Opholdskrav - hvad betyder det for din dagpengeret?

Har du opholdt dig i over 5 år i udlandet inden for de seneste 12 år - eller planlægger du det - kan du stå helt uden dagpenge

Regeringen og Dansk Folkeparti har den 20. december 2018 vedtaget en lov om et opholdskrav, som får virkning fra den 1. januar 2019.

A-kassemedlemmer skal – når aftalen bliver fuldt indfaset – have opholdt sig i riget (Danmark, Færøerne og Grønland) i sammenlagt 7 år inden for de seneste 12 år for at få ret til dagpenge.

  • Hvis du er statsborger i Danmark eller i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, kan ophold i EU/EØS eller Schweiz sidestilles med ophold i Danmark, 
  • Hvis du er statsborger i et land uden for det danske rige eller EU/EØS/Schweiz, kan ophold i Norge, Sverige, Finland og Island sidestilles med ophold i Danmark. Du kan også sidestille ophold i andre EU/EØS-lande med ophold i Danmark, hvis du er gift med en EU-borger.   

OSB: Opholdskravet gælder ikke, hvis du allerede er ledig inden den 1. januar 2019

 

 

 

 

Hvornår kommer opholdskravet til at virke fra?

De nye regler gælder fra den 1. januar 2019. Opholdskravet indfases dog gradvist frem til 2021, så hvis du bliver ledig i  

  • 2019, skal du have opholdt dig her i riget eller EU/EØS/Schweiz i mindst 5 ud af 12 år.
  • 2020, skal du have opholdt dig her i riget eller EU/EØS/Schweiz i mindst 6 ud af 12 år.
  • 2021 eller senere, skal du have opholdt dig her i riget eller EU/EØS/Schweiz i mindst 7 ud af 12 år.

Gælder opholdskravet kun, hvis du kommer hjem fra udlandet efter den 1. januar 2019?

Nej. Det afgørende er ikke, hvornår du kommer hjem fra udlandet, men hvornår du bliver ledig og får ret til en 2-årig dagpengeret.

Hvis du

  1. bliver ledig før den 1. januar 2019, gælder der ikke noget opholdskrav for dig.
     
  2. bliver ledig efter den 1. januar 2019, gælder der et opholdskrav for dig.
     
  3. bliver ledig i 2018 og fortsat er ledig i 2019, gælder der ikke noget opholdskrav for dig.

Men hvis du kommer i job og senere bliver genindplaceret i dagpengesystemet – hvilket kræver mindst 1 års arbejde – bliver du omfattet af opholdskravet til den tid.

Tæller udlandsophold før 1. januar 2019 med?

Selvom loven først gælder fra 1. januar 2019, tæller ophold i udlandet, der ligger før denne dato med, når vi skal opgøre, om du opfylder opholdskravet.

Du kan altså godt blive ramt af opholdskravet, selvom du for længst er rejst ud og måske også er kommet hjem igen for flere år siden.

Hvilke lande tæller med til opholdskravet?

Der står i loven, at ’du skal have haft lovligt ophold her i riget eller i et andet EU/EØS-land eller Schweiz. ’Lovligt ophold’ betyder, at du har haft en dansk folkeregister-adresse.

Riget består af Danmark, Færøerne og Grønland.

hvis du er statsborger i det danske rige eller i et EU-land, et EØS-land (Norge, Island, Liechtenstein) eller Schweiz (som har en associeret aftale), kan du også medregne ophold i EU/EØS/Schweiz.  

Hvis du er statsborger i et land uden for det danske rige eller EU/EØS/Schweiz, kan kun ophold i Norge, Sverige, Finland og Island sidestilles med ophold i Danmark. Men du kan ikke medregne ophold i andre EU/EØS-land. 

Hvad med Storbritannien og Brexit?

Storbritannien ligger i forhandlinger om at forlade EU.

