Pernille brugte CA i opsigelsesperioden – og fandt en genvej til jobsamtalerne

Pernille Neville tog fat i CA allerede i fritstillingsperioden, og lærte at dissekere stillingsopslag og skrive ansøgninger, der 100 % matchede stillingsopslagene. Det gav rigtig mange samtaler - og et spændende nyt job.

Af Ole Strand - ols@ca.dk

Der var ingen sure miner, da Pernille Neville lavede en fratrædelsesaftale med sin arbejdsplads gennem ni år.  

Jeg var parat til at prøve noget nyt, så vi lavede en fin aftale”, fortæller Pernille.

Operation 'Nyt job med CA'

Først skulle der holdes sommerferie, men i august gik Pernille i gang med ’operation nyt job’ sammen med CA’s karriererådgivere.

”Jeg havde egentlig først tænkt mig at tage kontakt til CA senere, men min kusine fortalte, at hun havde brugt CA, mens hun var i job, så jeg tænkte, at det var værd at prøve”, siger Pernille.

Svært at starte forfra

Pernille har arbejdet som salgscontroller i 20 år i forskellige IT-virksomheder, men ville godt skifte branche. Men hvordan overfører man lige sin viden og kompetencer fra en branche, så man er interessant for andre virksomheder … og hvordan søger man overhovedet job? Det var nogle af de ting, Pernille brugte CA’s karriererådgivere til.

”Første gang jeg præsenterede en ansøgning og et CV for en karriererådgiver, blev jeg klar over, at det ikke var bare lige til. ’Sådan har man ikke skrevet ansøgning de sidste 20 år. Vi starter lige forfra’, sagde han”, fortæller Pernille.

Den geniale jobcafé

Pernille har løbende brugt karriererådgiverne til at sparre med. Nogle gange har hun booket en karriererådgivning eller coachingsamtale, men ellers er det mest i CA’s Jobcafé, at hun har brugt karriererådgiverne.

Der er jobcafé hver mandag på alle CA’s kontorer rundt om i landet, hvor man som jobsøgende kan skrive ansøgninger, få sparring fra en karriererådgiver og netværke med andre jobsøgende.

”Jobcaféen er genial på mange måder. Det er en god anledning til at komme ud af døren og hen på ’sit arbejde’, men jeg har især brugt den til at få sparring på mine ansøgninger og mine cv’er, inden de blev sendt til virksomhederne. Karriererådgiverne er lige ved hånden, og du får mødt flere forskellige  fra gang til gang, som alle har gode og varierede input”, siger Pernille.

Pernille knækkede koden

Pernille har været en flittig deltager på CA’s kurser, blandt andet 6 kurser, der dækker hver sin del af jobsøgningsprocessen med afklaring, CV og ansøgning, test, jobsamtalen, jobsøgning via sociale medier og uopfordret jobsøgning. Plus nogle kurser om kommunikation, præsentationsteknik og forhandling.

”Jeg blev efterhånden rigtig skarp til det der jobsøgning og fik knækket koden til at komme til samtale”, siger Pernille Neville.

Match stillingsopslaget 100 %

På et kursus fik Pernille det råd, at dissekere stillingsopslaget i detaljer og skrive op, hvad virksomhederne egentlig har af ønsker, krav og forventninger til kandidaternes faglighed og personlighed, og så matche det i ansøgningen.

”Det lyder banalt, men det virker … hvis du gør det grundigt. Det gør de fleste bare ikke. De skimmer annoncen og skriver en ansøgning med udgangspunkt i dem selv”, siger Pernille.

Pernille fulgte rådet slavisk. Hver gang, hun ville søge et job, skrev hun alle stillingsopslagets ønsker, krav og nøgleord ind i et skema, hvorefter hun matchede dem med sine egne erfaringer og kompetencer.

”Alt det, som de ønskede, og som jeg kunne matche, blev skrevet ind i ansøgningen og i mit CV – og med de ord, som de selv havde brugt i stillingsopslaget, så jeg så godt som muligt spejlede deres behov. Det virkede, og lige pludselig kom jeg til masser af samtaler".

Gode råd til samtale – og løn

Forud for en af samtalerne var Pernille forbi en karriererådgiver og fik gode råd om, hvordan hun skulle gribe samtalen an - og hvordan hun skulle forhandle løn.

Det kom hende også til gode, da hun var til den afgørende samtale i det nye job som business controller, hvor hun startede i februar 2018.

Pernille er medlem af CA Advokathjælp. Derfor fik de også den nye ansættelseskontrakt til tjek og feedback, inden hun skrev under.

”Det giver en ekstra tryghed, at der lige er en advokat, der har tjekket kontrakten og sikret sig, at alt er, som det skal være. Bare for god ordens skyld”, siger Pernille.

Kom hurtigt i gang – Brug CA, når du har behovet

Pernille nåede reelt kun at være ledig ganske kort tid, men det var kun fordi hun hurtigt tog kontakt til CA og kom i gang med jobsøgningen. 

”Hvis jeg havde været på egen hånd frem til jeg officielt blev ledig, kunne jeg godt nok have gjort meget galt og var måske heller ikke kommet til samtaler. Så ja, det er så fedt, at man hele tiden kan trække på CA, og jeg kan kun anbefale det til andre, så snart de har behovet. Der er ingen grund til at vente”, slutter Pernille Neville.


 

Få CA's gratis e-bog "Jobbet er dit" med inspiration til din jobsøgning

** Ja tak, jeg ønsker at modtage e-bogen og accepterer samtidig, at CA kontakter mig telefonisk og/eller på e-mail med henblik på en dialog om CA's medlemsfordele, hvor der kan ske yderligere indsamling af personoplysninger. CA opbevarer mine data i 4 år. CA tilmelder mig ikke automatisk til nyhedsbreve og lignende, og jeg kan til hver en tid få indsigt i samt tilbagekalde mit samtykke ved at skrive til kommunikation@ca.dk. Du kan læse mere i vores persondatapolitik eller kontakte vores dataansvarlige for spørgsmål og klager: Kianoush Yazdanyar, direktion@ca.dk.

Jobcafé i CA

Netværk med andre jobsøgende. Få sparring på CV og ansøgning fra en af CA's karriererådgivere. Hver mandag  i CA's jobcafé.

Karriereråd

CA's karriererådgivere hjælper dig med at nå dine mål –  både professionelt og personligt

Alle CA's medlemstilbud

CA's mange unikke tilbud kan inspirere og videreudvikle dig - uanset om du søger nye udfordringer eller vil styrke dig i dit nuværende job