Rangvid: Læren af den finansielle krise

Af Jan Wie, kommunikationschef, interne  medier og medlemmer, FSR – danske revisorer

Vi slås stadig med forventningskløften. Småaktionærer i de danske banker tror, at revisoren er inde over driften og derfor skriver under på, at ledelsens beslutninger er forretningsmæssige fornuftige.

- Sådan lyder en af refleksionerne i dette interview med CBS-professor Jesper Rangvid, formand for det udvalg, som netop har udredt årsager, konsekvenser og læring af den finansielle krise i Danmark.

Antallet af årsager til den finansielle krise i Danmark var mange. Et samspil mellem en række forhold gjorde, at 62 ud af cirka 150 banker og pengeinstitutter i perioden 2008 til august 2013 ophørte. Det har særligt være små banker, der har måttet strække våben. Tilsammen udgjorde de banker,  der er forsvundet, seks procent af pengeinstitutsektorens balance i 2007. I den netop udkomne rapport fra Rangvidudvalget påpeger udvalget følgende forudsætninger:

  • Forholdsvis høj og tilsyneladende holdbar økonomisk vækst
  • Udbredt optimisme
  • Generel undervurdering af risiko
  • Konjunkturmedløbende finanspolitik
  • Konkunkturmedløbende regulering af den finansielle sektor
  • Lempelige finansielle vilkår •  Risikosøgende kreditinstitutter
  • Utilstrækkelig selskabsledelse i en række pengeinstitutter.

“Kreditinstitutternes rolle må ikke undervurderes i forbindelse med den finansielle krise. En høj grad af risikovillighed fra disse aktørers side betød, at mange aktiviteter kunne få finansiering – også ejendomsboligprojekterne, som jo senere viste sig at skulle rammes af boligboblen. Amagerbanken er et godt eksempel på dette”, fortæller professor på Institut for Finansiering, Jesper Rangvid, CBS, som har stået i spidsen for det udvalg, som har skullet kortlægge krisens opståen og konsekvenser samt give regeringen en række anbefalinger på baggrund af læren af krisen. 

“Og som et andet centralt element vil jeg gerne henlede opmærksomheden på den utilstrækkelige selskabsledelse i en række pengeinstitutter. Risikoopbygningen i visse pengeinstitutter har haft et omfang, hvor bestyrelsen burde have stillet sig særdeles kritisk over for den daglige ledelse”, påpeger Jesper Rangvid.

I midten af 00’erne fik incitamentsprogrammer blandt direktioner en stor opblomstring. Dette har efter Jesper Rangvids vurdering også haft en central betydning. Incitamentsprogrammerne har medført, at direktionerne har tænkt kortsigtet og på deres egne lønninger snarere end på institutejernes langsigtede interesser.

“Bestyrelserne synes ikke at have været specielt involverede i indførelsen af incitamentsprogrammerne, og det tyder ikke på, at indførelsen af incitamentsaflønning generelt var et resultat af en velovervejet beslutning i bestyrelsen”, forklarer Jesper Rangvid.

Alvorlige fejl og mangler

Revisorernes rolle i den finansielle krise har også været under lup. Her har udvalget særligt været optaget af blanke påtegninger i nødlidende pengeinstitutter.

“En tendens i flere af de nødlidende pengeinstitutter har været, at der er fundet flere alvorlige fejl og mangler i regnskaberne på trods af en blank revisionspåtegning, lige som der er fundet mangler i institutternes øvrige finansielle rapportering”, påpeger Jesper Rangvid, som samtidig understreger, at kildematerialet især udgøres af advokatredegørelser, Finanstilsynets observationer og en undersøgelse gennemført af Erhvervsstyrelsen.

Hverken domstole eller Revisornævn har endnu afsagt domme eller kendelser. Der er anlagt syv ansvars- og erstatningssager mod de tidligere direktører, bestyrelsesmedlemmer, ledende medarbejdere og revisorer.  De anlagte sager vil skulle gennem en sagsbehandling, som formentlig varer mellem fire til seks år, og den første dom vil forventeligt blive afsagt medio 2014.

Udvalget har på baggrund af det grundige arbejde givet en række anbefalinger vedrørende revisorer, selv om det ikke var ligetil at finde konkrete forslag.

“Selv om revisorerne kun fylder 10 sider af rapportens 488, har vi brugt rigtigt mange kræfter og diskuteret revisorernes rolle specifikt. Vi har brugt meget tid på at finde ud af, hvad vi skulle anbefale på dette område. Noget må der gøres, men det er meget svært at sige, hvad det skal være”, påpeger Jesper Rangvid.