Opdatering den 22. januar 2019: Beskæftigelsesministeriet har den 22. januar 2019 meddelt, at i tilfælde af et No-deal-Brexit, vil der blive lavet en lov om en overgangsordning, der sikrer en række rettigheder for danskere i Storbritannien - og statsborgere fra Storbrittanien, der bor i Danmark - indtil der kommer en permanent løsning. Du kan læse mere om det her

Danskere og andre EU-borgere i Storbrittannien

Det fremgår af Beskæftigelsesministeriets udmelding, at danskere og andre EU-borgere, der bor eller arbejder i Storbritannien den 29. marts 2019, har ret til at få medregnet forsikrings-, bopæls- og beskæftigelsesperioder fra Storbritannien. Det gælder også perioder efter den 29. marts 2019 for de danskere og EU-borgere, der vender tilbage til Danmark efter den 29. marts 2019. De vil også, ved vurdering af ret til kontanthjælp og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, blive stillet, som om de kommer hjem fra et EU-land. 

Briter i Danmark

Briter i Danmark har samme ret til at få medregnet forsikrings-, bopæls- og beskæftigelsesperioder fra Storbritannien. Herboende britiske statsborgere (og familiemedlemmer) har skullet anskaffe sig et registreringsbevis eller opholdskort INDEN d. 29. marts 2019, da det er forudsætningen for at blive omfattet af den midlertidige overgangsordning.

Ophold i udlandet = afmeldt folkeregisteret

Når vi skal vurdere, om du opfylder opholdskravet, indgår kun perioder i udlandet, hvor du har været afmeldt folkeregisteret i Danmark.

Ferieophold eller længere rejser i udlandet tæller altså ikke, hvis du ikke har været afmeldt folkeregisteret.

Hvis du gerne vil have et præcist overblik over, hvornår du har været afmeldt Folkeregisteret, kan du se det her: Folkeregistrets registerindsigt. OBS: Det kræver, at du logger ind med Nem-ID. 


 

 

 

Ophold i udlandet, der er undtaget fra opholdskravet

OBS: ophold i andre EØS-lande, samt Grønland, Færøerne og Schweiz sidestilles med ophold i Danmark, hvis du er statsborger i det danske rige eller i EU/EØS. 

Der er desuden en række undtagelser, hvor ophold udenfor Danmark - og EØS, Grønland, Færøerne og Schweiz - kan sidestilles med bopæl i Danmark, hvis en af disse betingelser er opfyldt:

1. Hyre på et dansk skib eller flydende boreplatform

Danske skibe, der er registreret i det internationale skibsregister (DIS), det almindelige skibsregister (DAS) eller fartøjsfortegnelsen (FTJ) samt skibe, der ikke er registreringspligtige, men anses for danske efter søloven, er omfattet af begrebet dansk skib.

Skibsansatte kan alene medregne den faktiske ansættelsestid, som fremgår af søfartsbøgerne.

Rederiansatte, styrmænd, kaptajner og lignende, der har funktionærlignende ansættelse, kan medregne hele ansættelsesforholdet. Flydende boreplatforme betragtes som skibe. Dokumentation for hyre på et dansk skib kan f.eks. være søfartsbøger, hyrekontrakter og lønsedler.

2. Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed

Der vil som regel være tale om personer, som er udsendt af Udenrigsministeriet eller dets institutioner.

Lokalt ansatte på danske ambassader og andre danske diplomatiske repræsentationer er ikke omfattet af denne undtagelse. Men de er i stedet omfattet af undtagelse nr. 3, fordi de anses for at være 'beskæftiget i offentlig dansk interesse'. Læs mere herom under undtagelse 3. 

