ledig før den 1. januar 2019, gælder der ikke noget opholdskrav for dig.
     
  2. bliver ledig efter den 1. januar 2019, gælder der et opholdskrav for dig.
     
  3. bliver ledig i 2018 og fortsat er ledig i 2019, gælder der ikke noget opholdskrav for dig. Men hvis du kommer i job og senere bliver genindplaceret i dagpengesystemet – hvilket kræver mindst 1 års arbejde – bliver du omfattet af opholdskravet til den tid.

Det betyder, at opholdskravet kan ramme CA-medlemmer med tilbagevirkende kraft, hvis de pt befinder sig i udlandet, og har bevaret medlemskab af a-kassen ud fra en forudsætning om, at kunne få dagpenge, når de kommer hjem igen

Eksempel

Anders flytter til Australien den 1. januar 2017 og arbejder for en lokal virksomhed – Anders har bevaret medlemskabet af CA, så han kan få dagpenge, hvis han kommer hjem igen. 

  1. Hvis Anders vender hjem og melder sig ledig inden den 1. januar 2019, er han slet ikke omfattet af opholdskravet, og kan få dagpenge med det samme.
     
  2. Hvis Anders først melder sig ledig den 1. januar 2019, skal han opfylde overgangsbestemmelsen om et opholdskrav på 5 år ud af de sidste 8 år. Det krav kan han opfylde, fordi han kun har været i Australien i 2 år.
     
  3. Men hvis Anders først vender hjem og melder sig ledig den 1. januar 2020, skal han opfylde overgangsbestemmelsen om et opholdskrav på 6 år ud af de sidste 8 år. Det krav kan han ikke opfylde, fordi han har været i Australien i 2017-2019 – altså 3 år inden for de sidste 8 år.

Men opholdskravet kan lige så urimeligt ramme CA-medlemmer, der har været i udlandet for flere år siden, og siden har arbejdet i Danmark eller EU/EØS: 

Eksempel

Benedikte rejser 1. januar 2014 til Bangkok for at arbejde for en lokal virksomhed. Efter 2 år rejser hun tilbage til Danmark og har siden den 1. januar 2016 arbejdet i en dansk virksomhed.   

  1. Hvis Benedikte bliver ledig efter den 1. januar 2019 skal hun opfylde et opholdskrav på 5 år ud af de sidste 8 år. Det opfylder hun, fordi hun kun har været i Bangkok i 2 år.
     
  2. Hvis Benedikte først bliver ledig i 2020, skal hun opfylde et opholdskrav på 6 år ud af de sidste 8 år. Det krav kan hun lige akkurat opfylde, fordi hun kun har været i Bangkok i præcis 2 år. Men hvis hun var rejst ud blot en dag før, eller kommet hjem en dag senere, ville hun ikke opfylde opholdskravet.
     
  3. Men hvis Benedikte først bliver ledig i 2021, skal hun opfylde et opholdskrav på 7 år ud af de sidste 8 år. Og det kan hun ikke, fordi hun tilbage i 2014 og 2015 var i Bangkok i 2 år. Hun kan derfor først få dagpenge, når der er max et års ophold i udlandet inden for de sidste 8 år. Det vil sige tidligst fra den 1. januar 2023.

Hvilke lande tæller med til opholdskravet?

Der står i skatteaftalen, at ’du skal have haft lovligt ophold her i riget eller i et andet EU/EØS-land’.

Riget består af Danmark, Færøerne og Grønland. Dertil kommer så alle EU-landene - og EØS-landene, som er Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz.

Storbritannien ligger i forhandlinger om at forlade EU. Vi ved endnu ikke noget om, hvordan skatteaftalen vil blive udmøntet som lov. Men ophold i Storbritannien i perioden indtil de udtræder af EU, vil formentlig kunne medregnes til opholdskravet.

Trækker alle ophold i udlandet fra i opholdskravet?

Nej, der er i aftalen direkte nævnt nogle former for ophold i udlandet, som kan sidestilles med ophold i Danmark, nemlig:

  • arbejde for dansk virksomhed eller myndighed
     
  • ophold i udlandet med henblik på uddannelse eller
     
  • hyre på et dansk skib.

Opdateret den 4. oktober 2018: I lovforslaget er der tilføjet flere undtagelser:

  • Ansat i dansk firmas filial eller datterselskab
  • Ophold i udlandet med henblik på uddannelse
  • Hyre på et dansk skib.
  • Repræsentant for dansk myndighed
  • Beskæftiget ’i offentlig dansk interesse’ 
  • Forsker i udlandet – hvis bopæl i DK før udlandsophold
  • Ægtefælle eller samlever til en, der opfylder en af overnstående.betingelser.
  • Barn under 18 til en, der opfylder ovenstående betingelser.

Eksempel

Christian er udstationeret for en dansk virksomhed i Canada. Efter 2 års ansættelse dér, skifter han til en lokal virksomhed samme sted, hvor han er ansat i yderligere 2 år, inden han vender hjem til Danmark. Kun de 2 år som udstationeret for den danske virksomhed kan medregnes til opholdskravet. 