Hvad angår certificeringsordning og skærpede efteruddannelseskrav, ligger disse nu fast. For at opnå Finanstilsynets certificering skal en revisor have beskæftiget sig med ydelser til finansielle virksomheder i mindst 1.500 timer inden for de seneste fem år. Heraf skal mindst 1.000 timer vedrøre egentlige revisionsydelser til den type virksomhed, som revisor ønsker at blive certificeret til, og de skal være opnået hos mindst tre forskellige virksomheder.

Samtidig skal mindst 500 af de 1.000 timer være udført som underskrivende revisor el- er som leder af et revisionsteam. Alle timer skal være udført efter bestået eksamen som statsautoriseret revisor. Der er en treårig overgangsordning, således at ordningen først er fuldt ud indfaset i 2017. Endvidere skal revisorer gennemføre ekstra obligatorisk efteruddannelse på minimum 60 timer over tre år specifikt rettet mod finansiel virksomhed, udover den efteruddannelse på 120 timer, der kræves for andre godkendte revisorer.

Forslag om tydelige bemærkninger

Det andet område dækker forventningsafstemning og forventningskløft. Disse har været til stående diskussion i en årrække, såvel i udlandet som herhjemme. Den internationale standardudsteder IAASB er på vej med  en række initiativer, som skal sikre bedre kommunikation. I oplægget stiller organisationen blandt andet som forslag, at revisorers bemærkninger tydeligt og tidligt skal fremgå af reviderede årsregnskaber.

Jesper Rangvid påpeger, at forventningskløften er svær at have med at gøre, da småsparere og småaktionærer ikke altid har de fulde forudsætninger for at forstå de komplicerede forhold.

“Men jeg mener godt, at man kan arbejde med dette forhold også. Et konkret forslag – som det skal understreges dog ikke er en del af udvalgets anbefalinger - kunne være, at revisorer på generalforsamlinger fik deres eget dagsordenspunkt, hvor revisoren fortalte om egen rolle og ansvar, og hvad underskriften konkret dækker. Og især, hvad den ikke dækker. Så har småaktionærer og småsparere da her en rigtig god anledning til at forstå, hvad revisionen af et regnskab indbefatter og ikke indbefatter. Dette kunne indgå i corporate governance-anbefalingerne fra Komiteen for god selskabsledelse”, fortæller Jesper Rangvid.

Som det tredje punkt har institutionerne i EU gennem de seneste år arbejdet ganske ihærdigt på yderligere regulering af revisionsbranchen i forlængelse af samme finansielle krise. Med afsæt i den såkaldte grønbog, som den franske EU-kommissær, Michel Barnier, stod i spidsen for, har en række forslag været præsenteret og diskuteret. Rangvidudvalget hilser forordningen velkommen, og hvis denne vedtages i den form, som forelå, da udvalget den 18. september 2013 offentliggjorde rapporten, skal regeringen følge denne uden yderligere stramninger.

Fjerde og sidste anbefaling går på, at Revisortilsynet ekstraordinært tildeles ressourcer, så behandlingen af sager vedrørende revision af finansielle virksomheder under krisen kan afsluttes inden for rimelig tid. Hvor vidt regeringen vil efterkomme dette ønske, står endnu hen i det uvisse.

Se på påtegningen

Derudover mener Jesper Rangvid, at det samtidig kunne være en mulighed at se på, hvad påtegningerne indeholder. “Det synes eksempelvis at være svært at vurdere mulighederne for virksomhedernes fortsatte drift med høj grad af sikkerhed”, afslutter professoren.


Rangvid-rapportens anbefalinger dækker fire områder:

  • Krav om certificering af revisorer, som reviderer finansielle selskaber og dertil hørende skærpede uddannelseskrav med fokus på nedskrivninger
  • Behov for mere entydig kommunikation og forventningsafstemning i forhold  til revisorers rolle og opgaver.
  • Følg den regulering af revisorers forpligtelser, som EU i øjeblikket forhandler. Hvis forordningen vedtages i uændret form, finder udvalget ikke, at der er  behov for yderligere initiativer i forhold til revisorers forpligtelser
  • Revisornævnet bør have tilført yderligere ressourcer, så behandlingstiden nedsættes.

Jesper Rangvid, Professor på CBS

Selv om revisorerne kun fylder 10 sider af rapportens 488, har vi brugt rigtigt mange kræfter og diskuteret revisorernes rolle specifikt”.

Denne artikel har tidligere været bragt i bladet Signatur fra FSR - danske revisorer. 

Læs mere om FSR's fordelspakke for CA-medlemmer