 

 

3. Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse

Som beskæftiget i offentlig dansk interesse i udlandet medregnes eksempelvis:

  • Ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret.
  • Ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed.
  • Ophold i udlandet som lokalt ansat på en dansk repræsentation, herunder Danmarks ambassader, generalkonsulater, handelskontorer, innovationskontorer og repræsentationskontorer.
  • Arbejde for en international organisation, som den danske stat er medlem af, f.eks. FN, NATO, EU, OSCE, OECD, Verdensbanken, Rumfartsagenturer.
  • Ophold i udlandet som sekunderet (udlånt) til internationale organisationer, herunder ophold som sekunderet national ekspert, til EU’s institutioner, udenrigstjeneste, agenturer og missioner, hvor vedkommende arbejder.
  • Arbejde som bilateral rådgiver (DANIDA-rådgiver), der som led i udviklingsbistanden er udsendt af Danmark og arbejder på programmer, projekter m.v.
  • Lønnet eller ulønnet arbejde for en humanitær hjælpeorganisation. Arbejde skal være i dansk interesse. Er der tale om en dansk humanitær hjælpeorganisation, så skal den danske stat støtte denne organisation økonomisk, for at der kan være tale om beskæftiget i offentlig dansk interesse. Det medregnes altså ikke, hvis du arbejder for en udenlandsk humanitær hjælpeorganisation.
  • Lønnet eller ulønnet arbejde for et af Kirkeministeriet dansk anerkendt missionsselskab, f.eks. Bibelselskabet, Indre mission, Danmission og Frelsens Hær.

Beskæftigelse som freelance journalist/korrespondent uden fast ansættelsesforhold kan hverken sidestilles med beskæftigelse i offentlig dansk interesse eller som ansat i dansk firmas filial eller datterselskab.

Beskæftigelse med at udføre ulønnet videnskabeligt arbejde uden tilknytning til internationalt anerkendte forskningsprojekter anses heller ikke som beskæftiget i offentlig dansk interesse. Øvrige ophold i udlandet for forskere, der er lønnet, enten direkte eller via legater, er dog omfattet af undtagelsen, der sidestiller arbejde som forsker med ophold i Danmark. 

4. Ophold i udlandet som ansat i et dansk firma eller firmaets filial eller datterselskab

Dit ophold i udlandet sidestilles med ophold i Danmark, hvis du har ophold i udlandet som ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab.

Ved ’dansk virksomhed’ forstås en virksomhed i Danmark. Det betyder, at virksomheden skal være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og udøve aktiviteter i Danmark.

Udenlandske virksomheders filialer i Danmark betragtes også som omfattet af begrebet ’dansk virksomhed’.

Ansat i udlandet som udsendt af en dansk virksomhed

For at blive betragtet som ’udsendt’ skal du være ansat i virksomheden i Danmark, og under udsendelsen bevare en tilknytning til Danmark.  Ved en sådan tilknytning til Danmark lægges der bl.a. vægt på, at du under opholdet i udlandet er ansat af en arbejdsgiver, der udøver virksomhed i Danmark. Det betyder, at

  • der består en arbejdsretlig tilknytning mellem den dig og arbejdsgiveren, hvilket bl.a. vil sige, at du  udfører et arbejde for arbejdsgiverens regning,
  • pligten til at aflønne dig påhviler arbejdsgiveren,
  • arbejdsgiveren har beføjelser til at opsige ansættelseskontrakten over for dig og at kontrakten gælder i hele udstationeringsperioden.

Ansat i dansk datterselskab

Du anses for at være ansat i et dansk datterselskab, hvis en dansk virksomhed har bestemmende indflydelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 3 i selskabsloven. Det kræver normalt, at moderselskabet ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne, jfr. selskabslovens §7, stk. 2.

Hvis moderselskab ikke ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, er der alligevel bestemmende indflydelse efter §7, stk. 3, hvis moderselskabet har

  1. råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer,
  2. beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller aftale,
  3. beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på virksomheden eller
  4. råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over virksomheden.

 

Denne bestemmelse er særligt relevant når danske selskaber opererer i fx Mellemøsten, Afrika eller Kina. Her indgås der ofte joint-ventures med lokale partnere – og i mange tilfælde ejer den lokale partner mere end halvdelen af stemmerettighederne. I Mellemøsten er det fx ofte et krav, hvis man skal byde ind på offentlige opgaver eller opgaver af national vigtighed, at der er en lokal partner, der ejer 51% eller mere. 