Eksempel

Diana læser et år på et universitet i Denver, Colorado. Bagefter tager hun på roadtrip gennem USA i 4 måneder. Diana kan sidestille de 12 måneder på uddannelsen med ophold i Danmark, mens de 4 efterfølgende måneder ikke kan medregnes til at opfylde opholdskravet.

Hvad med ferieophold og forretningsrejser?

Opdateret 4. oktober 2018: Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at udlandsperioder, hvor medlemmer ikke efter CPR-lovens regler er forpligtet til at være registreret som fraflyttet til udlandet, vil tælle med til opfyldelse af opholdskravet. Det gælder ophold på under 6 måneder, hvor medlemmet bevarer en bolig i Danmark, eller i tilfælde hvor bopælskommunen konkret har vurderet, at der ikke er tale om en fraflytning til udlandet, og medlemmet i stedet er registreret som værende uden fast bopæl i kommunen.

Hvornår er du repræsentant for en dansk virksomhed eller 'beskæftiget i offentlig dansk interesse'?

Opdateret den 4. oktober. Dette er beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget: 

Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed

Der vil som regel være tale om personer, som er udsendt af Udenrigsministeriet eller dets institutioner. Lokalt ansatte på ambassader og konsulater er ikke omfattet af denne undtagelse. Dog kan lokalt ansatte på en dansk ambassade, anses for at være beskæftiget i offentlig dansk interesse.

Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse

Som beskæftiget i offentlig dansk interesse i udlandet medregnes eksempelvis:

  • Ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret.
  • Ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed.
  • Arbejde for en international organisation, som den danske stat er medlem af, f.eks. FN, NATO, EU, OSCE, OECD, Verdensbanken, Rumfartsagenturer.
  • Ophold i udlandet som sekunderet (udlånt) til internationale organisationer, herunder ophold som sekunderet national ekspert, til EU’s institutioner, udenrigstjeneste, agenturer og missioner, hvor vedkommende arbejder.
  • Arbejde som bilateral rådgiver (DANIDA-rådgiver), der som led i udviklingsbistanden er udsendt af Danmark og arbejder på programmer, projekter m.v. - Lønnet eller ulønnet arbejde for en humanitær hjælpeorganisation. Arbejde skal være i dansk interesse. Er der tale om en dansk humanitær hjælpeorganisation, så skal den danske stat støtte denne organisation økonomisk, for at der kan være tale om beskæftiget i offentlig dansk interesse.
  • Lønnet eller ulønnet arbejde for et af Kirkeministeriet dansk anerkendt missionsselskab, f.eks. Bibelselskabet, Indre mission, Danmission og Frelsens Hær.

Beskæftigelse som freelance journalist/korrespondent uden fast ansættelsesforhold kan hverken sidestilles med beskæftigelse i offentlig dansk interesse eller som ansat i dansk firmas filial eller datterselskab.

Beskæftigelse med at udføre ulønnet videnskabeligt arbejde uden tilknytning til internationalt anerkendte forskningsprojekter anses heller ikke som beskæftiget i offentlig dansk interesse. Øvrige ophold i udlandet for forskere, der er lønnet, enten direkte eller via legater, er dog omfattet af undtagelsen, der sidestiller arbejde som forsker med ophold i Danmark. 

Hvad skal du gøre, hvis du kan blive ramt af opholdskravet?

Bor du i et land uden for EU og EØS, kan opholdskravet forringe din mulighed for at få dagpenge, hvis du vender hjem igen til Danmark.

Derfor overvejer du måske, at melde dig ud og spare betalingen til a-kassen. Da der ikke er vedtaget en lov endnu - bør du dog vente - indtil du ved, hvordan reglerne bliver og hvem de rammer. 

Hvad mener CA?

Vi er stærkt utilfredse med aftalen: Regeringens skatteaftale straffer danskere, der arbejder uden for EU

Se lovforslaget om opholdskrav  

 

Opholdskravet er lovsjusk

Lovforslaget om opholdskravet bør droppes, fordi det ikke virker, rammer skævt, straffer med tilbagevirkende kraft og gør Danmark til et fattigere samfund. Det skriver CA's direktør Christian Friis i denne kommentar på Altinget: Opholdskravet er lovsjusk   

Indhentet af fortiden – opholdskrav rammer familier i Danmark

Selvom familien Kongstadt Michaelsen for længst er hjemme igen fra to år i Australien, bliver de ramt af regeringens nye lovforslag om et opholdskrav, så de mister dagpengeretten i fire år. Urimeligt, at lovgive med tilbagevirkende kraft, mener CA.

Opholdskrav rammer danskerne i udlandet med tilbagevirkende kraft

Familien Schønwandt i Sydney skal træffe en stor beslutning meget snart. Skal de rejse hjem før tid, eller skal de blive i 2 år som planlagt, og miste deres dagpengeret i 7 år? For mange andre danskere, der er eller har været i udlandet, er der ikke noget valg. De bliver ramt af opholdskravet med tilbagevirkende kraft.

Hvorfor er mit arbejde mindre værd?

Hvem arbejder du for? Det taler danskerne i udlandet meget om for tiden. For fra nytår mister flere tusinder deres ret til dagpenge, hvis de arbejder for den forkerte virksomhed. En af dem er Lise Møller Frikke, der overvejer at blive i USA, hvis regeringens forslag om et opholdskrav bliver vedtaget.