Peptalk og løntip inden samtalen

Christina Thorndahl har brugt CA meget i sin jobsøgning – men især ved de to sidste jobs, hvor hun har fået sparring inden jobsamtalerne. 

"Ved den sidste samtale handlede det om at svare på de svære spørgsmål. Hvordan skulle jeg håndtere det, hvis der kom spørgsmål om, hvorfor jeg var blevet opsagt i min tidligere stilling? Det var jo på grund af nedskæringer, men jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg lige serverede det bedst", siger Christina Thorndahl.

Og så handlede det også om selve lønforhandlingen, og hvordan hun skulle tackle snakken om lønniveauet, når hun gik fra fuld tid til et job på 30 timer om ugen.

"Det var rigtig fedt lige at få en peptalk inden samtalen! Jeg synes også jeg fik brugt karriererådgiverens argumenter til lønforhandlingen fornuftigt, og jeg er godt tilfreds med udfaldet", siger Christina Thorndahl.

Hurtig rådgivning

Hun kontaktede CA samme uge, som hun skulle til samtale.

"Det havde nok været ideelt for mig, hvis jeg lige havde taget kontakt lidt før, men jeg synes karriererådgiveren var rigtig sej til at give mig nogle gode råd. Det foregik over telefonen, og det fungerede fint. Jeg skrev ned, alt hvad remmer og tøjler kunne holde til", siger Christina Thorndahl.

Hun har også været til et kompetenceafklaringskursus over et par dage. Det satte en masse gode tanker i gang, og hun fik en masse god sparring.

"Jeg har et rigtig godt indtryk af CA de gange, jeg har brugt karriererådgiverne og deltaget i kurser. Derfor har jeg også anbefalet CA til kæresten og mine venner”, siger Christina Thorndahl.


Læs mere om CA's karriererådgivning.

Flere medlemshistorier

Vil du læse flere eksempler på, hvordan CA's karriererådgivere har hjulpet medlemmerne, så klik her for overblik over Medlemshistorier.