Indholdet af kontrakterne kan være individuelt udformede, og aktiviteten hos den lokale partner kan variere. Oftest er der dog tale om en sleeping partner, som ejer 51 % og får en afgift for det, men ellers overhovedet ikke indblandet i driften.

Det vil derfor i mange tilfælde afhænge af en helt konkret vurdering af joint-venture-aftalen, for at finde ud af om det kan anses for at være et dansk datterselskab.

Dansk filial

En dansk virksomheds afdeling i udlandet, der ledes direkte fra hovedselskabet i Danmark, og hvor afdelingen ikke er en selvstændig juridisk person, må betragtes som en filial af moderselskabet i Danmark.

Særligt for freelancere

Tilknytningen til virksomheden i Danmark eller den danske virksomheds filial eller datterselskab består i ansættelsen. Den tilknytning, som en freelancer, honorarmodtagere eller selvstændige har til sin opdragsgiver, vil typisk være af løsere karakter.

Da freelancere, honorarmodtager og selvstændige ofte selv afholder udgifter til materialer mv. i forbindelse med arbejdet, ikke modtager løn under sygdom og ferie mv., vil betalingen for arbejdet skulle dække dette. En lønmodtager afholder ikke selv udgifterne i forbindelse med arbejdet og har ofte betalt sygdom og ferie.

Der skal derfor foretages en konkret vurdering af, om en freelancer, honorarmodtager eller lignende reelt er at betragte som lønmodtager, og dermed omfattet af undtagelsen på baggrund af de faktiske omstændigheder.

5. Ophold i udlandet med henblik på erhvervsmæssig uddannelse

Der skal være tale om en reel kompetencegivende uddannelse. Der kan være tale om en hel uddannelse i udlandet, eller at du har taget en dansk uddannelse, hvor en del af uddannelsen er taget i udlandet. Udveksling og praktik-ophold, som indgår i en dansk uddannelse og som udløser ECTS-point medregnes som en del af en erhvervsmæssig uddannelse.

Da der stilles krav om erhvervskompetencegivende uddannelse, skal der være tale om en reel kompetencegivende uddannelse. Det er ikke tilstrækkeligt med sprogkurser/studier, aftenskolekurser eller lignende, da der her er tale om en generel forbedring af kundskaber, som ikke fører til et decideret uddannelsesbevis, der kvalificerer til et bestemt arbejde eller uddannelse.

Da de gymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser ikke giver erhvervskompetence, kan en studentereksamen, en hh-uddannelse eller ligestillede uddannelser ikke danne grundlag for at medregne en udlandsperiode til opholdskravet.

Du skal have haft bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før uddannelsen blev påbegyndt.

6. Ophold i udlandet som forsker ved et udenlandsk universitet, udenlandsk forskningsinstitution eller virksomhed.

Ophold i udlandet som forsker ved et udenlandsk universitet, forskningsinstitution eller virksomhed sidestilles med ophold i riget ved følgende typer udlandsophold:

  • Forskere, der er tilknyttet et dansk universitet under deres udlandsophold, ofte idet forskeren har fået et legat.
  • Forskere, der er ansat på et udenlandsk universitet i en forskerstilling, f.eks. post.doc (midlertidig ansættelse) eller en lektorstilling.
  • Ph.d.-studerende på et dansk universitet, men med et udlandsophold.
  • Ph.d.-studerende på et udenlandsk universitet.
  • Forskere ansat ved private udenlandske virksomheder i udlandet.
  • Sendelektorer på Lektoratsordningen.
  • Forskere ved en forskningsinstitution såsom et universitet, et museum eller en anden forskningsenhed, f.eks. NASA.

Du skal have haft bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før udlandsopholdet blev påbegyndt.

Har du flere på hinanden følgende udlandsophold, f.eks. hvis du gennemfører et ph.d.-forløb ved et udenlandsk universitet og derefter fortsætter i en post.doc-stilling ved anden forskningsinstitution, skal bopælskravet være opfyldt umiddelbart før det første forskerjob.

7. Perioder hvor din samlever, ægtefælle eller registrerede partner opfylder et eller flere af punkterne 1-6.

Du kan sidestille dit ophold i udlandet med ophold i Danmark, hvis du har haft fælles bopæl med en person, der er omfattet af undtagelserne i punkt 1-6, og opfylder disse to betingelser:

  • I har været samlevende, indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden og i øvrigt opfylder betingelserne for at indgå ægteskab med hinanden (hvilket betyder, at I ikke må være nært beslægtede).
  • I har haft fælles bopæl inden udrejsen.

8. Perioder hvor du som barn under 18 år har haft bopæl hos en forælder, som opfylder et eller flere af punkterne 1-6

Du kan sidestille dit ophold i udlandet med ophold i Danmark i perioder, hvor du har været under 18 år og haft bopæl hos en forælder, der er omfattet af undtagelserne i punkt 1-6.

Det omfatter også særbarn til en medfølgende ægtefælle/samlever.

9. Perioder i udlandet før du blev 18, hvis du som barn har opholdt dig her i riget/EØS/Schweiz i sammenlagt mindst 7 år inden

Selvom forældrene ikke opfylder betingelserne i pkt. 1-6, kan du sidestille dit ophold i udlandet inden du fyldte 18 år med ophold i Danmark, hvis du har haft perioder med bopæl her i riget/EØS/Schweiz i sammenlagt mindst 7 år inden det fyldte 18 år (Både ophold før og efter udlandsopholdet kan medregnes).

 

Bliver du ramt af opholdskravet?

Måske har du allerede læst dig frem til, om du bliver ramt af opholdskravet.

Ellers kan du finde ud af det, ved at tage CA’s vejledende test: Bliver du ramt af opholdskravet?

 

 

 

Hvis du tager testen, skal du være helt sikker på to ting, for at få det rette resultat: 

  • Du skal vide, hvor længe du helt præcist har været uden for EØS-området. Det kan du se her: Folkeregistrets registerindsigt
     
  • Du skal også være sikker på, om du opfylder en eller flere af undtagelserne, hvilket i nogle tilfælde er ligetil, men i andre kan komme an på en konkret vurdering fra a-kassens side.

Hvis du er i tvivl, om du opfylder opholdskravet, bør du kontakte CA på 3314 9045 eller på ca@ca.dk, så vi kan hjælpe dig med at vurdere sagen.

Hvad skal du gøre, hvis du bliver ramt af opholdskravet?

Det kan vi ikke afgøre for dig, men selvfølgelig bør du overveje, om det giver mening at være medlem af en arbejdsløshedsforsikring, hvis der går mange år, før du har ret til dagpenge. 

Du vil så kunne melde dig ind igen et år før, du opfylder opholdskravet. Bemærk dog, at du skal have bopæl og ophold i Danmark, på det tidspunkt du melder dig ind, og at du kun kan bruge arbejde i medlemsperioder, til at optjene retten til dagpenge.

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at loven om opholdskravet er vedtaget af et snævert politisk flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti.

Oppositionen er imod, og Socialdemokratiet har meldt ud, at de vil foreslå en række lempelser til opholdskravet, hvis de får regeringsmagten ved folketingsvalget, der finder sted senest i juni 2019. Men der er ingen garanti for, at det sker.

Under alle omstændigheder bør du tale med CA, inden du melder du dig ud – om ikke andet for at være helt sikker på, at du vil blive ramt af opholdskravet. Du kan kontakte CA på 3314 9045 eller på ca@ca.dk.

Du bevarer retten til efterløn, selvom du bliver ramt af opholdskravet

Efterlønsmodtagere er undtaget fra opholdskravet. Bevarer du medlemskabet, vil du derfor stadig kunne gå på efterløn, selvom du ikke opfylder opholdskravet, hvis du opfylder de øvrige betingelser for efterløn.

Hvis du melder dig ud, mister du som hovedregel retten til at gå på efterløn, men du kan få de indbetalte efterlønsbidrag overført til en pensionsordning